søndag den 30. november 2014

A pro pos "1864": Her det virkelige, familiemæssige 1864 mm.!

Her så oldefar med frue ca.1885, Hans Peter Hansen gift med Ida Henriette Corvinius (ungarsk navn). Kvartermester på admiralsskibet fregatten Niels Juhl i slaget ved Helgoland 1864! Den anden fregat der deltog i slaget var fregatten Jylland (nu liggende i Ebeltoft).
Spg. er om han allerede er blind her på billedet fra 1885? Han sejlede koffardifart (efter marinen) på Island i en årrække som skibsfører, men pådrog sig en øjensygdom der og blev efterfølgende blind. I min farfars dåbsattest 23/9-1890 er faderen i hvert fald opført som fiskehandler (og i en afskrift fra 1914 som fhv. Skibsfører), og senere fik han (vist nok?) en børstenbindervogn - udstyret var en del af hans pension fra marinen. Han døde i 1901 63 år gammel. Min farfar var 'hans øjne' allerede fra 4 års alderen ved fiskevognen/boden på Gl. strand.
Min oldemor fik en rulleforretning før hans død, som min farfar så gik med rulletøj fra og blev drillet af 'de store drenge', der ind imellem også muntrede sig med at vippe det rene tøj af vognen! Hun/de havde 10 børn (9 drenge og en pige) plus et par aborter, som hun blev alene med fra 1901, men flere var allerede voksne der. Hun døde i 1928, da var min far 14 år, 82 år gammel - sej kvinde!
Min farfar var det yngste barn, hvor faderen så var 52 år og moderen 44 år, så det var vel sidste udkald. Iflg. ham selv var han den niende søn af en flådeofficer, hvilket betød at kongen (det må have været Chr.d.9), stod fadder til sønnen, altså min farfar. Jeg har nu ikke set noget bevis på det, men historien er da meget god uanset sandhedsværdien!
Lise Follin Garp: Iflg kirkebogen står Kong Chr 9 fadder til farfar.
Her er hun min oldemor i en moden alder, formodentlig fra engang i 1920'erne eller lidt før - en sej kvinde!

Her min farfar Edvard Suenson flåden ca.1910, til højre på De vestindiske øer 1908, dengang danske, ifølge hans Søfartsbog med orlogsskonnerten Ingolf (en såkaldt krydser af 3.grad)! Min farfar havde navn efter admiral Edouard Suenson på fregatten Niels Juhl i slaget ved Helgoland 1864, hvor min oldefar deltog som underofficer.
Min farfar var i marinen fra 1904 til 1921 først på 'Elevskolen' og siden som konstabel og underofficer (underbådsmand) og telegrafist. Da marinen kun havde to af slagsen, blev han tvunget til at fortsætte i flåden grundet 1.verdenskrig, selv om han ville have stoppet allerede i 1914.
Iøvrigt meldte han sig ud af folkekirken 15/9-1915 som 26 årig, kan jeg se! 'Knæk Sablen - Bryd Kronen - Styrt Kirken', som han senere yndede at proklamere, og 'jo ældre jeg bliver des rødere bliver jeg', hed det på hans gamle dage til flere familiemedlemmers og venners hovedrysten, men ingen sagde ham imod. Det er åbenbart herfra, han havde det: https://www.flickr.com/photos/statensarkiver/7098725511/
Man sagde ham iøvrigt sjældent imod - den militære opdragelse fornægtede sig ikke, selv årtier efter, ligesom tøj og sko stod til højre ret, skoene blank pudsede til at spejle sig i, også da han blev alene som 70 årig! Han blev 82 år og døde i december 1971 - en hugaf af den gamle skole!
Jeg besøgte ham de sidste år (1969-71) på 'Frederiksgården' fra studenter kurset på Toftegårds plads, inden jeg skulle på arbejde, hvor han flyttede hen 'sammen med en masse gamle', som han sagde. Der blev jeg budt på kaffe, sherry, småkager og cigar/cigaretter, og så kunne han 'fortælle', så det var en fornøjelse.
Jeg mødte ham engang i Søndermarken, jeg tror han gik over for at se, om jeg var på vej. Det var vinter og meget glat. Han havde som sædvanlig stok med, 'hvis de der unge lømler nede i gården er for frække, så får de en med stokken', men jeg var alligevel nervøs for ham i det glatte føre iført galocher kombineret med de godt 80 år. "Pas nu på du ikke går og falder" meddelte han så, jeg var 26 år!
Og her så fire generationer min far til venstre og så farfar med slips og manchetknapper selv i sommmervarmen (!) og med Ole på skødet og mig selv til højre, taget i haven hos min far og mor 1969. Farfar er 80 år her, min far 55, jeg 25 og Ole knapt 1½ år:

se også: http://www.garps-verden.com/2014/12/bornedal-1864-og-idioterne.html

mandag den 17. november 2014

EL, venstrefløjen og FL 2015

Pelle Dragsted
17. november kl. 14:23 · Copenhagen
Et par kommentarer i Finanslovsdebatten. Noget er gentagelser fra debatter herinde, andet er ikke.
Det var rigtigt at stemme ja til finansloven
At sige nej til finansloven med de resultater, som var opnået i forhandlingerne havde været et svigt af de interesser som Enhedslisten er sat i verden for at forsvare. Men finanslovsaftalen er ikke en forbrødring med den nyliberalistiske regering
MODKRAFT.DK

Jørgen Garp "Herfra hvor vi står" ser det Pelle Dragsted, ja sådan set rimeligt nok ud med FL 2015, kan man til nød sige, men samtidig må man selvfølgelig være enig med Lars Trier Mogensen, Hans Engel med flere i, at EL og SF har været politisk (utroligt) billigt til salg.
Hvordan hænger det så sammen? Ja her hvor vi står er selvfølgelig et resultat af nu 3års politisk strategi, eller hvad man nu skal kalde det, der hviler på to vakkelvorne søjler:
Vi vil hellere have SR(SF)'s stedfortræder nyliberalistiske politik i stedet for den rene "Løkke" vare. Derfor bliver ulven "Løkke" en afgørende strategisk brik for EL, som dermed også lægger partiet klods op af S-SF's bortforklaringer for samme holdning, her blot i forhold til RV, som figenblad for egen fadæse kombineret med et fortvivlet forsøg på, fra denne ret håbløse position, at skabe politisk kant, som det hedder, til selv samme ”Løkke”!
Anden søjle i (bort) forklaringen er antallet af sølle 12 mandater svarende til 6,7% efter FT valget 2011, et antal og en matematisk styrke, skal det noteres, der aldrig har forhindret RV i at opnå endog meget stor politisk indflydelse både på denne og tidligere regeringer.
OG her er vi så fremme ved årsagen til bortforklaringerne.
Det forhold, at EL og SF, ligesom Pelles artikel, stort set helt har set og fortsat ser bort fra denne magtmæssigt særdeles vigtige kendsgerning, som et parti som RV som sagt altid har levet af og dygtigt og hensynsløst forstået at udnytte:
At være udstyret med de afgørende stemmer til at bestemme regeringens etablering og overlevelse. Et forhold EL, som SF fra dag et, altså har valgt at se mere eller mindre bort fra, OG hvis betydning derfor aftager og svækkes i takt med at tiden går og nu er gået med 3 års ikke-strategi.
Derfor ser den politiske verden ud som den gør p.t.,"Herfra hvor vi står"!
http://www.garps-verden.com/.../abent-brev-til-s-sf-og...

Jørgen Garp Den evindelige præmis for både SF og EL er (gengivet af Jan Helbak i Kritisk Debat, http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=162) : at " acceptere resultatet under henvisning til, at det ville blive værre, hvis aftalen skulle indgås med de borgerlige."
Se hvis nu DF er politisk kloge, hvad de næppe er (?), men formodentlig stadig til fals for rød-hvide grænsebomme mv., så ville de stille et (hemmeligt) ultimativt krav til V om at levere en økonomisk politik efter valget, der stort set flugter med SR-SF regeringens, men inklusiv en rimelig løsning på dagpengeproblemet!
Se så er centrum-venstre færdig i DK inklusiv formodentlig SF+EL reduceret til ca. 10% - tilsammen!
Så meget for SF og EL's svanesang om, at acceptere hvad som helst under henvisning til, at det ville blive værre, hvis aftalen skulle indgås med de borgerlige!
Godnat og sov fortsat godt Venstrefløj!
http://www.garps-verden.com/2013/03/els-kortvarige-gyldne-stund.html
http://www.garps-verden.com/2013/09/els-politiske-himmelfart.html
http://www.garps-verden.com/2012/03/om-at-vlte-en-s-ledet-regering.html


Kritisk Debat - Kommentarer: Den nødvendige politik
Det lykkedes indenfor budgetlovens og den nødvendige...
KRITISKDEBAT.DK

mandag den 6. oktober 2014

Rifbjerg en mand med civil kurasje!

Rifbjerg er og har altid, måske/formodentlig uden at ville det, været 'det oplyste' borgerskabs intellektuelle 'enfant terrible', og det giver han den endnu engang som uden at levere noget egentlig nyt, hvilket vel heller ikke var at forvente sådan set.
Der er tale om en såkaldt almindelig kulturradikal opsang til 'det oplyste borgerskab' tilsat som vanligt et stænk elitær arrogance, hverken værre eller bedre eller mere eller mindre end som så og meget godt skuldret af en ældre noget selvoptaget men modig gentleman med hang til grovheder!
Problemet for Rifbjerg er vel bare, at 'det oplyste' borgerskab er ikke eksisterende mere, hverken som klasse, gruppe eller overhovedet som tænkende enhed, men er erstattet af en krydsning mellem almindelig småborgerlig indskrænkethed og business a la LA og ham bankfjolset - og Vestager, deraf det kliche prægede og noget uargumenterende indhold, men næppe mandens alder, som det noget nedladende mere end antydes her på FB!
Når ens socialgruppe eller klasse udraderes af historien, kan man vælge som de borgerlige partier med partiet 'de radikale' i spidsen at udskifte ide, politik og hele baduljen samt social gruppe, eller som Rifbjerg at lade som ingenting og uanfægtet fortsætte sit commando raid - men nu som soloridt!
Hør selv: http://www.dr.dk/tv/se/2-sektion/2-sektion-28

lørdag den 27. september 2014

Læren fra Kobane!

15/3-15: Hvilken ekstrem ynkelighed Kerry her udviser på vegne af USA's pedant til EU anno Bosnien 1994, Barack Obama, en omvendt Clinton så at sige!
Et valg mellem Bush anno Iraq 2003 og Obama anno Syrien 2013 er et valg mellem pest og kolera - et umuligt valg! USA i dagens ynkelige nøddeskal!
Årsagen til den umulige situation nu er, at støtten til de moderate ikke blev givet 2012 eller senest 2013!
Så USA og vestens politik er blevet en selvopfyldende profeti og en slag da capo til Iraq 2003, hvor der næppe fandtes en ekstremistisk islamist i levende live ved Bush, Blair og Fogh krigens start.
De islamister, der i Syrien ikke var nogen overhængende trussel i 2012 er nu blevet altdominerende, som i Iraq, p.g.a. den manglende støtte til de moderate med det argument, at man var bange for at våbnene ville falde i ekstremisternes hænder, hvilket nu med al ønskelig tydelighed netop er sket i 2014 med IS' erobring af masser af amerikanske våben fra den uduelige sekteriske shia dominerede Irakiske hær. Endnu et udslag af idioterne Bush, Blair og Foghs uprovokerede angrebskrig mod Iraq i 2003! http://mobil.dr.dk/smartphone/#artikel/nyheder/udland/2015/03/15/160433.htm

19/02-15: Det lader til nedenstående artikler fra Information 18/02 fuldt ud bekræfter, at Barack Obama har taget ved lære af sin demokratiske forgænger Bill Clinton efter at have smidt Bush' og Foghs tåbelige imperiale, angrebs politik på lossepladsen.
Der er etableret den kontakt, der er nødvendig for et ordentlig samarbejde mellem luftstyrkerne og landtropper med et forudsigeligt resultat. OG igen, havde kurderne derudover fået stillet tunge våben til rådighed, ja så var det gået hurtigere og måske med færre ødelæggelser og tab af menneskeliv.
http://www.information.dk/databloggen/524725
http://www.information.dk/524759
Information 03/02-15: "De kurdiske styrker vandt over Islamisk Stat i Kobane, men den syrisk-kurdiske by er nærmest udslettet, fuld af ueksploderede bomber og rådnende lig. Alligevel er dens indbyggere på vej tilbage, og de vover at drømme om fremtiden."
Og man tør slet ikke tænke på, hvor mange færre lidelser Kobane havde været udsat for, hvis luftangrebene fra dag et var blevet suppleret med EL forslaget om tunge våben til kurderne og desuden fri adgang for PKK krigere til at hjælpe YPG!
http://www.information.dk/523282
17/10-14: Dagens gode meddelelse er, at IS næsten er drevet ud af Kubane. Iflg. en kurdiske kommandant holder IS kun to lommer i den østlige del af byen, OG det er de amerikanske luftangreb 21 i forgårs og 14 igår, der afgørende har hjulpet til dette positive resultat!
http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/ECE2426665/kurdisk-befalingskvinde-is-er-naesten-traengt-ud-af-kobane/
Man tør slet ikke tænke på, hvor meget hurtigere det ville være gået, hvis disse luftangreb var blevet suppleret med EL forslaget om tunge våben til kurderne og desuden fri adgang for PKK krigere til at hjælpe YPG!

