fredag den 7. februar 2014

Venstrefløjen - Politisk vinter 2014!

07/02-14 Ny SF-formand!
Det mageløse politiske hykleri fortsætter i SF. (Se dagens Politiken for eks.)
Vi har nu, udover på skrift i regeringsgrundlaget, den kommende SF formands egne ord for, at S-SF-R regeringen har ført rendyrket borgerlig økonomisk politik med SF's medvirken i 2½år!
Det er altså en ren tilståelsessag af Pia Olsen Dyhr, der imidlertid nu bliver leveret i form af et baglæns politisk hækkeløb fra gerningerne i den famøse S-SF-R regering, samtidig med at Dyhr roser regeringsdeltagelsen, der snarest skal gentages!
Men denne gang vel og mærke uden ballade på bagsmækken, forstår man 'truende' - uanset om SF ledelsen gentager sit massive politiske udsalg, som så igen, igen kan indrømmes efterfølgende, når det - som nu - er en helt gratis politisk omgang!
Dertil har Pia Olsen Dyhr med sit tilbagevendende matra om SF og den politiske hængekøje mv. meldt sig i rækken af ledende SF'ere, der i en uendelighed bekræfter de borgerlige og socialdemokraterne i, at de havde helt ret når de hævdede, at SF under Gert Petersens og Holger K.'s formandsskab fra 1974 til 2005 nærmest permanent lå i den politiske hængekøje sammen med fodnote politik, nationalt kompromis, Edinburgh og Pinsepakke mm., formelle politiske resultater det nuværende SF iøvrigt aldrig har været bare i nærheden af at præstere!
Så måske er det bare fordi rønnebærene er sure og grundet egen politiske fiasko, at vi skal blive ved med at høre på denne omgang politisk ævl, men det er ikke desto mindre en meget dårlig start for en ny partiformand med sådanne lig i det historiske lastrum!

06/02-14
»Pia Olsen Dyhr er et stærkt kort udadtil, hun har politisk erfaring, og jeg er sikker på, at hun kan vende udviklingen for SF. Hun har tilkendegivet, at SF fortsat skal søge indflydelse, og at hun ønsker loyal opbakning fra hele partiet, så hun ikke oplever det, Annette Vilhelmsen oplevede i sidste uge«, fortsætter Holger K Nielsen.
Jo og nu ved vi jo fra også fhv. minister Ida Auken og hendes mor, at 'lille' Ida fik ødelagt sit private (regerings)projekt og derfor skiftede til de radikale. Her formuleret af mor selv: "- Jeg har stor forståelse for, at hun er desperat over at få hele sit projekt underløbet, siger Margrete Auken."
OG vi ved ligeledes nu fra selveste Holger K., at formand Annette Vilhelmsen har oplevet, og må vi tro, været udsat for noget grimt!
Midt i al denne bekymring for underløbning af og grimme oplevelser for Ida, Annette, Pia og Holger selv, må vi antage, set fra og åndeligt talt tilsyneladende stadig klæbet fast til bagsædet af ministerbilerne, ja så kunne en anden stakkel måske finde på spagfærdigt at spørge, hvor bekymringen bliver af for underløbningen af og den grimme oplevelse for SF's politiske program og projekt foretaget af de selv samme ministerfolk plus tidligere Thor, Ole Sohn, Astrid Krag fra ministerbilernes tilsyneladende så behagelige bagsæder?
Men måske skal vi bare nøjes med at konkludere, at enhver herunder Holger K. helt kan miste det politiske boldøje fra bagsædet af en ministerbil!
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2200856/holger-k-vil-have-pia-olsen-dyhr-som-sf-formand/

