mandag den 24. marts 2014

Obamas svigt! - opdateret.

03/01-12: http://www.information.dk/289137#comment-484751
Præcis beskrivelse og analyse af Obamas demokratiske og magtmæssige fallit af Neal Gabler, men desværre en fuldstændig forudsigelig venstreorienteret løsning på problemet, som tilsyneladende er udbredt i bevægelsen, der ikke står tilbage for, men understreger og viderefører Obamas naive og ”lalleglade” dans med magten i modsætning til, i følge Gabler selv, såvel Roosevelt som Lyndon B. Johnson. – Centrum-venstre folk af en noget anden kaliber og støbning end nutidens ”våde stykker wienerbrød”, der blæser omkuld ved det første højre politiske stormvejr og opgiver al politisk modmagt til kapital og højrefløj. En ynkelig forestilling er det, som Gabler beskriver korrekt men imidlertid blot selv forlænger med brædder, tilsyneladende i fuld overensstemmelse med Occupy-bevægelsen!
”Det fascinerende ved Occupy er, at det ikke er en politisk bevægelse” (sic!), fremfører Gabler og de andre repræsentanter for bevægelsen. Occupy er ”..lederløse, der har ingen kontorer, de er umulige at finde.” De er en ny bevidsthed forstår man, ”og hvordan skal de kunne ødelægge en ny bevidsthed?”
Spørg Tea-Party bevægelsen om de ikke også mener at have en ny bevidsthed! Men de kunne derimod ikke et splitsekund drømme om en så ”lallende” tilgang til den politiske magts substans, som de venstre orienterede gang på gang går til sagen med.
Republikanerne og Bush efterlod to krige, et massivt offentligt gældsproblem og en verdensøkonomisk og økologisk krise til sin efterfølger demokraten Obama.
Men dårligt var Obama indsat som præsident før højrefløjen med Tea-party i front organiserede sig for fuld drøn med kontorer, (uformelle) ledere, moderne teknologi og hele pibetøjet. Og de blev utilsigtet støttet af Obamas eftergivenhed overfor Wall Street fra dag et og en stemningslabil amerikansk vælgerbefolkning.
Ti måneder efter Obamas tiltræden tabte han og demokraterne Ted Kennedys gennem årtier sikre valgkreds i den liberale kernestat Massachusetts, der blev vundet af en firhjulstrukken cowboy på ryggen af Tea-party bevægelse mv. Og de fuldførte værket under to år efter indsættelsen i 2009 ved midtvejsvalget 2010! Sådan tager man, læs højrefløjen, en politisk og magtmæssig udfordring op og byder modstanderen op til magtens dans makabre!
“Både i Danmark og USA overser centrum-venstre det helt grundlæggende. Tale om samarbejde og forsoning opfattes kun på én måde blandt de uforsonlige republikanere og hardcore-bestyrerne af Venstrebutikken: Det er et tegn på svaghed, som skal udnyttes!” (Søren Rønhede, Pol. 25/10-11).
Så frem for at forlænge Obamas fallit med ideologisk håbløs tågesnak om politiske ændringer alene ved tankens kraft så at sige, må Gabler og talsm/k’erne for Occupy bevægelsen se at komme op på den repræsentative demokratiske hest igen efter Obamas håbløse svigt og fallit, selv om det kan forekomme svært og som en langvarig opgave at genskabe håbet om forandring!
Den egentlige politiske forbrydelse ved folk som Obama og den nuværende regerings S-SF er netop, at de tager håbet om forandring fra befolkningen i lang tid fremover, og fremkalder ud af dette politisk lede og naiv sublimering til tågernes verden, og for det skulle de have så mange politiske t…, der kunne ligge på dem! Nå men det får de sandsynligvis også - kun skade at den almindelige befolkning må betale hovedparten af omkostningerne ved deres svigt.

"Efterskrift" 24/3-14: Den samme tendens kan ses på den hjemlige politisk/teoretiske arena hos folk som Curt Sørensen og Esben Bøgh Sørensen, som bedriver udmærkede analyser af tingenes for det meste elendige tilstand, se henvisningerne her: http://www.garps-verden.com/2014/03/regering-sf-og-enhedslisten.html, samt senest en tilsvarende analyse af EBS: http://baggrund.com/viden-og-venstrefloj/
For der gælder imidlertid det fælles kendetegn, som også i ovenfor kritiserede, at der sluttes, som så ofte i venstrefløjens historie fra Lenin og frem (!), alt for uformidlet fra de relativt generelle analyser af teoretisk tilsnit til de politiske handlingers niveau.
Og sådan set i logisk forlængelse af disse generelle teoretiske analyser af "kapitalen i almenhed" så at sige, så ender det med, når der skal anvises løsninger på de i øvrigt ofte udmærket analyser, tyndbenede anvisninger med tendens til romantiske abstraktioner bort fra den konkrete virkelighed, med dens begrænsede javel men trods alt statslige demokratiske muligheder, og op i ønsketænkningens udenomsparlamentariske lyksaligheder, hvor det lokalt overlades til "lærerkonflikten, Dong sagen, den stærkt voksende politikerlede i befolkningen” hos Curt Sørensen og internationalt til de af EBS nævnte ”en række protestbevægelser verden over markeret deres modstand mod den globale kapitalismes dominans og ensretning, og kravet om ”Democracia Real YA!” (rigtigt demokrati nu!) blev første gang rejst i Spanien i 2011.”
Denne politiske håndtering virker endnu engang hverken overbevisende eller troværdig, men illustrerer desværre endnu engang, hvordan analytisk kraft og saft af samfundsstruktur og konkrete historiske perioder styrter omkuld når konkrete, anvendelige strategisk-taktiske veje og løsninger skal anvises.
I sit seneste bidrag syntes EBS dog at være blevet opmærksom på dette problem, dvs manglen på "bæredygtig" politisk strategi (?), når han slutter artiklen mindre hårdtslående ensidigt end tidligere, forekommer det mig:
"Alligevel stilles der ingen garantier for en sammenhæng mellem analyse og politisk projekt, mellem teori og praksis. Konsekvensen af analysen behøver derfor ikke at være en opbakning til det nye politiske projekt. I stedet kan konsekvensen f.eks. være en opbakning til nye højrenationale og proto-fascistiske partier og bevægelser."
Jo men det kan jo få det til at løbe koldt ned af ryggen på en anden "gamling", der får accosiasioner til tidligere tiders fatale strategiske konklusioner i en anden krisetid, hvor venstrefascismen (socialdemokraterne) og det borgerlige repræsentative demokrati blev kritiseret sønder og sammen og oven i købet gjort til hovedfjenden fremfor nazister og fascister, inden ædrueligheden indfandt sig - alt for sent - i form af folkefrontsstrategi mv.!
Man ihu kommer også Lenins betragtninger om Venstrekommunismen - en børnesygdom!