Har Barack Obama virkelig taget ved lære af sin demokratiske forgænger President Bill Clintons ageren i Bosnien 1994-95? 12/8-15: Desværre nej: http://www.information.dk/541711
I debatten Dead-line 28/9-14 kl.22:30 mellem Nikolaj Villumsen(EL) og Morten Bødsgård(S) var hovedforsvaret fra Bødsgård for dansk deltagelse i luftangreb på IS i Iraq - men ikke Syrien, at USA/Obama havde lært af fejltagelserne i Iraq og Libyen inklusiv manglen på allierede, der kunne levere de såkaldte 'boots on the ground", medens hovedindvendingen fra Nikolaj Villumsen var de dårlige erfaringer fra netop Iraq, Libyen og Afghanistan samt de religiøs fundamentalistiske allierede diktaturer Saudiarabien og Qatar, hvorfor Villumsen og EL kun ville medvirke til at sende våben til de sekulære kurdere i både Iraq og især Syrien, så disse kunne forsvare sig mod IS fanatikerne.
Det lykkedes imidlertid ikke hverken studieværten Martin Krasnik eller Villumsens modpart at stille de to indlysende spørgsmål til EL:
Hvorfor kun våben ikke flystøtte (se også nedenfor)?
Dagen før havde TV2 News en reportage direkte fra slagmarken i den kurdiske enklave Kobani i Syrien, som var voldsomt presset i defensiven af IS, og hvor en kurdisk officer udpegede IS's stillinger og sorte fane for TV kameraerne kun godt 200m væk.
Man behøver ikke at være militær analytiker eller trestjernet general for at indse, hvilken utrolig og afgørende hjælp det ville være for de trængte kurdere, som EL har så stor sympati for, hvis den pågældende officer kunne have tilkaldt flystøtte til angreb på IS inklusiv helt præcise koordinater for angrebet! I stedet er EL åbenbart villig til at ofre et ukendt antal kurdiske soldater og civile, fordi man ikke vil levere flystøtte til disse men kun våben!?
Dernæst hvordan har EL og Villumsen tænkt sig at bekæmpe IS på sigt og i andre dele af Iraq og Syrien, hvis det kun var de kurdiske styrker, der skulle agere 'boots on ground'?
De kurdiske styrker vil selv sagt ikke bevæge sig langt udenfor de kurdiske områder, selv om de fik tilført moderne og tunge våben og såmænd også flystøtte. OG IS vil selvsagt blive styrket hvis de, p.g.a manglende bekæmpelse i resten af Iraq og Syrien, kan fastholde og måske endda udvide deres erobrede territorier - medmindre man altså vil støtte Assad i Syrien som partner i denne kamp!?
Der er ingen lette løsninger i den fatale rodebutik Bush, Blair og Anders Foghs angrebskrig på Iraq i 2003 har efterladt, og det kan såmænd godt være Lars Trier Mogensen har ret i dagens Information, når han hævder, at SR regeringen og hele folketinget minus EL også udenrigspolitisk, som økonomisk, har lagt sig i slipstrømmen på VKO flertallet fatale politik og endnu engang har sendt DK i krig pr. amerikansk automatpilot. I hvert fald er det foruroligende, at S ordføreren på området ikke har så meget overblik over situationen, at han evner at stille de relevante spørgsmå til Nikolaj Villumsen fra EL, men udelukkende fromt gentager mantraet om, at Obama skam har lært af bl.a. fadæserne i Iraq og Libyen. http://www.information.dk/511059
Men stadig har ingen mig bekendt inddraget erfaringerne fra Balkan/Jugoslavien (se nedenfor) i overvejelserne for eller imod et indgreb mod IS - man må så håbe Obama har, selv om det denne gang ligesom i Bosnien kommer alt for sent, men som bekendt bedre sent end aldrig!


27/9-14: Pelle Dragsted er talsmand for EL's standpunkt i den verserende sag om kampen mod IS, imod flyangreb, for våben til kurderne - et bekvemt men urealistisk forsøg på at løse cirklens kvadratur!
For mig bekendt ønsker kurderne (tunge) våben men OGSÅ flystøtte ik'?
Så det der figenblad Pelle og EL, fremført af førstnævnte i Debatten torsdag 26/9-14, dækker sig under lykkedes kun fordi de øvrige deltagere ikke overraskende, når man betænker hvilke 'genier' det var, som Mikael Jalving (der mener den arabiske verden er ved at gå under, og det er slutspurten vi er vidne til. Hallo!) og Søren Espersen - var så ubegavede ikke at stille Pelle dette spørgsmål!
For EL lader vel ikke sin politik styre af, hvad en enkelt kurdisk far er citeret for - 'giv os våben intet andet!' - i Politiken forleden og desuden flittigt viderebragt her på FB, vel?
»Vi er helt enige i at IS skal bekæmpes. Der er tale om en fascistisk og morderisk bevægelse. Men Danmarks erfaringer med militære operationer er mildest talt dårlige. I Libyen, Irak og Afghanistan har de militære operationer skabt kaotiske tilstande, og styrket de ekstremistiske kræfter. Og heller ikke denne gang virker det som om der er en langsigtet og gennemtænkt plan,« siger Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.
EL gør her alle katte grå, man skelner ikke mellem de forskellige anvendelser af militære midler i forskellige situationer og ser kun den fælles mangel på en 'langsigtet og gennemtænkt plan'. Samt desuden som fremført af Pelle Dragsted de diktatoriske allierede i Saudi arabien m.fl.
Jamen hvorfor ikke tage udgangspunkt i en 'succeshistorie', som måske er det Obama langt om længe er i gang med nu, i stedet for at fokusere på en fatal krig som Iraq krigen 2003 og forsøget på 'nation building' der og i Afghanistan, som G. Bush i øvrigt havde afvist op til valget 2000 med slet skjult kritik af Clintons indgriben i Somalia og Haiti. Eller Libyen, hvor man blot helt forlod landet efter at have medvirket til Gaddafis fald?
'Succeshistorien' er Bosnien i forlængelse af Jugoslaviens opløsning i 1990'erne og ligeledes indgrebet i Kosovo efterfølgende. Her mistede Clinton og USA heldigvis til slut, men desværre først efter Srebrenica og mere end 100.000 dræbte og sårede, tålmodigheden med EU og venstrefløjs holdningerne og greb ind med bevæbning af kroaterne og luftbombardementer af serberne i Bosnien. Og som det var til at forudse hjalp det relativt hurtigt - i nov.95 blev Dayton fredsaftalen indgået i USA. Den militære magt blev her – som i Kosova senere – anvendt i begrænset omfang og med omtanke i modsætning til Irak 2003, OG man havde 'boots on the ground' i form af kroater (som bestemt heller ikke var Guds bedste børn, men det var stalinisterne jo heller ikke, vel?) og bosniakker!
http://www.garps-verden.com/search/label/Balkan

onsdag den 27. august 2014

'Idioter' på både kort og langt sigt!

Man ser det for sig i en ikke fjern fremtid, med de politikere og ledere vi er eller har udstyret (os) med, når vandstanden er steget med en meters penge grundet klimaforandringerne, som forudsagt i årtier, så vil folk som DF's René Christensen, som aldrig har taget menneskeskabte klimaforandringer alvorligt udstøde og opgylpe deres uduelighed og ansvarsforflygtigelse: ”»Vi har ikke fået ordentlig vejledning........ De embedsmænd, der skulle klæde os på til at træffe nogle ordentlige foranstaltninger i den her sag, har ikke fortalt os klart nok, hvor alvorlig situationen er....«, mener han og ønsker sig ligesom Orla Hav og de andre ()ordførere fra Venstre, Enhedslisten og Radikale Venstre, som Politiken har talt med, mere viden at agere ud fra.”
Per Clausen fra EL mener ”at det bedste bud på en løsning, indtil der foreligger mere viden, er at slå ... 'bølgerne ned' (jf. Dirch Passers ”Rul bølger, rul....og de gjorde det sgu”!)
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE2376891/politikere-er-magtesloese-over-for-multiresistent-svinebakterie/
OG så vil en til den tid ligeså uduelig regering som den nuværende foreslå besparelser: ”Ovenpå den seneste tids skandaler med ... eksplosiv ..stigning i havenes vandstand, foreslår regeringen nu i sit finanslovsudspil at spare 139,9 millioner på kontrol med og bekæmpelse af CO2 udledning samt på forskning og udvikling indenfor området.” Hurrrrraaaaa!
http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/forbrugersikkerhed/ECE2377530/regeringen-vil-spare-140-millioner-paa-foedevareomraadet/
Man tror det er løgn, - 'idioterne' foregiver ikke at forstå hvad der foregår - ikke (kun!) på klimaområdet men på fødevareområdet: ”Svine-MRSA: Politikerne ved ikke, hvad de skal gøre” hedder overskriften på artiklen i Politiken.
Et af genierne, socialdemokraten Orla Hav mener: »Nu må vi sætte alt ind på at finde ud af, hvordan vi får udryddet svine-MRSA. Mit forslag er, at fødevareministeren sammensætter et forskerhold fra den humane og den veterinære side, så vi kan få noget brugbar viden«”
Se da jeg i tidernes morgen, dvs. for ca. et halvt hundrede år siden i 1963-69 var landmand eller blev uddannet til en sådan, der var antibiotika noget dyrlægen ordinerede og gav både til 'heste, køer, svin og får', og noget der hverken blev overladt til den enkelte landmand at ordinere og dosere eller til producenter af foder til 'heste, køer, svin og får' at blande i foderet – det var nemlig forbudt!
Siden da har de danske svin og deres foder som bekendt 'struttet af penicillin', kombineret med utallige advarsler fra videnskabs m/k'er og mange andre, at det med noget nær statsgaranti ville føre til multi antibiotika resistente bakterier mv. - ligesom stigning i havene for længst er blevet annonceret som en glasklar forudsigelig konsekvens af den fortsat accelererende menneskeskabte CO2 udledning!
Derfor må en anden stakkel igen ligesom med DONG-sagen forleden spørge, er det forbrydelse eller dumhed det her? Svaret er uanset hvad: ”Hold da helt kæft nogle idioter til politikere og (erhvervs) ledere i det hele taget, vi er udstyret med!” - og så skal det måske være en slags forsvar for 'tumperne' i hvert fald i Holland (?), hvor "op mod 80 procent af besætningerne stadig er inficeret, på trods af at man har formået at nedbringe antibiotikaforbruget i staldene."(siden i forgårs?)

DONG-sagen 20/8-14:
Spændende både artiklen og udsendelsen på DR1 i aften! Står vi overfor forbrydelse eller dumhed? Efter artiklen hælder jeg mest til det første, men lad os nu se udsendelsen, OG så huske på, vi står overfor en mand, der forsøgte at sælge et valgprogram i 2011, der var underfinansieret med et sted mellem 22-39 mia.kr. (Det sidste jeg har hørt til tallet er 36mia i en avis for nylig, da S iværksatte deres kampagne mod DF's ufinancierede løfter til befolkningen!). Så almindelig uduelighed kan såmænd heller ikke afvises her, hvor manden jo måtte vedgå efter FV 2011, at nu bruger vi finansministeriets regnemetoder - God ide al den stund mandens egne var ubrugelige!
http://www.information.dk/506738
se også: http://jyllands-posten.dk/opinion/leder/ECE6957229/gemmeleg/

onsdag den 20. august 2014

Et historieforfalskende smædeskrift i Den Korte Avis.