04/02-14: Krtitisk Debat: Parlamentarisme, revolution mm.
"Det handler først og fremmest om, at SF på hele venstrefløjens vegne har afprøvet de parlamentariske grænser for progressiv politik i en tid, hvor kapitalismen er i krise og borgerskabet uhørt aggressivt, og her har resultatet været indlysende negativt." (Jan Mølgård)
Nej det har SF IKKE, det forudsætter en rimelig kvalificeret indsats af SF, hvilket der på ingen måde har været tale om. Som SF's tidligere næstformand selvkritisk sagde til DR's Jens Ringberg (30/02), så forudsætter det i det mindste, at man har gjort sig klart, hvor ens politiske grænser er, og at man står fast herpå og ikke lader sig drive tilbage fra det ene standpunkt til det næste! Selv en Pia Olsen Dyhr leverer nu (Dead Line 020/2) kritik at SF's ageren i tårnet omkring den økonomiske politik. Se desuden her: http://www.garps-verden.com/2011/10/abent-brev-til-s-sf-og-debat-dato-ff.html
"Derfor aktualiserer DONG sagen og SF’s exit spørgsmålet, om venstrefløjen i Danmark og andre steder er parat til .... og parat til at stræbe efter magten og træde ud af de socialdemokratiske partiers skygge." Denne sidste del af spørgsmålet og svaret herpå er helt og aldeles nødvendig og afgørende, og desuden nøje sammenhængende med det ovenstående! Af dette afgøres også strategien for venstrefløjen og den aktuelle fordeling mellem parlamentarisk arbejde (på flere niveauer) og udenomsparlamentarisk indsats.
http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=132

Jan Mølgaard Ikke enig, Jørgen. Jeg tror rent faktisk, at de har gjort, hvad de kunne. Derfor kan man godt tillægge resultatet en vis erfaringsværdi.

Selvfølgelig har det en vis erfaringsværdi Jan Mølgaard, men det er mere, hvordan man politisk set absolut IKKE skal gøre. SF har været så fokuseret på at komme i regering koste hvad det vil politisk, OG det gjorde det så!

Desuden, for mig at se, må man for det første selvfølgelig kombinere parlamentarisk og udenomsparlamentarisk politisk indsats, hvor den konkrete politiske situation må bestemme, hvor hovedvægten skal lægges.
Begge dele er desuden fuldt ud indenfor den borgerlige stats og demokratiets rammer som civilsamfundet, selv om en Erhard Jacobsen tilbage i ungdomsoprørets dage hylede og skreg op om, det udemokratiske i den udenomsparlamentariske politik, for når man havde stemt, så kunne folket godt gå hjem og lægge sig og acceptere demokratiet som et slags 'flertalsdiktatur'. Og venstrefløjen så ofte omvendt, og ofte som en dyd af en nødvendighed, det udenomsparlamentariske som bedre mere perspektivrigt osv. end det parlamentariske.
Begge dele er imidlertid helt nødvendigt, og som jeg ser det ikke udtryk for hverken højre eller venstreorienteret tendens, medmindre man stadig står omkring 1917, og mener det er nødvendigt at etablere folkemagtorganer og dobbeltmagt i modsætning til det folkevalgte parlamentariske demokrati!
Sovjetterne som folkemagt og dobbeltmagt var adækvat og genialt udtænkt i forhold til den zaristiske feudalmagt, men løb ind i voldsomme problemer efter revolutionen. 'Al magt til sovjetterne' og opløsningen af den grundlovgivende forsamling allerede i jan. 1918 erstattede reelt 'dobbeltmagt' med etparti-diktaturet, og sovjetterne blev senere helt opløst i det stalinistiske diktatur!
Kort sagt: Overdommer i forholdet mellem parlament og udenomsparlament (herunder arbejder-, virksomhedsråd og hvad man ellers kan forestille sig!) er derfor altid parlamentet, så meget må man da have fået lært sig af forrige århundredes historie, skulle man tro!?

Jan Mølgaard Enig i hovedsynspunktet: Et parlamentarisk arbejde, der ikke samtidig baserer sig på et stærkt udenomsparlamentarisk engagement, ender som regel med fiasko. Og petitionsdemokrati (hvor man appellerer til en samvittighed, som borgerskabet ikke har) er udsigtsløst.