se desuden http://www.garps-verden.com/2014/02/venstrefljen-politisk-vinter-1914.html og
http://www.garps-verden.com/2011/06/marx-og-det-socialistiske-samfund.html

lørdag den 8. marts 2014

Regering, demokrati og Venstrefløjen - Opdateret 06/4-14!

Det er ejendommeligt eller utroværdigt eller, hvad man nu vil kalde det, og som jeg mener skal diskuteres på den ene eller anden måde og i det ene eller andet forum:
At EL i den ene ende så og sige hylder det nuværende parlamentariske demokrati i en grad så det skal anvendes som 'kongevejen' til et brud med kapitalismen på vej mod et socialistiske samfund og i den anden ende af partiet (og Modkraft) fremføres, at dette demokrati IKKE bare er begrænset og en indskrænket udgave af det politiske demokrati - det er iøvrigt indlysende, at det er det - men med en påstand om at det er rendyrket fake, "vi lever overhovedet ikke i et demokrati, på trods af alle erklæringer herom og på trods af de formelle "rettigheder"." OG "Forestillingen, om at vi lever i et demokrati, er en af de største forhindringer for et opgør med den ikke-demokratiske politiske virkelighed og udviklingen af et rigtigt demokrati."
Det er efter min mening helt uholdbart og især hvis et skarpt og polemisk opgør med denne opfattelse ender i et hundeslagsmål, så debatten fjernes/censureres, ja så er der et alvorligt problem, som jeg ser det!

Jeg skrev allerede her kritisk til Esben Bøgh Sørensens indlæg i Modkraft om Staten som herskende klasse: http://modkraft.dk/blog/esben-b-gh-s-rensen/staten-som-herskende-klasse
"Kapitalen styrer, altså er staten kapitalens instrument som herskende klasse an sich så at sige (!). Det skal ikke eftervises men antages a priori, og så handler det bare om deduktivt at komme fra denne påstand til noget, der skal forestille virkeligheden, men hvor klasser her i bedste fald er reduceret til statister i værste fald slet ikke eksisterer i forhold til staten, men måske til nød som udenomsparlamentarisk aktør - og det er måske også meningen, hensigten med analysen, at EL skal nå frem til en ensidig strategi med fokus på udenomsparlamentariske aktioner og folkelige bevægelser mv?" En del af diskussionen kan ses her: http://www.garps-verden.com/2013/09/den-borgerlige-stat.html
Hvis man ser Esbens sidste indlæg nedenfor i et svar til Jonas vil man forstå, at min antagelse om en ensidig 'anti-demokratisk' strategi, i det mindste i enhver almindelig opfattelse af dette, dvs som modstand mod det parlamentariske demokrati, som det kendes i dag, nu er fuldt ud erkendt af Esben!