Prøv at læse denne forskruede 'løgnehistorie', som så vidt jeg kan se betegnende nok ikke er underskrevet af nogen, medmindre det er Pittelkow & Jespersen, der selv står for makværket, og så står det værre til end antaget, hvor facit er givet på forhånd og virkeligheden så fordrejes og tilpasses denne i bedste goebbleske, stalinistiske eller Breivik'ske stil. Er der nogen der kan finde forfatterne til smædeskriftet?
De heilende masser i Nazityskland også før 1933 er nu blevet til en lille gruppe fanatikere, der undertrykker det store flertal af befolkningen!
Hvorfor nu gøre en tredjel af de tyske vælgere plus medløber partier samt de borgerlige, som Præsident John Kennedy betegnede som dem, der troede de kunne ride på ryggen af tigeren, men som endte inden i den, som en lille gruppe fanatikere det lykkes at kue det store flertal, når det er så åbenlyst er en historisk løgnehistorie?
Og samme spørgsmål kunne sådan set stilles i forbindelse med det stalinistiske Sovjetregime, der heller ikke var uden massiv folkelig bevægelse og støtte såvel indenlands som udenlands!
Fordi hensigten dels helliger midlet og dels fordi ellers forsvinder hele den alenlange teksts formål, at advare mod at en lille fanatisk minoritet af IS muslimer og lignende mørkemænd, som dog erkendes som en minoritet blandt muslimer(!), støttet af hedder det i bedste Breivik stil, en venstrefløj mv., der giver "fanatiske islamister lov til at boltre sig", så de nemt kan overtage magten over flertallet af danskere muslimer eller ej!
Pist væk forsvinder dermed også den egentlige lære af 30'erne, nemlig at de fascistiske og stalinistiske bevægelser var folkelige masse bevægelser, som for første gang i historien overtog magten i centrale dele af Europa og udøvede folkemord og rædselsregimer af formodentlig historisk aldrig før set omfang og infamitet!
Er det fordi det politisk ubekvemt kunne lede tanken hen på tendenser i nutidens Europa til en gentagelse af folkelige massebevægelser af lignende karakter, IKKE hos muslimer, men hos 'hvide' folkelige masser, der måske, måske ikke agter at gentage 'successen' med de historiske folkelige forbryderbevægelser?
http://denkorteavis.dk/2014/en-lille-gruppe-fanatikere-der-har-vilje-til-magt-kan-undertrykke-det-store-flertal/#

Kolonistatens arkitektur!

Interessant artikel og billed (!) om besættelsesmagtens anvendelse af sofistikerede undertrykkelses og koloniseringsmetoder tilsat misbrug af franske filosoffer mv.! http://www.information.dk/506619
Israelerne (det israelske folk) er vel det bedste eksempel i verden på, hvordan forfølgelse og folkemord (Holocaust) ikke kun viser bødlernes (her naziernes) umenneskelighed og infamitet, men også hvordan det kan 'smitte' ofrene, så de qua forbrydelserne mod dem selv mener sig berettiget til en adfærd, hvis infamitet er båret af samme umenneskeliggørelse som deres bødlers, men nu vendt mod andre svagere medlemmer længere nede af samfunds pyramiden, som når det mishandlede barn sparker hunden, og dermed langsomt forvandler sig selv fra ofrer til bødler i en særlig variant af det såkaldte "Stockholmsyndrom", hvor ofrene forkvaklet 'lærer' at 'solidarisere' sig med sine 'bødler' og vende sig mod dem, der bekæmper selvsamme bødler.
Således er jøderne de seneste ofre for europæernes og USA's kolonosering, racisme, antisemitisme. slaveri, folkemord og -fordrivelse i den ultimative udformning som Nazisvinenes industrialiserede udryddelsesmaskine Holocaust, som ligger 'fint' i forlængelse af europæernes hærgen i Amerika, Afrika osv. (hvor eks. den belgiske kong Leopold er lige så syg i potten som Hitler!) (vedr. Amerika se http://politiken.dk/.../ECE1708802/de-amerikanske-folkemord/)
Men samtidig ligger zionisterne både historisk og indholdsmæssigt (over- undermenneske dikotomien og dens udtalte foragt for svaghed 'soap!) helt i forlængelse af samme europæiske kolonialisme, folkefordrivelse og racisme, og jøderne 'suges' (som offer og bøddel) historisk ind i den malmstrøm af forbrydelser mod menneskeheden, som jøderne selv er det ultimative offer for.
http://www.garps-verden.com/.../03/det-nazistiske-uhyre.html
Det er selvsagt en dybt tragisk historie og er efter min opfattelse samtidig den underliggende grund til Palæstinaproblemets særlige 'forkrampede' status i 'den vestlige verden'!
http://www.garps-verden.com/.../israel-og-antisemitismen...

tirsdag den 19. august 2014

Pas dog dig selv 'din mokke', kunne man sådan set med god ret sige!

David Trads 19/8-14 på FB:
"Til alle dem, der jubler over, hvad de synes var en Deadline-afklædning af Pia Kjærsgaards forskelsbehandling af henholdsvis jøders og muslimers ret til at bære religiøse symboler, har jeg dårligt nyt:
Det kommer ikke til at betyde en disse - for blandt de godt 20 procent af danskerne, som agter at stemme på Dansk Folkeparti, ja, der er det helt naturligt og helt i orden åbenlyst at diskriminere.
Dansk Folkepartis vælgere kan simpelthen ikke lide muslimske indvandrere - og det er den triste virkelighed, at denne diskrimination er så udbredt i Danmark i dag.
Hvem har ansvaret for dette?
Ja, hovedansvaret er selvfølgelig Dansk Folkepartis, men jeg placerer osse et stort ansvar hos alle de andre danskere - fra de fleste borgerlige til de fleste socialdemokrater - som siden Poul Nyrup Rasmussen stempling af Kjærsgaards parti som 'ikke-stuerene' i 1997 og Uffe Ellemann-Jensens udsagn i 1998 om, at partiet var 'modbydeligt', reelt ikke har turdet kritisere partiet.
Ved i virkeligheden at lægge afstand til Nyrups og Ellemanns hårde, men sande karakteristikker, har toppolitikere (og deres medløbere blandt almindelige danskere) de forløbne 15 år legitimiseret Dansk Folkeparti - og derved sagt en slags ok til den diskrimination, der i dag er så naturligt udbredt i Danmark."

David Trads har ret, men desværre glemmer han at tilføje, at Pia.K og DF fik alt for let spil og fik lov at sætte dagsordenen, fordi S-SF m.fl. havde så fandens travlt med at moralisere overfor DF/FP og andre og deres i første omgang påpegning af et reelt, praktisk mv. problem, eller rettere den fuldstændig korrekte påpegning af, at man ikke kunne have en åben og human udlændinge politik OG samtidig have en ikke eksisterende integrations politik, hvor bl.a. det at lære det danske sprog og for kvinderne at komme ud på arbejdsmarkedet blev affejet, som et ikke eksisterende problem osv. i den skure med moralsk, ophøjet 'stueren' forargelse!
Det gav DF m.fl. frit løb for deres udgave af moralsk eller rettere moraliserende forargelse fra underskudsforretningens åndelig mørke, - godt understøttet af de islamistiske mørkemænd - som hurtigt fik følgeskab af de borgerlige med Venstre i spidsen!
Læs her, det historisk set altid parate flertal i Venstre til levering af hjemmebrygget bondsk stupiditet - fra Madsen-Mygdahl over aflæggerne LS og senere De uafhængige samt en pæn del økonomisk værnemageri kombineret med sociale øretæver til underklassen på land og i by i ly af og med rygdækning i den Nazistiske besættelse under krigen - til Anders Foghs forsinkede, gratis og klamme afstandtagen fra besættelsens samarbejdspolitik kombineret med underdanig bjæffen bag ryggen af dagens stormagt! Det eneste vi mangler i Venstres manifeste hykleri og dobbeltmoral er, at Fogh og Løkke igangsætter en tilsvarende kritik af den danske regerings flygtningepolitik i 1930'erne med massiv tilbagesendelse af jøder til kz-lejre og den visse død skulle det vise sig i Nazityskland!
Hermed var der lagt op til hadefulde angreb ikke kun på de politiske modstandere men snart og helt forudsigeligt, når initiativet de facto overlades til xenofobiske personager og mentale underskudsforretninger som Pia K. og Co. - som det nådesløst blev afsløret i Dead-line - også på de fremmede, hvad enten det var inviterede gæstearbejdere (indtil 1973) og deres efterkommere eller flygtninge fra krig og forfølgelse!
Og i mellemtiden til seancen i går med Pia K. stod andre, som det liberalistiske 'herrefolk' fra LA, CEPOS og omegn (læs RV!) med eller uden kuglestødere på offentlig støtte, parat til at udvide hate-speech og foragt til, igen helt forudsigeligt, den etnisk danske underklasse af arbejdsløse og 'dovne Robert'er og Carina'er 'flot' suppleret og/eller accepteret af S og SF, der hermed kylede mere benzin på bålet af den velkendte kombination af fremmedhad og liberalistisk galskab!
OG så er vi fremme ved det nuværende af Trads omtalte åndelige og politiske klima i DK, der muliggør at nogen overhovedet gider høre og tage notits af Pia K.'s del og hersk hate-speech overfor nogle af 'de anderledes' og hendes infame moralistiske krav på at definere, hvordan vi andre skal gå klædt inklusiv vores børn og børnebørn!
Pas dog dig selv 'din mokke', kunne man sådan set med god ret sige, og helt og aldeles overhøre fruens påpegning af, at hun er politiker, som lever i den vildfarelse, at det giver hende ret til at blande sig i hvad som helst! 
Og tilføje den gamle let arrogante men til tider velplacerede sandhed, 'når skidt kommer til ære ved de ikke hvordan de skal være'. Her i forhold den kendsgerning, at kvindemennesket iklædt lånte fjer af borgerlig pænhed, som endnu engang forvandles til småborgerlig infamitet, i en seance der genkalder mindelser om Dr. Strangeloves store besværligheder med at holde armen nede i ro, der ikke aner hvad ordentlig opførsel overhovedet er for en størrelse, hvor man selvfølgelig ikke blander sig i eller håner folks påklædning. 
Når man nu ved hvordan det historisk er lykkedes en menneskelig afstumpet, metal undermåler af Adolfs kaliber at forføre og få opbakning fra et massivt flertal af det tyske folk under givne økonomisk, politisk frembragte betingelser, ja så kan det såmænd ikke undre, at store dele af det danske folk, der jo ikke er fundamentalt anderledes end vore tyske naboer, under givne økonomisk, politiske fremkaldte betingelser ligeledes kan forføres af mentale underskudsforretninger som Pia K. og DF i kombination med de liberalistiske "galninge" i LA og omegn. En kombination der helt og fuldt er genkendelig fra - ja 1930'ernes sociale kaos, som ikke gentager sig direkte, men alligevel er let genkendelig i de nye men åndelig og historisk velkendte klæder!

Og så er der intet nyt i Pia K's. udgydelser og indblanding i, hvordan man/vi skal gå klædt, for at det passer "damen" og hendes bornerte smag:
http://politiken.dk/debat/ECE2343459/jeg-foeler-mig-provokeret-af-kvinder-med-toerklaede/
Og til hvilket jeg havde denne kommentar på netavisen:
"Pia K. argumenterer ligeså "sygt", som de islamistiske galninge hun som andre tager afstand fra, når hun her fremturer: " ...det provokerer mig meget, når kvinder i det danske samfund påberåber sig retten til at gå med tørklæde«. Hvad Pia K. bliver provokeret af, rager mig og formodentlig en del andre en "papand", men "retten til at gå med tørklæde" eller hvilken som helst anden beklædning kan enhver påberåbe sig i et frit samfund, men selvfølgelig ikke i totalitære islamistiske, fascistiske, nazistiske, stalinistiske eller hvilket totalitært diktatur det nu er, Pia K. her indirekte plæderer for!"

Se desuden: http://www.information.dk/507106
http://www.information.dk/507213

Epilog:
Jamen dog har den vel nok mest berømte dansker til dato H.C.Andersen, virkelig sagt det en anden stakkel så ofte har tænkt især de sidste rundt regnet 15 år, dvs siden DF udnyttede andres (De Rødes) forsømmelighed på udlændinge området, men overlod dette og banen til de mentale underskudsforretninger i DF og den borgerlige omegn (læs det historisk dominerede flertal i partiet Venstre af hjemmebrygget bondsk stupiditet, nu tilsat LA markeds psykopati): http://www.information.dk/507113
»Intet Folk har mere Fordom end det danske, tror jeg … det lille Ø-Folk med den jyske Snip, vi bærer os ad som Farisæeren. Vi slaar os for Brystet og siger: ’Jeg takker dig Gud, at jeg ikke er som de andre’ – Vi tror vi er saa beskedne, saa gemytlige! Det er blevet blandt os selv et Folkesagn. Vi er de gode Mennesker. Spotte og grine, det er vor onde Natur, at have sit Øje for Fejl hos Næsten. Og at jeg har det og siger det – viser at jeg er dansk.«
Overført til nutidens politik og meningsmålinger vurderet således af Metz:
"Der er måske ved at vise sig lidt mere rimelighed i vurderingen af hhv. Lars Platugle og Hæderlige Helle. Men de vammelkolde sjæle foretrækker alligevel plattenslageri frem for hæderlighed bare uden den platugle."
Hvor den gode Metz dog nådigt glemmer alskens politiske løftebrud og løgn mv. hos S-SF-R og SR regeringen, der jo gør det noget vanskeligere for "de vammelkolde sjæle" at træffe politiske valg, hvilket vel er De Rødes og Hæderlige Helles egentlige politiske forræderi og 'forbrydelse'!


søndag den 17. august 2014

Ove Kaj Pedersen eller en videnskabsmands politiske undvigemanøvrer.