Jo, jo Jan Mølgaard helt rigtigt, men hvis det ikke bare skal være en (tom) parole, kræver det den indsigt i det udenomsparlamentariske (up), at det normalt ikke er noget, man bare lige beslutter i en partiorg. og så stabler på benene. Man kan og bør, hvis man orker som partimedlem mm. engagerer sig i faste up org. som fagbevægelse, grønne dito, partier osv., men at stampe nyt liv i eksisterende og/eller skabe nye bevægelser og organisationer er ikke lige noget man beslutter i et parti og derefter går i gang med.
Folkelige bevægelser har det med historisk set netop at være (brede) folkelige bevægelser, der vokser op spontant og nedefra i folket og måske/måske ikke etablerer fastere strukturer og organisationer, og her kan en aktiv indsats være afgørende, eller forsvinder helt efter en tid!
OG pt ligger skabelse af nye folkelige bevægelser i DK underdrejet, som jeg ser det, i hvert fald i forhold til 60-70'erne, som syntes at være nogle på venstrefløjens 'tabte paradis', som hver gang man har politiske problemer genkaldes og påberåbes som Jesus genopstandelse fra 'de døde'!
Det parlamentarisk arbejde (både i folketing og kommunalt) er derimod karakteriseret ved sin faste organisation og struktur, der giver rammerne for en kontinuerlig og meget vigtig politisk indsats, som kun svækkes af idelige kampråb om det up arbejdes lyksaligheder og første prioritet.
Desuden er der i DK sådan set rigeligt med up arbejde at kaste sig over i de eksisterende fast strukturerede organisationer som fagbevægelse, grønne organisationer og partier, hvis nogen ellers har lyst, tid og energi!
OG for mig ser det ud til, at venstrefløjen bredt pt. har så rigeligt at gøre med at finde sine ben at stå på parlamentarisk, så det i sig selv kun afspores af up kampråb!

02/02-14
Man kan sige meget om SF og især om deres falden over det højre ben - indflydelsen her og nu, men så bliver man også nødt til at se dele af EL's fuldstændig håbløse politiske snak om revolution a la 1917 (eller 1789 for den sags skyld).
Hverken i 1789 eller 1917 havde bønder, arbejdere og småborgere adgang til statsmagten, højest havde de en såkaldt rådgivende funktion (stænderforsamling og lign.). Adelen med kongen i spidsen besad den feudale statsmagt, som deres udbytnings- og undertrykkelsesmiddel, punktum!
Dernæst var det en centraliseret feudalmagt (absolutisme, enevælde) modsat tidligere lensstat/godsherredømme, idet adelens magt var centraliseret i Paris og Sct.Petersborg/Leningrad. Dette betød at indtog man disse byer ja så faldt hele feudalsystemet sammen som en budding, deraf også revolutionsform og -indhold!
Og meget kan man sige om det kapitalistiske system, men at al magt ikke ligger i København osv. kan de fleste vel være enige om. Eller at blot man erobrer den borgerlige stat, at så er det slut med kapitalismen.
Kort sagt jeg fatter ikke at nogen i EL kan fortsætte med sådan en gang politisk 'pølsesnak' her snart hundrede år efter stormen på Vinterpaladsets zaristiske feudale centrum!
Før man kritiserer SF's udskridning og afideologiserede pragmatisme, ja så må man selv se at få gjort op med fortiden og ankomme til det 21.århundrede og den borgerlige mere eller mindre demokratiske stat, som et udgangspunkt for kritik af andre, her SF!
se eventuelt også her: http://www.garps-verden.com/2014/01/feudaladel-finanskapital-og-goldman.html

SF og EL:
Der er folk som er så blind stædige, så man tror det er løgn!
Hør nu Pia Olsen Dyhr i et ellers afdæmpet interview i Information i dag:
"Vi skal lægge maksimalt pres på regeringen – og være villige til at indgå kompromiser i sidste ende, i modsætning til det vi så med Enhedslisten ved finanslovforhandlingerne. Der ville Enhedslisten i sidste ende ikke være med."
Efter at SF nu selv har været udsat for Corydon & Co's brovtende modstand mod at give selv den mindste indrømmelse til SF og dets formand (søndag) - bare en lille "time out" på Dongsagen - så kan folk som Pia Olsen Dyhr fortsætte med at give EL ansvaret for FL 2014 sammenbruddet og helt overse, at EL blot blev udsat for helt og aldeles samme behandling og medicin, som den SF selv lige har været udsat for!
http://www.information.dk/486661