http://modkraft.dk/blog/steen-gottlieb/regering-sf-og-enhedslisten#comme...
"Hej Steen
Kortfattet men udemærket analyse af elendigheden i SF, denne gang grundet det totale fravær af en konstruktiv men kritisk forholden sig til erfaringerne fra regeringsdeltagelse mm. For indeværende næppe værd at bruge meget krudt på!
Og på den anden side ser man et EL centrum, som Pelle Dragsted udemærket repræsenterer, der gemmer sig under de sædvanlige generelle betragtninger, som du hudfletter, og som bare er en let omskrivning af temaet for partiets revolutionære Tornerosesøvn i årtier, "vi går mod den mindste forringelse for (alle!?) lønarbejdere mv. og for den mindste forbedring for (alle!?) lønarbejdere".
Et af EL og Peller Dragsteds problemer er, i forlængelse af dette let fattelige men begrænset anvendelige dogme, at partiet i forlængelse heraf har en dødvægt af revolutions romantik at tage hensyn til, bl.a. folk der i fuldt alvor finder på at formulere og historisk genoptage endnu en variant over dele af venstrefløjens decideret antidemokratisk vås nu retfærdiggjort ud fra de seneste årtiers ændrede klassekamps betingelser.
Mest prægnant i Esben Bøgh Sørensens statement:: ”Forestillingen, om at vi lever i et demokrati, er en af de største forhindringer for et opgør med den ikke-demokratiske politiske virkelighed og udviklingen af et rigtigt demokrati.”
Og ”Vi lever i dag i et totalitært globalt system”, hvor det eneste det afslører er, at den gode mand intet aner om, hvad totalitære systemer er for en historisk størrelse.
http://modkraft.dk/blog/esben-b-gh-s-rensen/forestillingen-om-demokrati
Men næsten tilsvarende hos Curt Sørensen, der anbefaler, at EL tager udgangspunkt i samme (anti) demokratiske forfladigelse: ”Den moderne kapitalisme er ikke længere et kompromisdemokrati og socialpartnerskab, men et neoliberalt postdemokrati i hænderne på en politisk og økonomisk elite.”
Ja selv ”1945-demokratiet var et ’demokrati,’ der var beskåret til blot et system med regelmæssige valg mellem konkurrerende politiske eliter.” eller ”de pluralistiske teoretikeres gængse definition, der ophøjer de faktiske tilstande til at være ’demokrati,’ selvom der i realiteten blot er tal om en elite pluralisme.”
Stillet overfor dette postulerede faktum genoptages den gamle syndefaldsteori, som var på mode hos nogen i 70'erne i analysen af Arbejderbevægelsen/Sociealdemokratiet, der i denne forståelse havde været revolutionært reformistisk engang men nu var faldet bag af dansen, i øvrigt samtidig med opbygning af velfærdsstaten, og endt som rene kapital affirmative administratorer.
En betragtning der også sniger sig ind hos Curt Sørensen her: ”Arbejderbevægelsen accepterede også ’socialpartnerskab’ og ’produktivisme’ som en grundnorm. Hele bevægelsens historiske projekt for en grundlæggende ændring af magtforholdene i samfundet og en revolutionær transformation af den bestående sociale orden blev skrinlagt.”
Og nu er det så blevet til i stråleglansen af bagklogskabens klare lys (?), at dengang fra 1945-73 var der (trod alt) tale om det 'liberale kompromisdemokrati' og ”the democratic moment” (dog kun ”med regelmæssige valg mellem konkurrerende politiske eliter”(!)), hvor opbygning af velfærdsstaten nu ex post anerkendes, men som nu desværre er afløst af et såkaldt post-demokrati, hvad det så er for en størrelse, der skulle placere sig et sted mellem ”the democratic moment” og ”fortidens fascisme, autoritære styrer og oligarkier”.
Og sådan set i logisk forlængelse af disse sporadisk teoretiske ansatser, så ender det med, når der skal anvises løsninger på en i øvrigt udmærket analyse, tyndbenede anvisninger med tendens til romantiske abstraktioner bort fra den konkrete virkelighed, med dens begrænsede javel men trods alt statslige demokratiske muligheder, og op i ønsketænkningens udenomsparlamentariske lyksaligheder.
Således må, ”Bevægelsen () omvendt være forankret i de folkelige oprørsbevægelser og initiativer nedefra. Den må støtte disse i stedet for at modarbejde dem eller forholde sig passivt til den osteklokke af indelukket Christiansborg-politik.
Men gang på gang oplever vi hvorledes bevægelser ude i landet (lærerkonflikten, Dong sagen, den stærkt voksende politikerlede i befolkningen) blot får halvhjertet opbakning af venstrefløjens politikere på Borgen.”
http://modkraft.dk/artikel/stat-kapitalisme-og-organisk-krise
Og således ser man det paradoks, at den analytiske skånsesløshed og nedtoning af de såkaldt borgerlige demokratiske statsinstitutioner mv.'s betydning og magtmæssige anvendelighed for arbejderklassen mm. står i skærende kontrast til, ja nærmest er omvendt proportionalt med den analytiske nænsomhed overfor og overvurdering af de konkrete udenomsparlamentariske aktiviteter, og det i en grad så det får et nærmest komisk skær, - med al respekt for de nationale eksempler ”(lærerkonflikten, Dong sagen, den stærkt voksende politikerlede i befolkningen)” og de internationale af EBS nævnte ” en række protestbevægelser verden over markeret deres modstand mod den globale kapitalismes dominans og ensretning, og kravet om ”Democracia Real YA!” (rigtigt demokrati nu!) blev første gang rejst i Spanien i 2011.”
Denne politiske håndtering virker hverken overbevisende eller troværdig men illustrerer desværre endnu engang, hvordan analytisk kraft og saft af samfundsstruktur og konkrete historiske perioder styrter omkuld når konkrete, anvendelige strategisk-taktiske veje og løsninger skal anvises.
OG således afsløres tillige, at (hele?) det teoretiske fundament er for abstrakt og upræcist, og til konkret politisk anvendelighed mere er bygget på sand end på den nødvendige faste grund under fødderne! Og derfor ender i, formodentlig helt modsat intensionen, vilde politiske armsving og reel politisk magtesløshed."

"Esben Bøgh Sørensen
Hej Garp,
Du fremstiller ikke ét eneste argument i hele din stærkt polemiske tekst. Du citerer og affejer, men argumenterer aldrig. Når du engang vil forholde dig til virkeligheden, som den ser ud i dag, og ikke svæve i de skønmaleriske abstrakte forestillinger du gør dig om staten, så skal du være velkommen til at kommentere på mit indlæg, men under den betingelse, at du faktisk formår at fremstille argumenter. Jeg kunne endda give dig en række litteraturhenvisninger, så du har noget nyt at forholde dig til, og som måske kan hive dig op af den tekst du skrev for over 40 år siden og som er det eneste du vil forholde dig til.