For et par år siden deltog jeg i et venstredrejet aftenskole kursus om velfærdsstatens historie og fremtid. Blandt oplægsholderne optrådte Ove Kaj Pedersen (OKP) den ene aften, netop hjem kommet fra USA inklusiv jetlag, med et spændende og engageret oplæg om 'Konkurrencestaten', som imidlertid ikke var politisk pointerede OKP flere gange.
Da jeg et godt stykke inde i seancen fremførte, at for mig virkede overgangen til 'Konkurrencestaten' mest af alt som en operationalisering og konkretisering af de neoliberalistiske økonomiske doktriner, der havde været i vælten siden 1980'erne, så gav OKP mig ret i den antagelse, men fastholdt i øvrigt sin videnskabelige upolitiske tilgang seancen igennem!
Dengang var 'Konkurrencestaten' nyt for mig, og jeg havde endnu ikke fået købt og læst OKP's bog om emnet, og samtidig led manden (OKP) jo af jetlag, så alt i alt kunne dette vel forklare og undskylde den synlige diskrepans i OKP's udsagn om 'Konkurrencestatens' upolitiske videnskabelighed!
I en artikel i Information fredag 15/8-14 understreger OKP igen sin udlægning af aftenskolens 'Konkurrencestat' og koblingen til de herskende neoliberalistiske økonomiske doktriner, her i form af spørgsmålet om det herskende dannelsesideal i samfundet:
»Dannelse går ud på at disciplinere den næste ungdomsårgang til en fælles opfattelse af, hvad det er for et fællesskab, vi indgår i, og hvilken individopfattelse, der er i det fællesskab. Og det er et stort problem, at vi har identificeret vores dannelsesideal med en bestemt forståelse af idealet, der hører efterkrigstiden og velfærdsstaten til, og som forstår dannelse som et medborgerdemokrati. Der er meget få, der tager udgangspunkt i, at den internationale økonomiske situation kalder på et nyt dannelsesideal. I dag er den vigtigste værdikamp af alle kampen om, hvilket dannelsesideal der skal gælde i fremtiden.«
OG her støtter vor ven OKP så åbenlyst konkurrencestatens dannelsesideal, der ifølge OKP tager udgangspunkt i 'den internationale økonomisk situation', der som bekendt og som nævnt også erkendt af OKP hviler på neoliberalistisk økonomisk teori og praksis, og som kalder på et dannelsesideal udelukkende baseret på tilpasning til arbejdsmarkedets krav om produktivitet, selvforsørgelse og selvmotivering. Sådan helt abstrakt tilsyneladende uden politisk eller andet indhold, hvor man ikke kender målet, der nu ikke længere er det bagstræberiske 'medborgerdemokrati', men hvor man konstant bare er omstillingsparat – 'til hvad som helst med hvem som helst' eller rettere til kapitalens uendelige krav om akkumulation for akkumulationens egen skyld!
Ifølge OKP ophæves diskussionen om det politiske indhold, i videnskabsmandens udlægninger med henvisning til en generel konservatisme, som også gjorde sig gældende da dannelsesidealet, som »Den demokratiske deltagelse blev til på baggrund af den mest brutale af alle historiske erfaringer: de to verdenskrige. Alligevel blev den også voldsomt kritiseret...Prøv at læs forfatterne Henrik Stangerup eller Elsa Gress’ bøger fra 1960’erne og 70’erne. De betragtede disciplineringen til demokrati som en tvangsdisciplinering.”
Altså når reaktionen kritiserede den demokratiske deltagelse oven på diktatur, nazisme, folkemord, Holocaust mv., ja så kan man roligt ignorere og tilbagevise kritikken af konkurrencestatens kapitalistiske dannelsesideal som udtryk for tilsvarende generel konservatisme, af OKP tilsat postulatet om nødvendighedens politik samt endnu en rørende historie om egen klassebaggrund som intellektuel undvigemanøvre for neoliberalistisk politisk adfærd, der stadig skal foregøgle lidt politisk upartiskhed hos vor videnskabsmand! http://www.information.dk/506307
Dagen efter i Politiken fortsætter OKP sine videnskabelige politiske undvigemanøvrer, men nu i form af et direkte politisk angreb på venstrefløjen: ”Venstrefløjens kritik af konkurrencestaten er pinlig” (lørdag 16/8-14, Debat sektionen s.2) OG tilslutning til Corydon og dennes brug af og tilslutning til 'Konkurrencestaten' pakket ind i intellektuel videnskabelighed med afvisning af, at blive ”et dansk svar på den britiske Labour-ideolog Anthony Giddens... jeg vil ikke være en ideologisk linjedommer med fløjten i munden”, samt en fuldstændig udokumenteret og nærmest 'løgnagtig' eller i det mindste løsagtig påstand om, at 'Konkurrencestaten' blot er en videreførsel af Velfærdsstaten.
En påstand som OKP selv i debatten om dannelsesidealet dagen før i Information de facto afviser med henvisning til den økonomiske nødvendighed, og den politisk klare afvisning af medborgerdemokratiet som stående i klar modsætning til denne nødvendighed og derfor forældet, utidssvarende og konservativ!
Presset af Politikens journalist Per Michael Jespersen på denne politiske gemmeleg får vi at vide, at vor videnskabsmand selv tilhører ”en generation – babyboom generationen – som bliver stadig mere afhængig af velfærdsstatens ydelser og hjælp”, lige som alle 'offentlig ansatte' tilsvarende er afhængig af velfærdsstaten.
OG så kommer det, at vor videnskabsmand udover at være mest politiker og mindre videnskabsmand, så også skeler kraftigt til egeninteressen og egen pengepung, når han konstaterer, nærmest som et ekko af erhvervs manden Asger Aamund og Liberal Alliance, at flertallet er afhængige af velfærdsstaten:
”Denne afhængighed skaber en konservativ (der var den igen, (min bem.)) klemme omkring reformer. Hver gang man reformerer, er der nogle, der vinder (og helt økonomisk aktuelt er det jo, godt hjulpet af Corydon, Vestager & Co., bl.a. voila vor videnskabsmand! (min bem.)) og nogle, der taber (og lige så helt økonomisk aktuelt er det jo, godt hjulpet af Corydon, Vestager & Co., bl.a. voila arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og andre fattigrøve! (min bem.)). De første siger ikke noget. De sidste skriger højt i medierne.” Hvilken intellektuel anstrengelse denne analyse af vor videnskabsmand viser!
Og når så journalisten igen forsøger sig: ”Hånden på hjertet: De røde fører blå politik, ikke?”
Så abstraherer vor såkaldte videnskabsmand igen op i den politiske intethed af tåger og dårlige undskyldninger:
” Den store historie er jo, at det er de borgerlige, der er blevet socialdemokratiske og er blevet tvunget til at føre socialdemokratisk politik. Over tid er de borgerlige blevet socialdemokratiske, og socialdemokrater er blevet borgerlige. Begge parter har fået deres del af kagen."
Og iøvrigt gjorde Krag og Nyrup det samme og blev også skældt huden fuld, men efterfølgende hyldet som ægte socialdemokrater osv., så ligesom medborgerdemokratiet som dannelses-ideal også blev skældt ud af nogen, bliver dette demagogiske kneb brugt til at afmontere al kritik af 'Konkurrencestaten' - og så taler vor videnskabsmand om åndeligt dovenskab hos venstrefløj mv. - ak ja splinten og bjælken i egen bælgøjethed endnu engang!
OG så afsluttende igen med en rørende historie om egen baggrund i fattige arbejdsmands familier, som godt nok må hentes et par generationer tilbage (!), samt opdragelse i Mette Frederiksens ”selvforsørgelse, rettigheder og pligter” alt sammen som retfærdiggørelse af neoliberalistisk politisk 'forræderi' og i et forsøg på at skjule dette bag et massivt røgslør af intellektualiserede politiske undvigemanøvrer!
Meget kan man således sige OKP på, men ikke at det lykkes ham, at holde en videnskabelig integritet og status intakt!

torsdag den 7. august 2014

Den svære ytringsfrihed og Venstrefløjen!

Så blev jeg smidt ud stort set uden advarsel på røv og albuer af en såkaldt 'privat' EL gruppe kaldet Ø'erne med små 1400 altovervejende EL medlemmer, såvidt jeg ved, og som jeg såvidt jeg husker blev medlem af ved dens oprettelse for et par år siden via en invitation. OG som jeg derfor men fejlagtigt aldrig har fået læst reglerne for, men heller ikke tidligere er blevet truet med udsmidning af.
Min brøde er, har jeg siden erfaret, at jeg sådan set i god tro har 'tagget' medlemmer af gruppen i den formodning, at det var nem måde at orientere en debatdeltager om, at der var et indlæg, der vedrørte ham/hende! Men altså overset, at det må man af uransagelige grunde ikke ifølge reglerne!
Mit sidste indlæg i Ø'erne, som jeg jo ikke kan se nu, gik derfor på lidt ironisering over, at admin Morten Thomassen (her tagget med velberådet hu!) skrev 'vi' - om sig selv troede jeg!- da han forbød mig at tagge, men ellers spurgte jeg ham om, hvad der er galt med 'tagging', og at jeg mente, det bare var en nem måde at orientere en deltager om, at der var et indlæg vedrørende ham/hende! Det spørgsmål fik jeg aldrig svar på med andet en den nævnte røvtur ud af foretagendet!
Dette førte så til en længere debat i Ø'erne, som nogen privat kopierede til mig, hvor flere protesterede, skal det retfærdigvis siges og en enkelt meldte sig ud af gruppen som konsekvens, men hvor det klart fremgår, at den gode Morten i admin. gruppen slet ikke var ene om den noget aparte opfattelse af debat, demokrati og ytringsfrihed. Hans medsammensvorne i admingruppen bakkede 100% op.
Dette sammen med flere andre oplevelser med venstrefløjen de senere år, senest med det helt ude af proportioner og skingre angreb på Dead-Line værten Martin Krasnik og hans person, får mig desværre til at konkludere, at demokratisk set vil alt for mange EL medlemmer ikke være i stand til at drive en pølsevogn i 14 dage, før den røg på røven!
Derfor bliver det sørgelige resultat også meget let, at har man ikke et sæt stive bureaukratiske regler, som man kan få lov at administrere endnu stivere end deres ordlyd lægger op til og kalde det demokrati og ytringsfrihed, så kan man demokratisk set fare vild i en telefonboks.
Og således udstyret får dele af venstrefløjen aldrig gjort helt op med sine historisk betingede 'stalinistiske' tendenser og får aldrig rigtig styr på, hvad demokrati, debat og ytringsfrihed er for en størrelser!

Jeg har tagget Morten Thomassen adskillige gange og andre debatører hundreder af gange uden problemer eller advarsler osv. Det har jeg gjort, fordi folk bør vide, når man omtaler dem i en debat - så de ikke føler sig 'bagtalt', hægtet af eller lignende.
Først da jeg bliver politisk uenig med Morten Thomassen, og han åbenbart ikke har flere argumenter, trækker han, som en ægte lille bureaukrat, det bureaukratiske kort og får lukket kæften på mig. Det er det jeg i socialistisk, historisk sammenhæng kalder 'stalinistiske metoder'!

A pro pos evnen til at drive en pølsevogn, så var S-SF geniernes 'Fair løsning' underfinancierer med 22-39 mia kr. - hvilket gjorde det ret nemt for RV at kræve VK regeringens økonomiske politik videreført!

Uanset at 'vi' er kommet rigeligt langt omkring i dette spørgsmål, så er det sådan set ret uinteressant al den stund det formodentlig ingen som helst indflydelse har på Ø'erne og dens administrationen.
For mit vedkommende er jeg færdig med den gruppe og dens udemokratiske og på sæt og vis latterlige administration, som i mine øjne er ligegyldig og ikke værd at ofre mere krudt på!