31/01-14 Dramaet i SF og regeringen!
"Ifølge DR's oplysninger lod SF-formand Annette Vilhelmsen partimedlemmerne vide, at statsministeren tidligere på onsdagen havde været ganske klar i mælet: Enten stemmer alle SF'ere for Dong-aftalen ellers er det ud af regeringen."
Har SF formanden (løgnagtigt?) holdt en pistol fra et andet parti op for tindingen af SF's ledelse, for at tvinge dem til at stemme ja til Dong-aftalen? Et forhold statsministeren gentagne gange helt utvetydigt har afvist og nægtet offentligt, ja så er afstemningen (10-8-1) selvfølgelig 'ugyldig', og forklarer helt MF dissidenternes oprør!
"Men kort efter at det stod klart, at ingen i gruppen var interesseret i at trække SF ud af regeringen, og alle var indstillet på at følge regeringens linje, forlod Annette Vilhelmsen rummet for at tale telefon med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Efter telefonsamtalen vendte Vilhelmsen tilbage og erklærede, at hun ville trække sig som formand for SF og trække partiet ud af regeringen."
Fik Annette Vilhelmsen dårlig samvittighed over sit overgreb på sin demokratiske ledelse og trak stikket vel vidende, at tilslutningen i Landsledelse var opnået på udemokratisk og kupagtig facon eller ......syntes hun bare kaos var så massivt, at hun smed tøjlerne??

30/01-14
Alle har nu travlt med at gøre spørgsmålet om Annette Vilhelmsens manglende erfaring som årsag til udviklingen i SF og regerings afgang.
Det er en grundlæggende fejlanalyse og såmænd også uretfærdigt.
Man kan nu se Ole Sohn og Steen Gade m.fl. hacker på andre SF'ere og hylder aftalen med DONG - efter den har kostet SF regeringsposten.
Sagen er, at den politiske 'aflusning' af SF jo slet ikke blev ført igennem med formandsvalget 2012.
Den såkaldte 'grønne' fløj med Dyhr, Gade, Auken, Sohn, der i øvrigt og som bekendt alle støttede Astrid Krag ved formandsvalget, og nu Pernille Vigsø Bagge, forblev en afgørende fløj i partiet, så partiet vil fortsætte sin dødskurs medmindre man får den politiske 'afslusning' fuldført!

Det totale politiske sammenbrud for SF: Steen Gade som ny finanslovs ordfører er nu gået ind for at give sit fuldtonede ja til salget til Goldman Sachs, efter at SF har forladt regeringen grundet modstanden mod selv samme salg!

29/01-14
Noget af det mest absurde i SF, der viser manglen på ledelse i partiet og den totale forvirring der hersker, er dette slagsmål mellem to SF MF'ere (Karsten Hønge og Lisbeth Bech Poulsen), der er helt politisk enige, men ikke desto mindre er ved at rive hovederne af hinanden over netop den politik, de er enige om!
Jamen det er jo absurd, snakker de mennesker da slet ikke med hinanden, ikke engang når de er politisk enige!

Pelle Dragsted: Det er normalt sådan i en regering, at der skal være enstemmighed mellem regeringspartierne om de valg der skal tages. Det var vel derfor at Helle Thorning kunne lægge betalingsringen i graven. Hun meddelte vel ganske enkelt de andre partier, at der skulle findes et alternativ.

Der er mange problemer for SF, hvilket jeg ikke skal blande mig i, men i øvrigt give Pelle Dragsted helt ret, sådan burde det være ifølge almindelig politisk skik og brug så at sige, men den er ikke i brug her og nu i den regering!
Men forlader SF regeringen eller bliver smidt ud, er det afgørende spørgsmål for såvel SF som EL:
Kan de to partier have tillid til den SR regering, der så bliver tilbage?
Eller rettere sagt for at understøtte sit forslag til SF og hjælpe det lidt på vej, kunne EL så ikke nu melde ud, at forlader SF regeringen frivilligt eller ej, ja så har EL ingen tillid til den resterende SR regering!
For så har Thorning kun to muligheder med SF ude, en ny dronningerunde eller udskrivelse af valg!
På denne måde bliver Pelles forslag til SF så ikke kun en gratis omgang for EL og ham selv, men giver SR et vink med en vognstang og en krykke til SF?