Hej Esben.
Gad vide om du aldrig bliver træt af at levere den samme studentikose smøre til snart sagt alle, der er uenige med dig?
Ingrediensen er i hvert fald fuldstændig forudsigelig enslydende: modparten leverer ingen argumenter men kun polimik og skulle tage at få læst nogle af dine bøger og så iøvrigt glemme alt anden tekst, der ligger før fatamogamaet om de store folkelige bevægelser siden 2011!
Det er både for forudsigeligt og trættende i det lange løb, men hvad værre er, det medvirker til at efterlade EL i valget mellen at satse på et ikke eksisterende folkeligt oprør eller at risikere at lande på en variant af SF glidebanen.

Esben Bøgh Sørensen
Hej Garp,
Hvornår leverer du nogle argumenter?

Hej Esben.
Yderligere argumenter er unødvendige, så længe der ikke leveres en mere sammenhængende argumentation for netop sammenhængen mellem den seriøse analyse af den internationale neo-liberalistiske udvikling og arbejderklassens alvorlige svækkelse de seneste årtier og de tyndbenede anbefalinger til politisk handling, som mere har karakter af vilde slag i den tomme luft end seriøse forslag til handling for et politisk parti, der har en hovedopgave i at udnytte det foragtede demokrati til såvel dagligt som langsigtet politisk arbejde til gavn for arbejderklassen mm og en socialistisk udvikling.
Her syntes mellemregningerne mellem de i sin natur mere generelle samfundsanalyser, som også ligger i litteraturen, desværre dels at blive lemfældigt behandlet og desuden at ligge under for en a priori antagelse om det borgerlige demokrati som i en eller anden forstand et fake, der ikke fortjener at blive taget seriøst som politisk forum for arbejderklassens ageren!
Hvad mener du for eks. om Steens indledende påstand og spørgsmål: "Hos Enhedslisten er enhver diskussion om at deltage i nogen som helst regering totalt fraværende. Betyder det at Enhedslisten aldrig vil deltage i en regering?"
Iøvrigt syntes der at være et behov for en oplysning til dig om, at der absolut ingen nødvendig sammenhæng er mellem at være en endog glimrende videnskabsmand og samfundanalytiker og så til at være en lige så glimrende politiker - og det forhold kan ikke ophæves af nok så lange litteraturlister og forslag til samme - men kun af argumenter og en sammenhængende argumentation!

Hej Garp,
Jeg kan desværre ikke svare dig før du leverer nogle argumenter.
Jeg kan dog sige dig, at jeg ikke har nogen a priori opfattelse af staten. Det er en stråmand du sætter op, uden nogen form for argumentation eller underbyggelse.
Mvh. Esben

Hej Esben
Da det nu er dig der har begået en blog med en drabelig konklusion, kunne vi så ikke starte med, at du forsøger at levere et eller gerne flere argumenter for denne vilde og udokumenterede påstand/konklusion, som jeg har bedt om adskillige gange uden mindste resultat!:
"Forestillingen, om at vi lever i et demokrati, er en af de største forhindringer for et opgør med den ikke-demokratiske politiske virkelighed og udviklingen af et rigtigt demokrati."
Du henviser ikke engang til periodiseringen i Curt Sørensens indlæg byggende på Colin Crouch demokratityper, som selvfølgelig stadig ikke er et validt argument for din vilde påstand, men i det mindste kunne erstatte de vilde postulater med en form for argumentation!
Dit indlæg påviser på ingen måde denne din konklusion, men kan højest underbygge en typologi over variationer i det borgerlige demokrati under varierende klassekampsbetingelser siden 2.verdenskrig, hverken mere eller mindre, medmindre man da har en a priori opfattelse af den bogerlige stat/demokrati, hvor ikke-demokratiet allerede er essensen af denne stats bestemmelse!

Hej Garp,
Du spørger, om jeg kan levere et argument for min allersidste sætning i indlæget. Hele mit forudgående indlæg er selvfølgelig et argument herfor. Argumenter er kategoriseret under overskrifterne: 1) Austeritets staten, 2) Postdemokratiet, og 3) det administrerede liv.
Du skriver, at hvis man ikke har en a priori opfattelse af staten, så kan man kun have en " typologi over variationer i det borgerlige demokrati under varierende klassekampsbetingelserne".
Du bliver her nødt til at begrunde og argumentere for, hvad det har med mit indlæg at gøre, og hvordan det skulle være et argument i mod det (hvis det er tænkt sådan?).
Mvh. Esben