Synes godt om


mandag den 26. maj 2014

EL efter EU-valget

Sidste: Gallup 7/6-14, SF 7,9%, El 7,1%!
EL er fanget i en knibtang mellem sin gamle mangeårige 4-5% tilslutning og de dermed etablerede politiske 'unoder' fra en politisk Tornerose søvn, i form af selvtilstrækkelig revolutionær bragesnak og udenomsparlamentariske illusioner og forventninger om de folkelige bevægelsers 'genopstandelse', der så kan udføre det hårde og beskidte arbejde, man selv bekvemt har kunnet slippe for i mellemtiden, iført den ældgamle 68 sakrale messen: ”vi er imod den mindste forringelse og for den mindste forbedring”, så man i det mindste kunne vaske sine hænder og erklære, at man skam ikke havde syndet i det politiske liv ved et eventuelt møde med sin Marx inden det store folkelige brag blev udløst.
Den anden del af knibtangen er det såkaldt moderate EL's manglende vilje og evne til et opgør, ikke så meget med 4-5% bevægelsen i egne rækker, men med risikoen for og den allerede begyndende SF glidebane ved, ikke at underordne sig SF slet ikke, men ved ikke at turde og eller evne at tage det helt nødvendige opgør med socialdemokraterne – og/eller rettere med SR alliancen med eller uden SF på slæb.
Et opgør der som det eneste ville kunne skabe stabil og varig plads og opbakning til et reelt fornyet venstrefløjsparti med en ny orientering og opblødning omkring og af det gamle skisma mellem reform og revolution. En nyorientering der jo hverken etableres ved forsøg på som nu at retouchere revolutionen eller reformerne væk, som det forsøges respektivt af partiets to fløje. Derimod skal de to begreber og deres politiske indhold strategisk forenes og udmøntes i form af politisk konkrete forslag og handlinger og IKKE fjernes eller ophæves i en politisk tomhed tømt for indhold!
Havde man evnet og turdet det, altså tage opgøret med SR – helt enkelt ved for længst at true med og været villig til at vælte den neoliberalistiske S-SF-R regering på dens uligheds skabende økonomiske politik, hvor der har været nærmest et utal af muligheder startende med skattereformen forår 2012, ja så havde det været meget nemmere at udstille 4-5% gruppens manglende politiske potens i forhold til egen - i den virkelige verdens politiske magtkampe.
Nu er EL så ved at komme i den situation, især efter SF tumultagtige exit fra regeringen og følgende desperate forsøg på at få sig stablet på benene igen, at det momentum EL har haft siden før valget 2011 ser ud til at være ved at løbe ud og ende i et regulært politisk håndgemæng med SF, til skade for hvad der måtte være tilbage af den såkaldte venstrefløj, når FT valget senest 2015 oprinder.
I dette slagsmål fører SF allerede 1-0 på EL's håbløse ageren i forbindelse med den manglende selvstændige opstilling til EU-valget, som Pelle Dragsted allerede tydeligt har anført. N 8,1 mod 10,9 til et politisk nedhamret SF anført af en næsten 70årig bedstemor med slag i! Hallo at betegne det nederlag som en sejr kræver Thorningske evner og dimensioner!
Og om SF tager stikket hjem med 2-0 i forbindelse med de kommende forhandlinger om beskæftigelsesreformen, herunder de begyndende rivaliserende tilnærmelser til DF kombineret med forsøg på af al magt at få skubbet EL ud af et kommende forlig, som SF formanden allerede aggressivt og logisk nok har startet for at kæmpe sig tilbage først og fremmest på EL's bekostning, ja det får vi se i den nærmeste fremtid.
Om tiden allerede helt er forpasset for EL og momentum tabt, ja det må tiden også vise, og det vil vise sig snart. Evner EL's moderate centrum ikke at vise sig duelig i det parlamentariske hundeslagsmål i og udenfor Christiansborg med SR og SF, men i mangel af en bæredygtig ny politisk strategi på mellemlangt sigt for partiet, som man ikke har nået at udvikle, fortsætter som hidtil med den totale mangel på parlamentarisk potens. Og udsigten til dette er indlysende, da de manglende tiltag tidligere nu viser sig som vanskeligere vilkår med et SF i fri dressur. Og så ligger det lige for at ende tilbage ikke kun sammen med og i lommen på 4-5% gruppen, men tilbage til de historisk velkendte 4-5% vælgertilslutning!
se også: http://www.garps-verden.com/2013/09/els-politiske-himmelfart.html

søndag den 11. maj 2014

Frynseretning og revolutionære reformer kan godt forenes!

Jeg har ikke de store erfaringer med rotations princippet, hverken i EL eller andre steder, men tror det har nogle klare fordele men også et par ulemper, som med det meste i denne verden!
Derimod er jeg ret overbevist om, at det afgørende er, at en HB et FU med den afgørende magt er en forudsætning for, at MF gruppen og ansatte ikke løber med det hele, og det gælder med/eller uden rotation i og udenfor EL!
OG det helt afgørende er politikken, hvor EL ikke kommer meget ud af stedet, som jeg ser det. Der er tilsyneladende to grupper der, som det ofte ses, ikke blot holder hinanden i skak men samtidig bekræfter og fasholder partiet i samme ubevægelige og umulige position.
Da den ene gruppe - fra min udkigspost - holder fast i staten som borgerskabets klassestat og derfor ikke kærer sig meget om det parlamentariske arbejdes vigtighed, men satser meget på det udenomsparlamentariske, de folkelige bevægelser, som det i det mindste her til lands er noget svært at få øje på. Det er derfor sværmeri a la VS/SAP/IS i 68 i min optik.
Ja så kan den anden gruppe passe sit parlamentariske arbejde - som værdsættes efter fortjeneste og somme tider over! - uden at ændre en tøddel ved den (historisk) fastlåste afhængighed af at hænge uforanderligt fast i socialdemokraternes skørter, selv om partiet kun opnår fra ingen til ubetydelige resultater heraf. Det hele med henvisning til, at ulven Løkke ligger og lurer for at komme til og føre den samme politik som sosserne +/- 10%.
Tænk sig, at et såkaldt socialistisk parti nu på 3.år lader sig jage rundt i manegen, og lader sig pisse på politisk igen og igen i en uendelighed, oven i købet som parlamentarisk grundlag for den regering, der permanent foretager afpisningen. OG det UDEN af det fremkalder hidsig diskussion og voldsom modstand i partiet - jamen det er da utroligt og imponerende på samme gang - så i forhold til dette problem, er diskussionen om de rette partidemokratiske fremgangsmåder for at komme i medierne osv, det rene flueknepperi - altså efter min opfattelse!

Derimod er min pointe om den fastlåste situation de to hovedgrupper fastholder hinanden og partiet i, at det uvægerligt vil ende galt - mest sandsynligt som et SF da capo.
Den utopisk revolutionære gruppering med en analyse i baglommen om staten som en borgerlig klassestat ønsker qua dette ikke, at partiet kaster sig fuldgyldigt ind i det parlamentariske arbejde, og bl.a. hermed opgiver den gamle VS parole om den mindste forbedrings lyksaligheder og den mindste forringelses syndefald,
Derfor kan denne gruppe leve med et halvhjertet parlamentarisk arbejde som nu, hvor der ikke tages for meget medansvar for (stor) politikken her og nu, men hvor det accepteres at rette parlamentariske frynser, og dermed kunne vedligeholde drømmen om det store folkelige engangsknald eller lignende. Og skulle man møde Vorherre forinden denne eller disse store folkelige begivenheder, så kan man i det mindste vaske sine hænder og fremføre, at man aldrig har syndet!

Den pragmatiske gruppe (med MF'ere og ansatte i spidsen), tilsyneladende med en (fejlagtig) opfattelse af den borgerlige stat, som en mere eller mindre neutral instans, hvis karakter først og fremmest afgøres af klassernes indbyrdes styrkeforhold, og som styrer politikken i parlamentet i dens konkrete men 'selvpålagte' stærkt begrænsede omfang og karakter som fremført, bliver mere og mere integreret i den position i det parlamentariske arbejde og affinder sig med dette, som det fremgår af de sidste 3år, men også tidligere. En position der fremskynder og styrker pragmatismen, som væsentligste rettesnor og som før eller siden uvægerligt og nærmest med statsgaranti vil ende i et SF da capo!

Kunne de to grupper forenes i på den ene side at gøre sig klart, at de små reparationernes tid er definitivt forbi, at frynseretningens tid er endegyldigt forbi, at der skal mere til, at de revolutionære reformers tid allerede er ankommet, at pragmatismen altså må være revolutionær.
Man kan sådan set bare nøjes med at læse lidt i avisen Information af Jørgen Steen Nielsen om klimakatastrofens aktualitet, og af David Harvey's marxistiske kritik af Thomas Pikettys allerede berømte bog, for dens helt utilstrækkelige socialdemokratiske skatte-løsninger (Moderne tider 10-11 maj/14 s.24-25) på den eksploderende ulighed, samt af hans (Harvey's) pointering af aktualiteten af Marx's to basale begreber om: brugsværdi og bytteværdi – for om muligt at blive overbevist om den revolutionære nødvendighed nu, som Per Clausen i øvrigt understregede sidste sommer!

OG på den anden side bruge styrken i parlamentet som rambuk for den styrkelse af de folkelige bevægelser, der udover enhver tvivl er nødvendig, ved at konfrontere staten, parlamentet og først og fremmest socialdemokraterne med kravet om revolutionære reformer her og nu!
Dvs. at opgive enhver snik, snak om ulven Løkkes ankomst som undskyldning for ikke at stille regeringen stolen for døren og om nødvendigt at gøre klar til en valgkamp, hvor den undrende befolkning for en gang skyld informeres om de reelle forhold i jernindustrien, i stedet for løgnagtigt at bilde befolkningen ind, at regeringen med en gennemført borgerlig såkaldt vækstplan (se Lars Trier Mogensens omtale af samme i Information weekenden 10-11/5-14), nu tager et skridt i rød retning! En ødelæggende og vildledende 'løgnehistorie' i forhold til den faktiske situation i kapitalismen her og nu og 'world wide', og beregnet til ren frynseretning i stedet for at kombinere det med revolutionær reformistisk politik fremført og gennemført i parlamentet med et voksende(!) folkeligt rygstød udenfor!
Marx efter Hegel: "Hic Rhodus, hic salta" (Her er Rhodos, spring nu!) - altså omsæt revolutionær bragesnak til praktikken i virkelighedens verden her og nu!
http://www.garps-verden.com/2012/10/en-ny-selvbevidst-venstreflj-af-frie.html

mandag den 24. marts 2014

Obamas svigt! - opdateret.

03/01-12: http://www.information.dk/289137#comment-484751
Præcis beskrivelse og analyse af Obamas demokratiske og magtmæssige fallit af Neal Gabler, men desværre en fuldstændig forudsigelig venstreorienteret løsning på problemet, som tilsyneladende er udbredt i bevægelsen, der ikke står tilbage for, men understreger og viderefører Obamas naive og ”lalleglade” dans med magten i modsætning til, i følge Gabler selv, såvel Roosevelt som Lyndon B. Johnson. – Centrum-venstre folk af en noget anden kaliber og støbning end nutidens ”våde stykker wienerbrød”, der blæser omkuld ved det første højre politiske stormvejr og opgiver al politisk modmagt til kapital og højrefløj. En ynkelig forestilling er det, som Gabler beskriver korrekt men imidlertid blot selv forlænger med brædder, tilsyneladende i fuld overensstemmelse med Occupy-bevægelsen!
”Det fascinerende ved Occupy er, at det ikke er en politisk bevægelse” (sic!), fremfører Gabler og de andre repræsentanter for bevægelsen. Occupy er ”..lederløse, der har ingen kontorer, de er umulige at finde.” De er en ny bevidsthed forstår man, ”og hvordan skal de kunne ødelægge en ny bevidsthed?”
Spørg Tea-Party bevægelsen om de ikke også mener at have en ny bevidsthed! Men de kunne derimod ikke et splitsekund drømme om en så ”lallende” tilgang til den politiske magts substans, som de venstre orienterede gang på gang går til sagen med.
Republikanerne og Bush efterlod to krige, et massivt offentligt gældsproblem og en verdensøkonomisk og økologisk krise til sin efterfølger demokraten Obama.
Men dårligt var Obama indsat som præsident før højrefløjen med Tea-party i front organiserede sig for fuld drøn med kontorer, (uformelle) ledere, moderne teknologi og hele pibetøjet. Og de blev utilsigtet støttet af Obamas eftergivenhed overfor Wall Street fra dag et og en stemningslabil amerikansk vælgerbefolkning.
Ti måneder efter Obamas tiltræden tabte han og demokraterne Ted Kennedys gennem årtier sikre valgkreds i den liberale kernestat Massachusetts, der blev vundet af en firhjulstrukken cowboy på ryggen af Tea-party bevægelse mv. Og de fuldførte værket under to år efter indsættelsen i 2009 ved midtvejsvalget 2010! Sådan tager man, læs højrefløjen, en politisk og magtmæssig udfordring op og byder modstanderen op til magtens dans makabre!
“Både i Danmark og USA overser centrum-venstre det helt grundlæggende. Tale om samarbejde og forsoning opfattes kun på én måde blandt de uforsonlige republikanere og hardcore-bestyrerne af Venstrebutikken: Det er et tegn på svaghed, som skal udnyttes!” (Søren Rønhede, Pol. 25/10-11).
Så frem for at forlænge Obamas fallit med ideologisk håbløs tågesnak om politiske ændringer alene ved tankens kraft så at sige, må Gabler og talsm/k’erne for Occupy bevægelsen se at komme op på den repræsentative demokratiske hest igen efter Obamas håbløse svigt og fallit, selv om det kan forekomme svært og som en langvarig opgave at genskabe håbet om forandring!
Den egentlige politiske forbrydelse ved folk som Obama og den nuværende regerings S-SF er netop, at de tager håbet om forandring fra befolkningen i lang tid fremover, og fremkalder ud af dette politisk lede og naiv sublimering til tågernes verden, og for det skulle de have så mange politiske t…, der kunne ligge på dem! Nå men det får de sandsynligvis også - kun skade at den almindelige befolkning må betale hovedparten af omkostningerne ved deres svigt.

