lørdag den 28. september 2013

EL's politiske himmelfart.

http://modkraft.dk/blog/pelle-dragsted/spil-rligt-kammerater

I sin analyse undgår Pelle bekvemt helt at nævne SF's nedtur som en afgørende årsag til EL's politiske himmelfart de seneste år, startende for alvor i efteråret 2010, hvor SF helt fejllæste folkestemningen i forhold til udlændingepolitikken og pointsystemet og begik den første fatale politiske brøler. Og efter valget i 2011 og regeringsdannelsen er det som bekendt gået slag i slag med nedgang for SF (og S) og opgang for EL (samt V/DF), men det stabile element er, at det man engang kaldte venstrefløjen stadig ligger samlet på et minimum på omkring 14-15% med et max., der ind i mellem nærmer sig 20%.
Det nye er her, at venstrefløjen dermed nærmer sig samme størrelse som S, hvilket som bekendt aldrig er sket før! Det skulle man mene i sig selv ville give anledning til nogle sporadiske overvejelser om styrkeforholdet i arbejderklassen og hos dens aktører, og dermed til nogle ja måske endda ændrede strategiske og taktiske overvejelser - såmænd allerede inden man går til at inddrage den politiske borddækning af borgerlige yndlingsretter serveret og slugt af S-SF i regeringen. Inkluderes den politisk opdækning fra S-SF også, lyder det såmænd ikke helt politisk åndsvagt at meddele, at S-SF ligger som de har redt og må sejle deres egen sø eller lignende, hvis de ikke giver seriøse indrømmelser til EL om en anden økonomisk politik end den neoliberalistiske konkurrencestats politik, de fortsat hylder og lægger op til at fortsætte uændret frem til valget om senest to år!
 At tilgangen til dette udsagn og konklusion, så kommer fra et politisk ståsted, som efter min opfattelse er politisk stationært og håbløst, som det fremgår af Esben Bøgh Sørensens klumme her i Modkraft i al dens instrumentalistiske og firkantede opfattelse af kapital, stat og klasser (hvor sidstnævnte ikke levnes mange ord og politisk betydning!).
Men sat overfor den hændervridende, yderst pragmatiske 'det drypper på degnen' politik, for vi kan ikke gøre andet ellers kommer ulven Løkke tilbage, som EL ledelsen og dens flertal disker op med overfor regeringen nu på slutningen af andet år, helt uden, forekommer det, seriøse strategiske overvejelser mv. og indsigt i, at Løkke allerede er her forklædt som S-SF-R, ja så kan og er EBS & co.'s analyse såmænd fuldt på politisk omgangshøjde.
 Hvad er det politiske projekt for EL flertallet/ledelsen bare frem til næste valg, kunne man spørge? Eller på en anden måde, hvori består den politiske analyse, det politiske ståsted hvor udfra partiets politik, strategi og taktik skal vurderes og bedømmes?
 Hvordan forholder Pelle sig for eks. til det daværende SF's analytiske udgangspunkt fremført af Gert Petersen om en internationalistisk og demokratisk gå på to-ben strategi og doktrin, der skulle gøres grøn og operationel ved at forbinde kortsigtet og langsigtet politik med parlamentarismen som magtcentrum, og med det udenomsparlamentariske som en integreret del af dette!
 OG hvis noget i den stil kunne være anvendeligt eller måske allerede er en del af dele af EL's forståelse, giver det så slet ikke alvorlige politiske panderynker, når man iagttager, hvordan SF har forvaltet dette strategiske udgangspunkt, og hvordan denne forvaltning har ført til overhaling af S's gamle højrefløj, som den så ud i 80'erne, højre om? Med det resultat at hele den traditionelle socialdemokratiske arbejderbevægelse nærmest ligger i ruiner nu.
 Sagen er, som jeg ser det, at dette entydigt er resultatet af politisk forsømmelighed og manglende evne og vilje til fra 1990 at få udmøntet GP's summariske internationalistiske og demokratiske gå på to-ben doktrin og få gjort den grøn og operationel ved at forbinde kortsigtet og langsigtet politik med parlamentarismen som magtcentrum, og med det udenomsparlamentariske som en integreret del af dette. OG vel at mærke at tage de nødvendige og uundgåelige politiske opgør i den forbindelse både parti internt og eksternt!
Denne mangel på politik udvikling gennem mange år, er den egentlige årsag til, at det nærmest som en logisk nødvendighed er endt for SF, der hvor det parti befinder sig nu. Det er således ikke nogen politisk tilfældighed, at partiet er endt på en glidebane, hvor hele partiledelsen opfattede partiet som et socialdemokrati nr.2, som så at sige bare manglede at springe ud af skabet!
I dagens politiske realiteter her små 25år efter forudsætter det, som jeg ser det, et politisk opgør med socialdemokraterne og/eller i mindste mål en nytænkning og -formulering af det som dengang blev formuleret som dannelsen af et såkaldt arbejderflertal mm.
 Formodentlig er der en del af EL, der 'korser sig' ved dette, fordi for dem er dette absolut ikke et "EL tilbage på sporet" måske tværtimod, men er det for andre i partiet et spor, der kan undersøges og eventuelt følges, forhåbentlig med bedre held eller rettere politiske evner end for SF?
 Eller hvad er så alternativet, for den nuværende springen fra tue til tue i form af dag til dag pragmatisme ender uvægerligt efter min opfattelse kun et sted - i SF's fodspor på glidebanen?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.