Hej Esben
Jeg prøver et lidt anden vej rundt, men med samme indhold.
Der er intet grundlag i dit indlæg for postulatet om, at vi lever i en ”ikke-demokratisk virkelighed”. Du kan anvende Colin Crouchdemokrati typer, og de kan så diskuteres, men ”‘Post-demokrati’ er ikke (endnu) det samme som ‘ikke-demokrati’. Men det betegner en tilstand, eller snarere en bevægelse, væk fra ’the democratic moment’ henimod en tilstand hvor ethvert demokrati er opløst og erstattet af et moderne oligarki.” ’The democratic moment’ var f.eks. Storbritannien og Skandinavien lige efter 2. verdenskrig.” Curt Sørensen http://modkraft.dk/artikel/stat-kapitalisme-og-organisk-krise
Derfor for såvidt du udfra dette (din egen artikel) bestemmer den nuværende situation som en ”ikke-demokratisk virkelighed”, må denne konklusion ligge a priori som bestemmelse. Dette bør afklares før vi kaster os over typologien, hvor der iøvrigt er masser af definitorisk elastik og uklarhed i, som jeg ser det!
Tilføjelse: Jeg er selvfølgelig helt enig med Jonas Gielfeldt nedenfor, når han fremfører:
"Jeg mener det er problematisk ikke at anerkende, at det parlamentariske demokrati var/er en kæmpe landvinding for arbejderklassen/lønmodtagerne you name it."
Jeg har selv tidligere argumenteret kraftigt for 'demokratiet' som en stor sejr for arbejderklasse (bønder mv.), men selvfølgelig også her under den stadige beskydning om, at jeg ikke argumenterer, svarer på spørgsmål, mangler at læse en alenlang litt. liste osv. (se http://modkraft.dk/blog/esben-b-gh-s-rensen/staten-som-herskende-klasse) , derfor er det vigtigt at få afklaret, om du Espen stadig a priori slæber rundt på den overordnede, generelle bestemmelse af den borgerlige stat, at det er en herskende klasse i sig selv og/eller den herskende klasses stat, OG om det er indenfor denne bestemmmelse Colin Crouch's demokrati typologi anvendes!
For mig ser det sådan ud, når dagens 'borgerlige demokratiske stat' omtales som "den ikke-demokratiske politiske virkelighed", men jeg hører gerne om det forholder sig sådan!?

Curt Sørensen
Garp, ville det være mulig for dig at diskutere mindre polemisk, mindre personligt injurierende og med fokus på den analyse og den argumentation der faktisk fremføres? Det ville sikkert være fremmende for diskussionen generelt.
PS: Man behøver altså ikke at være 'anti-demokrat' og 'stalinist' fordi man peger på nogle faktisk foregående begræsninger og indskrænkninger i det demokrati der blev etableret i 1945. Du forveksler simpelthen kausalteori og værditeori

CS: Mindre polemisk osv. jo hvis man kunne blive blive fri for ustandselig hovent, at blive skudt i skoene, at man ikke kan diskutere ingen argumenter har osv, osv i en uendelighed af uforskammetheder, fordi jeg tillader mig noget så flabet som at være grundlæggende uenig med Esben og tildels dig OG at fremføre dette!
Der er IKKE tale om påpegning af begrænsninger og indskrænkninger af demokratiet - det er iøvrigt indlysende, at det er det, men en påstand om at det er rendyrket fake, "vi lever overhovedet ikke i et demokrati, på trods af alle erklæringer herom og på trods af de formelle "rettigheder"."
OG "Forestillingen, om at vi lever i et demokrati, er en af de største forhindringer for et opgør med den ikke-demokratiske politiske virkelighed og udviklingen af et rigtigt demokrati."
Hvis det ikke er rendyrket anti-demokratisk snak, hvad er det så?
Nej det bliver man ikke stalinist af, hvilket jeg heller ikke påstår, men derimod påpeger jeg, at de anti-demokratiske beskyldninger, som igen får næring her, har været gift for venstrefløjen set i lyset af de stalinistiske diktaturer mm.

Til Garp: Du blander stadig kausalteori og værditeori sammen i een pærevælling og fortsætter så iøvrigt i din velkendte polemiske stil.
Du forholder dig ikke til argumenter, du forholder dig ikke til fakta, du forholder dig ikke til modstående teorier og opfattelser. Dit eneste bidrag er den vedvarende tilsvining af alle og enhver som ikke er enig med dig.
Hvis din ambition er den at blive en slags venstrefløjens Bent Jensen, så fortsæt bare.

Til CS: Det gider jeg ikke bruge mere krudt på, det her, vi er ikke enige og bliver det næppe.
Og i stedet for at argumentere for din påstand om sammenblanding (og så hent lige en røgvender i mellemtiden!) for eks., så fortsætter du bare hvor sønnen slap med vilde påstande om folk, du er uenig med!
Hvad er fakta, tror du for alvor du har patent på definitionen af det?
Du kan eller vil ikke argumentere for den vilde påstand om, at der kun eksisterer - ikke et begrænset men udelukkende et formelt demokrati i dette samfund, i stedet beskylder du mig for ikke at argumentere osv, og så vil du have man skal tage det alvorligt. Det er patetisk!"