"Efterskrift" 24/3-14: Den samme tendens kan ses på den hjemlige politisk/teoretiske arena hos folk som Curt Sørensen og Esben Bøgh Sørensen, som bedriver udmærkede analyser af tingenes for det meste elendige tilstand, se henvisningerne her: http://www.garps-verden.com/2014/03/regering-sf-og-enhedslisten.html, samt senest en tilsvarende analyse af EBS: http://baggrund.com/viden-og-venstrefloj/
For der gælder imidlertid det fælles kendetegn, som også i ovenfor kritiserede, at der sluttes, som så ofte i venstrefløjens historie fra Lenin og frem (!), alt for uformidlet fra de relativt generelle analyser af teoretisk tilsnit til de politiske handlingers niveau.
Og sådan set i logisk forlængelse af disse generelle teoretiske analyser af "kapitalen i almenhed" så at sige, så ender det med, når der skal anvises løsninger på de i øvrigt ofte udmærket analyser, tyndbenede anvisninger med tendens til romantiske abstraktioner bort fra den konkrete virkelighed, med dens begrænsede javel men trods alt statslige demokratiske muligheder, og op i ønsketænkningens udenomsparlamentariske lyksaligheder, hvor det lokalt overlades til "lærerkonflikten, Dong sagen, den stærkt voksende politikerlede i befolkningen” hos Curt Sørensen og internationalt til de af EBS nævnte ”en række protestbevægelser verden over markeret deres modstand mod den globale kapitalismes dominans og ensretning, og kravet om ”Democracia Real YA!” (rigtigt demokrati nu!) blev første gang rejst i Spanien i 2011.”
Denne politiske håndtering virker endnu engang hverken overbevisende eller troværdig, men illustrerer desværre endnu engang, hvordan analytisk kraft og saft af samfundsstruktur og konkrete historiske perioder styrter omkuld når konkrete, anvendelige strategisk-taktiske veje og løsninger skal anvises.
I sit seneste bidrag syntes EBS dog at være blevet opmærksom på dette problem, dvs manglen på "bæredygtig" politisk strategi (?), når han slutter artiklen mindre hårdtslående ensidigt end tidligere, forekommer det mig:
"Alligevel stilles der ingen garantier for en sammenhæng mellem analyse og politisk projekt, mellem teori og praksis. Konsekvensen af analysen behøver derfor ikke at være en opbakning til det nye politiske projekt. I stedet kan konsekvensen f.eks. være en opbakning til nye højrenationale og proto-fascistiske partier og bevægelser."
Jo men det kan jo få det til at løbe koldt ned af ryggen på en anden "gamling", der får accosiasioner til tidligere tiders fatale strategiske konklusioner i en anden krisetid, hvor venstrefascismen (socialdemokraterne) og det borgerlige repræsentative demokrati blev kritiseret sønder og sammen og oven i købet gjort til hovedfjenden fremfor nazister og fascister, inden ædrueligheden indfandt sig - alt for sent - i form af folkefrontsstrategi mv.!
Man ihu kommer også Lenins betragtninger om Venstrekommunismen - en børnesygdom!

se desuden http://www.garps-verden.com/2014/02/venstrefljen-politisk-vinter-1914.html og
http://www.garps-verden.com/2011/06/marx-og-det-socialistiske-samfund.html

lørdag den 8. marts 2014

Regering, demokrati og Venstrefløjen - Opdateret 06/4-14!

Det er ejendommeligt eller utroværdigt eller, hvad man nu vil kalde det, og som jeg mener skal diskuteres på den ene eller anden måde og i det ene eller andet forum:
At EL i den ene ende så og sige hylder det nuværende parlamentariske demokrati i en grad så det skal anvendes som 'kongevejen' til et brud med kapitalismen på vej mod et socialistiske samfund og i den anden ende af partiet (og Modkraft) fremføres, at dette demokrati IKKE bare er begrænset og en indskrænket udgave af det politiske demokrati - det er iøvrigt indlysende, at det er det - men med en påstand om at det er rendyrket fake, "vi lever overhovedet ikke i et demokrati, på trods af alle erklæringer herom og på trods af de formelle "rettigheder"." OG "Forestillingen, om at vi lever i et demokrati, er en af de største forhindringer for et opgør med den ikke-demokratiske politiske virkelighed og udviklingen af et rigtigt demokrati."
Det er efter min mening helt uholdbart og især hvis et skarpt og polemisk opgør med denne opfattelse ender i et hundeslagsmål, så debatten fjernes/censureres, ja så er der et alvorligt problem, som jeg ser det!

Jeg skrev allerede her kritisk til Esben Bøgh Sørensens indlæg i Modkraft om Staten som herskende klasse: http://modkraft.dk/blog/esben-b-gh-s-rensen/staten-som-herskende-klasse
"Kapitalen styrer, altså er staten kapitalens instrument som herskende klasse an sich så at sige (!). Det skal ikke eftervises men antages a priori, og så handler det bare om deduktivt at komme fra denne påstand til noget, der skal forestille virkeligheden, men hvor klasser her i bedste fald er reduceret til statister i værste fald slet ikke eksisterer i forhold til staten, men måske til nød som udenomsparlamentarisk aktør - og det er måske også meningen, hensigten med analysen, at EL skal nå frem til en ensidig strategi med fokus på udenomsparlamentariske aktioner og folkelige bevægelser mv?" En del af diskussionen kan ses her: http://www.garps-verden.com/2013/09/den-borgerlige-stat.html
Hvis man ser Esbens sidste indlæg nedenfor i et svar til Jonas vil man forstå, at min antagelse om en ensidig 'anti-demokratisk' strategi, i det mindste i enhver almindelig opfattelse af dette, dvs som modstand mod det parlamentariske demokrati, som det kendes i dag, nu er fuldt ud erkendt af Esben!

http://modkraft.dk/blog/steen-gottlieb/regering-sf-og-enhedslisten#comme...
"Hej Steen
Kortfattet men udemærket analyse af elendigheden i SF, denne gang grundet det totale fravær af en konstruktiv men kritisk forholden sig til erfaringerne fra regeringsdeltagelse mm. For indeværende næppe værd at bruge meget krudt på!
Og på den anden side ser man et EL centrum, som Pelle Dragsted udemærket repræsenterer, der gemmer sig under de sædvanlige generelle betragtninger, som du hudfletter, og som bare er en let omskrivning af temaet for partiets revolutionære Tornerosesøvn i årtier, "vi går mod den mindste forringelse for (alle!?) lønarbejdere mv. og for den mindste forbedring for (alle!?) lønarbejdere".
Et af EL og Peller Dragsteds problemer er, i forlængelse af dette let fattelige men begrænset anvendelige dogme, at partiet i forlængelse heraf har en dødvægt af revolutions romantik at tage hensyn til, bl.a. folk der i fuldt alvor finder på at formulere og historisk genoptage endnu en variant over dele af venstrefløjens decideret antidemokratisk vås nu retfærdiggjort ud fra de seneste årtiers ændrede klassekamps betingelser.
Mest prægnant i Esben Bøgh Sørensens statement:: ”Forestillingen, om at vi lever i et demokrati, er en af de største forhindringer for et opgør med den ikke-demokratiske politiske virkelighed og udviklingen af et rigtigt demokrati.”
Og ”Vi lever i dag i et totalitært globalt system”, hvor det eneste det afslører er, at den gode mand intet aner om, hvad totalitære systemer er for en historisk størrelse.
http://modkraft.dk/blog/esben-b-gh-s-rensen/forestillingen-om-demokrati
Men næsten tilsvarende hos Curt Sørensen, der anbefaler, at EL tager udgangspunkt i samme (anti) demokratiske forfladigelse: ”Den moderne kapitalisme er ikke længere et kompromisdemokrati og socialpartnerskab, men et neoliberalt postdemokrati i hænderne på en politisk og økonomisk elite.”
Ja selv ”1945-demokratiet var et ’demokrati,’ der var beskåret til blot et system med regelmæssige valg mellem konkurrerende politiske eliter.” eller ”de pluralistiske teoretikeres gængse definition, der ophøjer de faktiske tilstande til at være ’demokrati,’ selvom der i realiteten blot er tal om en elite pluralisme.”
Stillet overfor dette postulerede faktum genoptages den gamle syndefaldsteori, som var på mode hos nogen i 70'erne i analysen af Arbejderbevægelsen/Sociealdemokratiet, der i denne forståelse havde været revolutionært reformistisk engang men nu var faldet bag af dansen, i øvrigt samtidig med opbygning af velfærdsstaten, og endt som rene kapital affirmative administratorer.
En betragtning der også sniger sig ind hos Curt Sørensen her: ”Arbejderbevægelsen accepterede også ’socialpartnerskab’ og ’produktivisme’ som en grundnorm. Hele bevægelsens historiske projekt for en grundlæggende ændring af magtforholdene i samfundet og en revolutionær transformation af den bestående sociale orden blev skrinlagt.”
Og nu er det så blevet til i stråleglansen af bagklogskabens klare lys (?), at dengang fra 1945-73 var der (trod alt) tale om det 'liberale kompromisdemokrati' og ”the democratic moment” (dog kun ”med regelmæssige valg mellem konkurrerende politiske eliter”(!)), hvor opbygning af velfærdsstaten nu ex post anerkendes, men som nu desværre er afløst af et såkaldt post-demokrati, hvad det så er for en størrelse, der skulle placere sig et sted mellem ”the democratic moment” og ”fortidens fascisme, autoritære styrer og oligarkier”.
Og sådan set i logisk forlængelse af disse sporadisk teoretiske ansatser, så ender det med, når der skal anvises løsninger på en i øvrigt udmærket analyse, tyndbenede anvisninger med tendens til romantiske abstraktioner bort fra den konkrete virkelighed, med dens begrænsede javel men trods alt statslige demokratiske muligheder, og op i ønsketænkningens udenomsparlamentariske lyksaligheder.
Således må, ”Bevægelsen () omvendt være forankret i de folkelige oprørsbevægelser og initiativer nedefra. Den må støtte disse i stedet for at modarbejde dem eller forholde sig passivt til den osteklokke af indelukket Christiansborg-politik.
Men gang på gang oplever vi hvorledes bevægelser ude i landet (lærerkonflikten, Dong sagen, den stærkt voksende politikerlede i befolkningen) blot får halvhjertet opbakning af venstrefløjens politikere på Borgen.”
http://modkraft.dk/artikel/stat-kapitalisme-og-organisk-krise
Og således ser man det paradoks, at den analytiske skånsesløshed og nedtoning af de såkaldt borgerlige demokratiske statsinstitutioner mv.'s betydning og magtmæssige anvendelighed for arbejderklassen mm. står i skærende kontrast til, ja nærmest er omvendt proportionalt med den analytiske nænsomhed overfor og overvurdering af de konkrete udenomsparlamentariske aktiviteter, og det i en grad så det får et nærmest komisk skær, - med al respekt for de nationale eksempler ”(lærerkonflikten, Dong sagen, den stærkt voksende politikerlede i befolkningen)” og de internationale af EBS nævnte ” en række protestbevægelser verden over markeret deres modstand mod den globale kapitalismes dominans og ensretning, og kravet om ”Democracia Real YA!” (rigtigt demokrati nu!) blev første gang rejst i Spanien i 2011.”
Denne politiske håndtering virker hverken overbevisende eller troværdig men illustrerer desværre endnu engang, hvordan analytisk kraft og saft af samfundsstruktur og konkrete historiske perioder styrter omkuld når konkrete, anvendelige strategisk-taktiske veje og løsninger skal anvises.
OG således afsløres tillige, at (hele?) det teoretiske fundament er for abstrakt og upræcist, og til konkret politisk anvendelighed mere er bygget på sand end på den nødvendige faste grund under fødderne! Og derfor ender i, formodentlig helt modsat intensionen, vilde politiske armsving og reel politisk magtesløshed."

"Esben Bøgh Sørensen
Hej Garp,
Du fremstiller ikke ét eneste argument i hele din stærkt polemiske tekst. Du citerer og affejer, men argumenterer aldrig. Når du engang vil forholde dig til virkeligheden, som den ser ud i dag, og ikke svæve i de skønmaleriske abstrakte forestillinger du gør dig om staten, så skal du være velkommen til at kommentere på mit indlæg, men under den betingelse, at du faktisk formår at fremstille argumenter. Jeg kunne endda give dig en række litteraturhenvisninger, så du har noget nyt at forholde dig til, og som måske kan hive dig op af den tekst du skrev for over 40 år siden og som er det eneste du vil forholde dig til.