Efter jeg er kylet ud af Modkraft fortsætter den antidemokratiske snik-snak for fuldt tryk fra Esben Bøgh Sørensen med farmand som backing group parat til øjeblikkelig assistance til sønnen:

"Hej Jonas
Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at stille et andet spørgsmål: Du skrev tidligere, at du faktisk stort set var enig i de analyser jeg her fremlægger. Men når du er enig i analyserne, hvad mener du så man skal gøre? Man skal vel ikke bare se bort fra dem? Eller hvordan skal jeg forstå din pointe helt konkret?
Mvh. Esben

Af Jonas Gielfeldt den 10. marts 2014 
Jamen det vil jeg da hjertens gerne.
Jeg er enig i din analyse så langt som, at vi er i en periode, hvor demokratiet indsnævres i faretruende grad. Man ser det meget kraftigt i sydeuropa, men også herhjemme. Det er dog ikke en ny historisk situation. Man så det også i sin værste form 1930erne og i starten af 1980erne. Under økonomiske kriser bliver demokratiet en hæmsko for kapitalen, og den sætter det under pres.
Nogle gange ud af kraft som i store dele af Europa i 1930erne. I dag er demokratiet igen sat under pres, men ikke ud af kraft!!
Hvis vi levede i et totalitært samfund, hvor alle var så sovset ind i mere eller mindre ideologiske eller repressive statsapparater, hvorfor er det så at Enhedslisten vælter sig i nye medlemmer? Hvorfor er det, at der fremkommer sociale bevægelser i sydeuropa, som du nota bene selv hylder i din tidligere blogs, og det i lande med endnu mere pres på de demokratiske institutioner? Det giver ikke mening, at tale om en totalitær tilstand fordi nogle neoklassiske autister har besat finansministerierne og dekreterer sparepolitik. Der er jo en massiv folkelig modstand mod det.
Hvis vi faktisk levede i et totalitært samfund, så ville de folk der buhede af Helle Thorning 1.maj have fået tåregas og knippel, og du ville være blevet sat i fængsel for det du skriver, og jeg med.
Så jeg mener du analytisk, empirisk OG politisk må skelne mellem totalitære stater og stater som DK, hvor det politiske handlingsrum indsnævres, men hvor de fundamentale frihedsrettigheder ikke bliver krænket. dette er ikke mit normative ideal for demokrati, men det er fandeme bedre end Kina eller Burma. Og det giver de undertrykte ca. 1000% mere handlerum end i alternativet. I DK griner hegemonerne af sådan nogle som os og ideologerne tryner os, og økonomerne regner os ned under gulvbrædderne ja ja ja, i Burma bliver vi skudt...
Derfor synes jeg det er så paradoksalt med hele den her demokrati diskussion i Enhedslisten. Der er jo ingen i Enhedslisten, der mener at det nuværende demokrati er tilstrækkeligt. Men derfra og så til at erklære demokratiet dødt og borte fordi vi ikke har fuldt realiseret socialisme, der er altså rimelig langt. Og det er i al sin enkelhed DET som finally bliver addresseret.
Så ja jeg er enig i din tese til og med at samfundet er totalitært. Det er her kæden hopper af for mig.
Håber det giver mening, jeg er enig med dig noget af tiden, men ikke hele tiden ;-)

Hej Jonas,
Ja, jeg synes sådan set det du skriver giver god mening, jeg er bare ikke enig :)
Jeg synes du laver en række fejlslutninger. Jeg kan ikke følge dig i, at der skulle være en modsætning mellem eksistensen af både et totalitært samfund og modstand herimod?
Du skriver så: "Hvis vi faktisk levede i et totalitært samfund, så ville de folk der buhede af Helle Thorning 1.maj have fået tåregas og knippel, og du ville være blevet sat i fængsel for det du skriver, og jeg med. "
Jeg har dog netop understreget, at vi ikke lever i et klassisk totalitært samfund, men derimod i en ny form for totalitarisme, det Sheldon Wolin har kaldt "inverted totalitarianism". Her er undertrykkelsen langt mere subtil og magten mere diffus, men dermed også langt mere effektiv. Igen, der er altså ingen modsætning mellem denne form for totalitarisme, og så oplomstringen af protester og opstande siden 2011. Derimod kan man pege på, at disse massive opstande og bevægelser netop har forkastet "almindelige" former for politik, inden for de statslige institutioner. For dem er virkeligheden netop ikke demokratisk.
Jeg erklærer ikke demokratiet "dødt og borte fordi vi ikke har fuldt realiseret socialisme". Jeg mener bare at forestillingen om, at vi lever i et demokrati er rent teoretisk og ikke har noget at gøre med virkeligheden. Forestillingen om, at vi lever i et eller andet "politisk demokrati", som det blot gælder om at "udvide" til økonomien, har meget lidt med det antidemokratiske regime at gøre, som vi lever under. Et regime som manifesterer sig ved dels austeritets-state, dels post-demokratiet og dels administrationen af vores liv. Det er ikke sådan at et eller andet "demokrati" er blevet indskrænket i de sidste år. Den fortælling mangler analytisk kraft. Det handler i stedet her om overgangen fra etableringen af det såkaldte "kompromisdemokrati" (reelt set elitekonkurrence og passivisering af befolkning til et "elektorat"), fordismen/produktionismen og masseforbrugssamfundet til udviklingen af den neoliberale og globaliserende form for kapitalisme, post-demokratiet og udviklingen af nye transnationale eliter. Med baggrund i denne analyse bliver der ikke meget plads tilbage til den herskende ideologis fortælling om, at vi lever i et demokrati. Det kan kun forblive rent teoretisk."