Hej Esben.
Gad vide om du aldrig bliver træt af at levere den samme studentikose smøre til snart sagt alle, der er uenige med dig?
Ingrediensen er i hvert fald fuldstændig forudsigelig enslydende: modparten leverer ingen argumenter men kun polimik og skulle tage at få læst nogle af dine bøger og så iøvrigt glemme alt anden tekst, der ligger før fatamogamaet om de store folkelige bevægelser siden 2011!
Det er både for forudsigeligt og trættende i det lange løb, men hvad værre er, det medvirker til at efterlade EL i valget mellen at satse på et ikke eksisterende folkeligt oprør eller at risikere at lande på en variant af SF glidebanen.

Esben Bøgh Sørensen
Hej Garp,
Hvornår leverer du nogle argumenter?

Hej Esben.
Yderligere argumenter er unødvendige, så længe der ikke leveres en mere sammenhængende argumentation for netop sammenhængen mellem den seriøse analyse af den internationale neo-liberalistiske udvikling og arbejderklassens alvorlige svækkelse de seneste årtier og de tyndbenede anbefalinger til politisk handling, som mere har karakter af vilde slag i den tomme luft end seriøse forslag til handling for et politisk parti, der har en hovedopgave i at udnytte det foragtede demokrati til såvel dagligt som langsigtet politisk arbejde til gavn for arbejderklassen mm og en socialistisk udvikling.
Her syntes mellemregningerne mellem de i sin natur mere generelle samfundsanalyser, som også ligger i litteraturen, desværre dels at blive lemfældigt behandlet og desuden at ligge under for en a priori antagelse om det borgerlige demokrati som i en eller anden forstand et fake, der ikke fortjener at blive taget seriøst som politisk forum for arbejderklassens ageren!
Hvad mener du for eks. om Steens indledende påstand og spørgsmål: "Hos Enhedslisten er enhver diskussion om at deltage i nogen som helst regering totalt fraværende. Betyder det at Enhedslisten aldrig vil deltage i en regering?"
Iøvrigt syntes der at være et behov for en oplysning til dig om, at der absolut ingen nødvendig sammenhæng er mellem at være en endog glimrende videnskabsmand og samfundanalytiker og så til at være en lige så glimrende politiker - og det forhold kan ikke ophæves af nok så lange litteraturlister og forslag til samme - men kun af argumenter og en sammenhængende argumentation!

Hej Garp,
Jeg kan desværre ikke svare dig før du leverer nogle argumenter.
Jeg kan dog sige dig, at jeg ikke har nogen a priori opfattelse af staten. Det er en stråmand du sætter op, uden nogen form for argumentation eller underbyggelse.
Mvh. Esben

Hej Esben
Da det nu er dig der har begået en blog med en drabelig konklusion, kunne vi så ikke starte med, at du forsøger at levere et eller gerne flere argumenter for denne vilde og udokumenterede påstand/konklusion, som jeg har bedt om adskillige gange uden mindste resultat!:
"Forestillingen, om at vi lever i et demokrati, er en af de største forhindringer for et opgør med den ikke-demokratiske politiske virkelighed og udviklingen af et rigtigt demokrati."
Du henviser ikke engang til periodiseringen i Curt Sørensens indlæg byggende på Colin Crouch demokratityper, som selvfølgelig stadig ikke er et validt argument for din vilde påstand, men i det mindste kunne erstatte de vilde postulater med en form for argumentation!
Dit indlæg påviser på ingen måde denne din konklusion, men kan højest underbygge en typologi over variationer i det borgerlige demokrati under varierende klassekampsbetingelser siden 2.verdenskrig, hverken mere eller mindre, medmindre man da har en a priori opfattelse af den bogerlige stat/demokrati, hvor ikke-demokratiet allerede er essensen af denne stats bestemmelse!

Hej Garp,
Du spørger, om jeg kan levere et argument for min allersidste sætning i indlæget. Hele mit forudgående indlæg er selvfølgelig et argument herfor. Argumenter er kategoriseret under overskrifterne: 1) Austeritets staten, 2) Postdemokratiet, og 3) det administrerede liv.
Du skriver, at hvis man ikke har en a priori opfattelse af staten, så kan man kun have en " typologi over variationer i det borgerlige demokrati under varierende klassekampsbetingelserne".
Du bliver her nødt til at begrunde og argumentere for, hvad det har med mit indlæg at gøre, og hvordan det skulle være et argument i mod det (hvis det er tænkt sådan?).
Mvh. Esben

Hej Esben
Jeg prøver et lidt anden vej rundt, men med samme indhold.
Der er intet grundlag i dit indlæg for postulatet om, at vi lever i en ”ikke-demokratisk virkelighed”. Du kan anvende Colin Crouchdemokrati typer, og de kan så diskuteres, men ”‘Post-demokrati’ er ikke (endnu) det samme som ‘ikke-demokrati’. Men det betegner en tilstand, eller snarere en bevægelse, væk fra ’the democratic moment’ henimod en tilstand hvor ethvert demokrati er opløst og erstattet af et moderne oligarki.” ’The democratic moment’ var f.eks. Storbritannien og Skandinavien lige efter 2. verdenskrig.” Curt Sørensen http://modkraft.dk/artikel/stat-kapitalisme-og-organisk-krise
Derfor for såvidt du udfra dette (din egen artikel) bestemmer den nuværende situation som en ”ikke-demokratisk virkelighed”, må denne konklusion ligge a priori som bestemmelse. Dette bør afklares før vi kaster os over typologien, hvor der iøvrigt er masser af definitorisk elastik og uklarhed i, som jeg ser det!
Tilføjelse: Jeg er selvfølgelig helt enig med Jonas Gielfeldt nedenfor, når han fremfører:
"Jeg mener det er problematisk ikke at anerkende, at det parlamentariske demokrati var/er en kæmpe landvinding for arbejderklassen/lønmodtagerne you name it."
Jeg har selv tidligere argumenteret kraftigt for 'demokratiet' som en stor sejr for arbejderklasse (bønder mv.), men selvfølgelig også her under den stadige beskydning om, at jeg ikke argumenterer, svarer på spørgsmål, mangler at læse en alenlang litt. liste osv. (se http://modkraft.dk/blog/esben-b-gh-s-rensen/staten-som-herskende-klasse) , derfor er det vigtigt at få afklaret, om du Espen stadig a priori slæber rundt på den overordnede, generelle bestemmelse af den borgerlige stat, at det er en herskende klasse i sig selv og/eller den herskende klasses stat, OG om det er indenfor denne bestemmmelse Colin Crouch's demokrati typologi anvendes!
For mig ser det sådan ud, når dagens 'borgerlige demokratiske stat' omtales som "den ikke-demokratiske politiske virkelighed", men jeg hører gerne om det forholder sig sådan!?

Curt Sørensen
Garp, ville det være mulig for dig at diskutere mindre polemisk, mindre personligt injurierende og med fokus på den analyse og den argumentation der faktisk fremføres? Det ville sikkert være fremmende for diskussionen generelt.
PS: Man behøver altså ikke at være 'anti-demokrat' og 'stalinist' fordi man peger på nogle faktisk foregående begræsninger og indskrænkninger i det demokrati der blev etableret i 1945. Du forveksler simpelthen kausalteori og værditeori

CS: Mindre polemisk osv. jo hvis man kunne blive blive fri for ustandselig hovent, at blive skudt i skoene, at man ikke kan diskutere ingen argumenter har osv, osv i en uendelighed af uforskammetheder, fordi jeg tillader mig noget så flabet som at være grundlæggende uenig med Esben og tildels dig OG at fremføre dette!
Der er IKKE tale om påpegning af begrænsninger og indskrænkninger af demokratiet - det er iøvrigt indlysende, at det er det, men en påstand om at det er rendyrket fake, "vi lever overhovedet ikke i et demokrati, på trods af alle erklæringer herom og på trods af de formelle "rettigheder"."
OG "Forestillingen, om at vi lever i et demokrati, er en af de største forhindringer for et opgør med den ikke-demokratiske politiske virkelighed og udviklingen af et rigtigt demokrati."
Hvis det ikke er rendyrket anti-demokratisk snak, hvad er det så?
Nej det bliver man ikke stalinist af, hvilket jeg heller ikke påstår, men derimod påpeger jeg, at de anti-demokratiske beskyldninger, som igen får næring her, har været gift for venstrefløjen set i lyset af de stalinistiske diktaturer mm.

Til Garp: Du blander stadig kausalteori og værditeori sammen i een pærevælling og fortsætter så iøvrigt i din velkendte polemiske stil.
Du forholder dig ikke til argumenter, du forholder dig ikke til fakta, du forholder dig ikke til modstående teorier og opfattelser. Dit eneste bidrag er den vedvarende tilsvining af alle og enhver som ikke er enig med dig.
Hvis din ambition er den at blive en slags venstrefløjens Bent Jensen, så fortsæt bare.

Til CS: Det gider jeg ikke bruge mere krudt på, det her, vi er ikke enige og bliver det næppe.
Og i stedet for at argumentere for din påstand om sammenblanding (og så hent lige en røgvender i mellemtiden!) for eks., så fortsætter du bare hvor sønnen slap med vilde påstande om folk, du er uenig med!
Hvad er fakta, tror du for alvor du har patent på definitionen af det?
Du kan eller vil ikke argumentere for den vilde påstand om, at der kun eksisterer - ikke et begrænset men udelukkende et formelt demokrati i dette samfund, i stedet beskylder du mig for ikke at argumentere osv, og så vil du have man skal tage det alvorligt. Det er patetisk!"

Efter jeg er kylet ud af Modkraft fortsætter den antidemokratiske snik-snak for fuldt tryk fra Esben Bøgh Sørensen med farmand som backing group parat til øjeblikkelig assistance til sønnen:

"Hej Jonas
Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at stille et andet spørgsmål: Du skrev tidligere, at du faktisk stort set var enig i de analyser jeg her fremlægger. Men når du er enig i analyserne, hvad mener du så man skal gøre? Man skal vel ikke bare se bort fra dem? Eller hvordan skal jeg forstå din pointe helt konkret?
Mvh. Esben

Af Jonas Gielfeldt den 10. marts 2014 
Jamen det vil jeg da hjertens gerne.
Jeg er enig i din analyse så langt som, at vi er i en periode, hvor demokratiet indsnævres i faretruende grad. Man ser det meget kraftigt i sydeuropa, men også herhjemme. Det er dog ikke en ny historisk situation. Man så det også i sin værste form 1930erne og i starten af 1980erne. Under økonomiske kriser bliver demokratiet en hæmsko for kapitalen, og den sætter det under pres.
Nogle gange ud af kraft som i store dele af Europa i 1930erne. I dag er demokratiet igen sat under pres, men ikke ud af kraft!!
Hvis vi levede i et totalitært samfund, hvor alle var så sovset ind i mere eller mindre ideologiske eller repressive statsapparater, hvorfor er det så at Enhedslisten vælter sig i nye medlemmer? Hvorfor er det, at der fremkommer sociale bevægelser i sydeuropa, som du nota bene selv hylder i din tidligere blogs, og det i lande med endnu mere pres på de demokratiske institutioner? Det giver ikke mening, at tale om en totalitær tilstand fordi nogle neoklassiske autister har besat finansministerierne og dekreterer sparepolitik. Der er jo en massiv folkelig modstand mod det.
Hvis vi faktisk levede i et totalitært samfund, så ville de folk der buhede af Helle Thorning 1.maj have fået tåregas og knippel, og du ville være blevet sat i fængsel for det du skriver, og jeg med.
Så jeg mener du analytisk, empirisk OG politisk må skelne mellem totalitære stater og stater som DK, hvor det politiske handlingsrum indsnævres, men hvor de fundamentale frihedsrettigheder ikke bliver krænket. dette er ikke mit normative ideal for demokrati, men det er fandeme bedre end Kina eller Burma. Og det giver de undertrykte ca. 1000% mere handlerum end i alternativet. I DK griner hegemonerne af sådan nogle som os og ideologerne tryner os, og økonomerne regner os ned under gulvbrædderne ja ja ja, i Burma bliver vi skudt...
Derfor synes jeg det er så paradoksalt med hele den her demokrati diskussion i Enhedslisten. Der er jo ingen i Enhedslisten, der mener at det nuværende demokrati er tilstrækkeligt. Men derfra og så til at erklære demokratiet dødt og borte fordi vi ikke har fuldt realiseret socialisme, der er altså rimelig langt. Og det er i al sin enkelhed DET som finally bliver addresseret.
Så ja jeg er enig i din tese til og med at samfundet er totalitært. Det er her kæden hopper af for mig.
Håber det giver mening, jeg er enig med dig noget af tiden, men ikke hele tiden ;-)

Hej Jonas,
Ja, jeg synes sådan set det du skriver giver god mening, jeg er bare ikke enig :)
Jeg synes du laver en række fejlslutninger. Jeg kan ikke følge dig i, at der skulle være en modsætning mellem eksistensen af både et totalitært samfund og modstand herimod?
Du skriver så: "Hvis vi faktisk levede i et totalitært samfund, så ville de folk der buhede af Helle Thorning 1.maj have fået tåregas og knippel, og du ville være blevet sat i fængsel for det du skriver, og jeg med. "
Jeg har dog netop understreget, at vi ikke lever i et klassisk totalitært samfund, men derimod i en ny form for totalitarisme, det Sheldon Wolin har kaldt "inverted totalitarianism". Her er undertrykkelsen langt mere subtil og magten mere diffus, men dermed også langt mere effektiv. Igen, der er altså ingen modsætning mellem denne form for totalitarisme, og så oplomstringen af protester og opstande siden 2011. Derimod kan man pege på, at disse massive opstande og bevægelser netop har forkastet "almindelige" former for politik, inden for de statslige institutioner. For dem er virkeligheden netop ikke demokratisk.
Jeg erklærer ikke demokratiet "dødt og borte fordi vi ikke har fuldt realiseret socialisme". Jeg mener bare at forestillingen om, at vi lever i et demokrati er rent teoretisk og ikke har noget at gøre med virkeligheden. Forestillingen om, at vi lever i et eller andet "politisk demokrati", som det blot gælder om at "udvide" til økonomien, har meget lidt med det antidemokratiske regime at gøre, som vi lever under. Et regime som manifesterer sig ved dels austeritets-state, dels post-demokratiet og dels administrationen af vores liv. Det er ikke sådan at et eller andet "demokrati" er blevet indskrænket i de sidste år. Den fortælling mangler analytisk kraft. Det handler i stedet her om overgangen fra etableringen af det såkaldte "kompromisdemokrati" (reelt set elitekonkurrence og passivisering af befolkning til et "elektorat"), fordismen/produktionismen og masseforbrugssamfundet til udviklingen af den neoliberale og globaliserende form for kapitalisme, post-demokratiet og udviklingen af nye transnationale eliter. Med baggrund i denne analyse bliver der ikke meget plads tilbage til den herskende ideologis fortælling om, at vi lever i et demokrati. Det kan kun forblive rent teoretisk."