I forlængelse af følgende udmærkede artikel af Mikkel Warming genopstår stats diskussionen logisk nok igen, som man selv kan følge her: http://modkraft.dk/comment/46883#comment-46883
Her skal jeg blot gengive et indlæg fra Jonas Gielfeldt og mit svar herpå - samt nederst under "Epilog om form og tone" en bemærkning til denne i forlængelse af Warmings artikel:

"Af Jonas Gielfeldt den 5. april 2014
Nu skal jeg selvfølgelig ikke lave motivtolkning, men det Mikkel Warming skriver ligger da meget i forlængelse af Gramsci, altså at staten er et resultat af klassekampen, klassealliancer og styrkeforhold. Det efter min mening et meget fornuftigt synspunkt som jeg deler.
Jeg er til gengæld af netop ovenstående grund ikke enig i Warmings Lundkvist inspirerede del, altså at det offentlige partout er en demokratisk sektor i kimform. Det kommer så sandelig an på, hvad det er for en stat vi taler om, og den konkurrencestat vi er ved at etablere er meget langt fra demokratisk.
Som jeg også har skrevet før, så er jeg ikke enig med Esben her, fordi jeg opfatter hans syn på staten som et redskab for kapitalen/som en udskildt ekstra bourgeoisklasse som værende for udynamisk. Altså at staten altid vil have denne karakter. Her mener jeg, at man afskriver de sejre som arbejderklassen faktisk har tilkæmpet sig i nordiske velfærdsstater. Det kommer til at lyde som om alle velfærdsrettigheder er noget man har fået som bestikkelse af kapitalen, hvilket jeg mener er historisk ukorrekt.
Men den Lundkvist inspirerede ting, som Warming og Pelle har forfægtet er præcis ligeså udynamisk. Hvor Esben og andre ser staten som intrinsisk ond, ser Lundkvist og disciple staten som intrinsisk god. Jeg kan godt lide at Mikkel netop siger at staten hverken er progressiv eller reaktionær, men det er bare ikke det der ligger i begrebet om den demokratiske sektor.
Jeg hilser denne tekst fra Warming velkommen, men jeg synes at det bliver modsætningsfyldt når Warming både argumenterer for det demokratiske potentiale, såvel for det (efter min mening) mere fornuftige, at staten er en neutral størrelse, som styres alt efter udfaldet af klassekampen.
Mvh Jonas"

Jeg syntes, det er prisværdigt når Jonas forsøger at balancere mellem og undgå p.d.e.s. synspunktet om "staten som et redskab for kapitalen/som en udskildt ekstra bourgeoisklasse" og på den anden side staten "som den demokratiske sektor".
Men når Jonas så tilslutter sig og fremfører, at "staten er en neutral størrelse, som styres alt efter udfaldet af klassekampen", så mener jeg, det er forkert. Staten i et samfund, hvor den kapitalistiske produktionsmåde, de kapitalistiske produktionsforhold er dominerende, vil altid være underlagt og begrænset af kapitalens bevægelseslove uanset statens form eller typologi, det er det, der gør den til en kapitalistisk stat eller bedre til en borgerlig stat, idet staten her netop ikke er subsumeret under kapitalen men 'kun' begrænset af dens bevægelseslove og udviklingen i disse i form af bl.a. kapitalens centralisering og koncentration, enheden af akkumulationstvang og krisecyklus samt dominans af absolut eller relativ merværdi produktion.
Dette kommer i det borgerlig kapitalistiske samfund til udtryk ved den relative adskillelse mellem økonomi og politik og desuden juridisk i den private ejendomsret.
Den borgerlige stats klassekarakter kommer således til udtryk ved denne relative adskillelse af politikken som en særlig sfære afgrænset fra den kapitalistiske økonomi/kapitalens bevægelseslove og er dermed også grundlaget for, at statens typologi bliver ”et resultat af klassekampen, klassealliancer og styrkeforhold”. Altså om staten er et borgerligt diktatur som den engelske stat i det 19.årh., de fascistiske stater i det 20.årh eller 'velfærdsstaten' efter 2.verdenskrig og den kommende (?) 'konkurrencestat'!
Yderligere er ingen af disse stater et instrument i den herskende klasses hænder til direkte udpumpning og fordeling af merarbejdet som diverse former for 'tvangsarbejde' under feudale produktionsforhold - udpumpningen af merværdi foregår primært i samfundet ikke ved staten.
I feudal staten derimod har underklassen slet ingen reel adgang – heraf desuden de borgerlige revolutioners ofte voldelige karakter!
Et tydeligt eksempel på de kapitalistiske bevægelsesloves grænsesætning for staten og arbejderklassen er krisen og udgangen på denne i 1970'erne, og dermed ”The Limits of the Mixed Economy”(Mattick), hvor valget med krisen for arbejderklassen stod mellem at overskride kapitalismens grænser med systemoverskridende reformer som ØD&VD samt demokratisk selvforvaltning i staten eller lide nederlag – denne gang til Reagan og Thatchers bekæmpelse af arbejderklassens fagforeninger, neoliberalistisk deregulering og etablering af 'konkurrencestaten'.
Et eksempel der adskiller sig fra ovenstående af Mikkel Warming, som er et eksempel på klassekampen i staten, men ikke om grænserne for kampen mod kapitalen og statens (måske) ændrede typologi, men et led i denne!

Epilog om form og tone:
Ak ja ikke meget nyt under solen, se Esbens svar til Jonas:
”F.eks. kan en analyse af situationen i dag ikke tage udgangspunkt i normative udsagn som: "Jeg mener det er problematisk ikke at anerkende, at det parlamentariske demokrati var/er en kæmpe landvinding for arbejderklassen/lønmodtagerne you name it. "
(Esben mener, (Garp)) Arbejderbevægelsen (også DKP?, (Garp)) var den mest konsistente demokratiske bevægelse overhovedet, hvorimod liberalismen og i særdeleshed konservatismen altid var stærkt skeptisk eller direkte antidemokratiske."
Altså iflg. vor ven: De første tre linjer er normative udsagn medens de tre sidste linjer ikke er det!

Vi tager en til, nu vi er i gang, her er det svaret til AndreasM:
"Jeg henviser også til Marcuse, som jeg mener i sin bog om det éndimensionale samfund analyserede nogle tendenser, kun har vist sig at blive stærkere. På næsten samme tid  udkom Society of the Spectacle af Guy Debord, som jeg også mener får peget på nogle tendenser i det fuldt ud fremmedgjorte samfund.”...
..men pointen her er, at vi bliver nødt til at få sat en diskussion i gang, der baserer sig på analyser af virkeligheden og situationen i dag, ikke på gamle forestillinger, klicheer og reproduktionen af den dominerende ideologi i dag."
Ikke på gamle forestillinger osv: Marcuse døde som bekendt i 1979, Debord i 1994!

Ovenstående er udover et glimrende eksempel på Esbens argumentatoriske fremgangsmåde, der mest tjener til at tilsløre egen mangel på argumenter eller til at korrekse modparten, så er det ligeledes endnu et ufrivilligt komisk bevis på sandheden i den gamle Jørgen Ryg monolog, hvor alle naboens beskidte handlinger karakteriseres som Hærværk medens hovedpersonens egne handlinger af præcis samme karakter bare er Nytårsløjer!

Esben henviser også til såkaldt nye forfattere, men åbenbart mest for at kunne slå andre i hovedet med disse som litt. læselister for 'dummies', for argumentet kan vel ikke være, at fordi de er nye, så er det godt i sig selv (?), hvor en anden stakkel kunne mene, at man i stedet kunne uddrage essensen af de nye standpunkter og stille dem til åben og kritisk diskussion.
Man ser for sig den Esbenske holdning overført til historiestudiet, hvor enhver der ikke har studeret primær kilderne får udleveret en læseliste over disse til læsning og manuduktion heri, før man kan få tilladelse til at deltage i historiske diskussioner om udviklingstendenser og periode analyser mv.!

Og så endnu engang belærer Esben AndreasM ligesom alle andre, der er uenige med ham: ”Jeg kunne godt tænke mig, at debatten kunne blive hævet op på et lidt højere niveau og en bedre tone end udsagn som "Du ville blive grinet ud".” Og det lykkes minsandten Esben hermed, at få AndreasM til at undskylde sin helt uskyldige ironiske bemærkning! (Nå men AndreasM er tilsyneladende i mellemtiden blevet klogere eller klog af skade, jvf. nedenfor!)

Jeg håber alle kan læse Esben Bøgh Sørensens sidste svar til AndreasM: Det er det rene totalitære galehus, hvor "de politiske rettigheder" skam betyder noget, nemlig som en del af det globale totalitære system, dvs de er kun til pynt som formelle rettigheder uden reel betydning: "vi lever overhovedet ikke i et demokrati, på trods af alle erklæringer herom og på trods af de formelle "rettigheder".
Sådan udspiller de anti-demokratiske tanker sig for fuldt flor i Modkraft, samtidig med at EL gør alt for at gøre op med netop disse tanker, som har været gift og ødelæggende for venstrefløjen i årtier i lyset af de stalinistiske diktaturstater, og 40år efter de mest rendyrkede kapitallogiske analyser nåede frem til nogenlunde samme absurde resultat, dog fra en lidt mere begavet indfaldsvinkel!

Nå så fik man farmand (Curt Sørensen) på nakken også! De herrer mener åbenbart de i den grad er venstrefløjens gave til menneskeheden, så de kan tillade sig  - ikke blot almindelig polemik - men direkte at gå efter manden, hvis de ikke kan få fat i bolden. Ikke specielt sympatisk, kan man vel godt tillade sig at fremføre, sådan i al stilfærdighed!

http://modkraft.dk/comment/46883#comment-46883
Her får Andreas M så tilsyneladende også nok af Esben Bøgh Sørensens uforskammede, studentikose arrogance, igen uden effekt jvf. svaret fra Esben!:
"Hej Esben, det bliver rent meta denne gang - men kan du ikke prøve at lade være med at være så nedladende overfor dine mod-debattører? Særligt når du forlanger det samme af andre.
Fair nok at du er uenig med Mikkel Warming - men hvorfor er det nødvendigt at smække hånlige anførselstegn omkring "teori" når du refererer Warmings synspunkt? Warmings teori er vel ligeså meget en teori som dine teorier, selvom du tilfældigvis er uenig med den?
Så please, overfør lidt af den kammeratlige tone som du insisterer på på din egen blog til udebanen også..."
"Hej AndersM,
Det er måske nødvendigt at sige, at mit indlæg er taget fra en diskussion på facebook. Når jeg skriver "teori" er det netop fordi jeg mener, at der ikke er tale om en teori, men netop snarere, som du skriver, et synspunkt. Der er forskel, og det bliver vi nødt til at fastholde. Det synes jeg ikke er nedladende på nogen måde. Det kunne da være rart, hvis Mikkel Warmning henviste til de teorier hans synspunkter bygger på, hvis det altså overhovedet er tilfældet."

Men med faderens svar ovenfor in mente, må man vel bare konstatere endnu engang, at æblet sjældent falder langt fra stammen! OG at man kan læse en helvedes masse bøger uden at blive særlig klog heraf, hverken på mennesker eller politik!