I forlængelse af følgende udmærkede artikel af Mikkel Warming genopstår stats diskussionen logisk nok igen, som man selv kan følge her: http://modkraft.dk/comment/46883#comment-46883
Her skal jeg blot gengive et indlæg fra Jonas Gielfeldt og mit svar herpå - samt nederst under "Epilog om form og tone" en bemærkning til denne i forlængelse af Warmings artikel:

"Af Jonas Gielfeldt den 5. april 2014
Nu skal jeg selvfølgelig ikke lave motivtolkning, men det Mikkel Warming skriver ligger da meget i forlængelse af Gramsci, altså at staten er et resultat af klassekampen, klassealliancer og styrkeforhold. Det efter min mening et meget fornuftigt synspunkt som jeg deler.
Jeg er til gengæld af netop ovenstående grund ikke enig i Warmings Lundkvist inspirerede del, altså at det offentlige partout er en demokratisk sektor i kimform. Det kommer så sandelig an på, hvad det er for en stat vi taler om, og den konkurrencestat vi er ved at etablere er meget langt fra demokratisk.
Som jeg også har skrevet før, så er jeg ikke enig med Esben her, fordi jeg opfatter hans syn på staten som et redskab for kapitalen/som en udskildt ekstra bourgeoisklasse som værende for udynamisk. Altså at staten altid vil have denne karakter. Her mener jeg, at man afskriver de sejre som arbejderklassen faktisk har tilkæmpet sig i nordiske velfærdsstater. Det kommer til at lyde som om alle velfærdsrettigheder er noget man har fået som bestikkelse af kapitalen, hvilket jeg mener er historisk ukorrekt.
Men den Lundkvist inspirerede ting, som Warming og Pelle har forfægtet er præcis ligeså udynamisk. Hvor Esben og andre ser staten som intrinsisk ond, ser Lundkvist og disciple staten som intrinsisk god. Jeg kan godt lide at Mikkel netop siger at staten hverken er progressiv eller reaktionær, men det er bare ikke det der ligger i begrebet om den demokratiske sektor.
Jeg hilser denne tekst fra Warming velkommen, men jeg synes at det bliver modsætningsfyldt når Warming både argumenterer for det demokratiske potentiale, såvel for det (efter min mening) mere fornuftige, at staten er en neutral størrelse, som styres alt efter udfaldet af klassekampen.
Mvh Jonas"

Jeg syntes, det er prisværdigt når Jonas forsøger at balancere mellem og undgå p.d.e.s. synspunktet om "staten som et redskab for kapitalen/som en udskildt ekstra bourgeoisklasse" og på den anden side staten "som den demokratiske sektor".
Men når Jonas så tilslutter sig og fremfører, at "staten er en neutral størrelse, som styres alt efter udfaldet af klassekampen", så mener jeg, det er forkert. Staten i et samfund, hvor den kapitalistiske produktionsmåde, de kapitalistiske produktionsforhold er dominerende, vil altid være underlagt og begrænset af kapitalens bevægelseslove uanset statens form eller typologi, det er det, der gør den til en kapitalistisk stat eller bedre til en borgerlig stat, idet staten her netop ikke er subsumeret under kapitalen men 'kun' begrænset af dens bevægelseslove og udviklingen i disse i form af bl.a. kapitalens centralisering og koncentration, enheden af akkumulationstvang og krisecyklus samt dominans af absolut eller relativ merværdi produktion.
Dette kommer i det borgerlig kapitalistiske samfund til udtryk ved den relative adskillelse mellem økonomi og politik og desuden juridisk i den private ejendomsret.
Den borgerlige stats klassekarakter kommer således til udtryk ved denne relative adskillelse af politikken som en særlig sfære afgrænset fra den kapitalistiske økonomi/kapitalens bevægelseslove og er dermed også grundlaget for, at statens typologi bliver ”et resultat af klassekampen, klassealliancer og styrkeforhold”. Altså om staten er et borgerligt diktatur som den engelske stat i det 19.årh., de fascistiske stater i det 20.årh eller 'velfærdsstaten' efter 2.verdenskrig og den kommende (?) 'konkurrencestat'!
Yderligere er ingen af disse stater et instrument i den herskende klasses hænder til direkte udpumpning og fordeling af merarbejdet som diverse former for 'tvangsarbejde' under feudale produktionsforhold - udpumpningen af merværdi foregår primært i samfundet ikke ved staten.
I feudal staten derimod har underklassen slet ingen reel adgang – heraf desuden de borgerlige revolutioners ofte voldelige karakter!
Et tydeligt eksempel på de kapitalistiske bevægelsesloves grænsesætning for staten og arbejderklassen er krisen og udgangen på denne i 1970'erne, og dermed ”The Limits of the Mixed Economy”(Mattick), hvor valget med krisen for arbejderklassen stod mellem at overskride kapitalismens grænser med systemoverskridende reformer som ØD&VD samt demokratisk selvforvaltning i staten eller lide nederlag – denne gang til Reagan og Thatchers bekæmpelse af arbejderklassens fagforeninger, neoliberalistisk deregulering og etablering af 'konkurrencestaten'.
Et eksempel der adskiller sig fra ovenstående af Mikkel Warming, som er et eksempel på klassekampen i staten, men ikke om grænserne for kampen mod kapitalen og statens (måske) ændrede typologi, men et led i denne!

Epilog om form og tone:
Ak ja ikke meget nyt under solen, se Esbens svar til Jonas:
”F.eks. kan en analyse af situationen i dag ikke tage udgangspunkt i normative udsagn som: "Jeg mener det er problematisk ikke at anerkende, at det parlamentariske demokrati var/er en kæmpe landvinding for arbejderklassen/lønmodtagerne you name it. "
(Esben mener, (Garp)) Arbejderbevægelsen (også DKP?, (Garp)) var den mest konsistente demokratiske bevægelse overhovedet, hvorimod liberalismen og i særdeleshed konservatismen altid var stærkt skeptisk eller direkte antidemokratiske."
Altså iflg. vor ven: De første tre linjer er normative udsagn medens de tre sidste linjer ikke er det!

Vi tager en til, nu vi er i gang, her er det svaret til AndreasM:
"Jeg henviser også til Marcuse, som jeg mener i sin bog om det éndimensionale samfund analyserede nogle tendenser, kun har vist sig at blive stærkere. På næsten samme tid  udkom Society of the Spectacle af Guy Debord, som jeg også mener får peget på nogle tendenser i det fuldt ud fremmedgjorte samfund.”...
..men pointen her er, at vi bliver nødt til at få sat en diskussion i gang, der baserer sig på analyser af virkeligheden og situationen i dag, ikke på gamle forestillinger, klicheer og reproduktionen af den dominerende ideologi i dag."
Ikke på gamle forestillinger osv: Marcuse døde som bekendt i 1979, Debord i 1994!

Ovenstående er udover et glimrende eksempel på Esbens argumentatoriske fremgangsmåde, der mest tjener til at tilsløre egen mangel på argumenter eller til at korrekse modparten, så er det ligeledes endnu et ufrivilligt komisk bevis på sandheden i den gamle Jørgen Ryg monolog, hvor alle naboens beskidte handlinger karakteriseres som Hærværk medens hovedpersonens egne handlinger af præcis samme karakter bare er Nytårsløjer!

Esben henviser også til såkaldt nye forfattere, men åbenbart mest for at kunne slå andre i hovedet med disse som litt. læselister for 'dummies', for argumentet kan vel ikke være, at fordi de er nye, så er det godt i sig selv (?), hvor en anden stakkel kunne mene, at man i stedet kunne uddrage essensen af de nye standpunkter og stille dem til åben og kritisk diskussion.
Man ser for sig den Esbenske holdning overført til historiestudiet, hvor enhver der ikke har studeret primær kilderne får udleveret en læseliste over disse til læsning og manuduktion heri, før man kan få tilladelse til at deltage i historiske diskussioner om udviklingstendenser og periode analyser mv.!

Og så endnu engang belærer Esben AndreasM ligesom alle andre, der er uenige med ham: ”Jeg kunne godt tænke mig, at debatten kunne blive hævet op på et lidt højere niveau og en bedre tone end udsagn som "Du ville blive grinet ud".” Og det lykkes minsandten Esben hermed, at få AndreasM til at undskylde sin helt uskyldige ironiske bemærkning! (Nå men AndreasM er tilsyneladende i mellemtiden blevet klogere eller klog af skade, jvf. nedenfor!)

Jeg håber alle kan læse Esben Bøgh Sørensens sidste svar til AndreasM: Det er det rene totalitære galehus, hvor "de politiske rettigheder" skam betyder noget, nemlig som en del af det globale totalitære system, dvs de er kun til pynt som formelle rettigheder uden reel betydning: "vi lever overhovedet ikke i et demokrati, på trods af alle erklæringer herom og på trods af de formelle "rettigheder".
Sådan udspiller de anti-demokratiske tanker sig for fuldt flor i Modkraft, samtidig med at EL gør alt for at gøre op med netop disse tanker, som har været gift og ødelæggende for venstrefløjen i årtier i lyset af de stalinistiske diktaturstater, og 40år efter de mest rendyrkede kapitallogiske analyser nåede frem til nogenlunde samme absurde resultat, dog fra en lidt mere begavet indfaldsvinkel!

Nå så fik man farmand (Curt Sørensen) på nakken også! De herrer mener åbenbart de i den grad er venstrefløjens gave til menneskeheden, så de kan tillade sig  - ikke blot almindelig polemik - men direkte at gå efter manden, hvis de ikke kan få fat i bolden. Ikke specielt sympatisk, kan man vel godt tillade sig at fremføre, sådan i al stilfærdighed!

http://modkraft.dk/comment/46883#comment-46883
Her får Andreas M så tilsyneladende også nok af Esben Bøgh Sørensens uforskammede, studentikose arrogance, igen uden effekt jvf. svaret fra Esben!:
"Hej Esben, det bliver rent meta denne gang - men kan du ikke prøve at lade være med at være så nedladende overfor dine mod-debattører? Særligt når du forlanger det samme af andre.
Fair nok at du er uenig med Mikkel Warming - men hvorfor er det nødvendigt at smække hånlige anførselstegn omkring "teori" når du refererer Warmings synspunkt? Warmings teori er vel ligeså meget en teori som dine teorier, selvom du tilfældigvis er uenig med den?
Så please, overfør lidt af den kammeratlige tone som du insisterer på på din egen blog til udebanen også..."
"Hej AndersM,
Det er måske nødvendigt at sige, at mit indlæg er taget fra en diskussion på facebook. Når jeg skriver "teori" er det netop fordi jeg mener, at der ikke er tale om en teori, men netop snarere, som du skriver, et synspunkt. Der er forskel, og det bliver vi nødt til at fastholde. Det synes jeg ikke er nedladende på nogen måde. Det kunne da være rart, hvis Mikkel Warmning henviste til de teorier hans synspunkter bygger på, hvis det altså overhovedet er tilfældet."

Men med faderens svar ovenfor in mente, må man vel bare konstatere endnu engang, at æblet sjældent falder langt fra stammen! OG at man kan læse en helvedes masse bøger uden at blive særlig klog heraf, hverken på mennesker eller politik!