søndag den 11. maj 2014

Frynseretning og revolutionære reformer kan godt forenes!

Jeg har ikke de store erfaringer med rotations princippet, hverken i EL eller andre steder, men tror det har nogle klare fordele men også et par ulemper, som med det meste i denne verden!
Derimod er jeg ret overbevist om, at det afgørende er, at en HB et FU med den afgørende magt er en forudsætning for, at MF gruppen og ansatte ikke løber med det hele, og det gælder med/eller uden rotation i og udenfor EL!
OG det helt afgørende er politikken, hvor EL ikke kommer meget ud af stedet, som jeg ser det. Der er tilsyneladende to grupper der, som det ofte ses, ikke blot holder hinanden i skak men samtidig bekræfter og fasholder partiet i samme ubevægelige og umulige position.
Da den ene gruppe - fra min udkigspost - holder fast i staten som borgerskabets klassestat og derfor ikke kærer sig meget om det parlamentariske arbejdes vigtighed, men satser meget på det udenomsparlamentariske, de folkelige bevægelser, som det i det mindste her til lands er noget svært at få øje på. Det er derfor sværmeri a la VS/SAP/IS i 68 i min optik.
Ja så kan den anden gruppe passe sit parlamentariske arbejde - som værdsættes efter fortjeneste og somme tider over! - uden at ændre en tøddel ved den (historisk) fastlåste afhængighed af at hænge uforanderligt fast i socialdemokraternes skørter, selv om partiet kun opnår fra ingen til ubetydelige resultater heraf. Det hele med henvisning til, at ulven Løkke ligger og lurer for at komme til og føre den samme politik som sosserne +/- 10%.
Tænk sig, at et såkaldt socialistisk parti nu på 3.år lader sig jage rundt i manegen, og lader sig pisse på politisk igen og igen i en uendelighed, oven i købet som parlamentarisk grundlag for den regering, der permanent foretager afpisningen. OG det UDEN af det fremkalder hidsig diskussion og voldsom modstand i partiet - jamen det er da utroligt og imponerende på samme gang - så i forhold til dette problem, er diskussionen om de rette partidemokratiske fremgangsmåder for at komme i medierne osv, det rene flueknepperi - altså efter min opfattelse!

Derimod er min pointe om den fastlåste situation de to hovedgrupper fastholder hinanden og partiet i, at det uvægerligt vil ende galt - mest sandsynligt som et SF da capo.
Den utopisk revolutionære gruppering med en analyse i baglommen om staten som en borgerlig klassestat ønsker qua dette ikke, at partiet kaster sig fuldgyldigt ind i det parlamentariske arbejde, og bl.a. hermed opgiver den gamle VS parole om den mindste forbedrings lyksaligheder og den mindste forringelses syndefald,
Derfor kan denne gruppe leve med et halvhjertet parlamentarisk arbejde som nu, hvor der ikke tages for meget medansvar for (stor) politikken her og nu, men hvor det accepteres at rette parlamentariske frynser, og dermed kunne vedligeholde drømmen om det store folkelige engangsknald eller lignende. Og skulle man møde Vorherre forinden denne eller disse store folkelige begivenheder, så kan man i det mindste vaske sine hænder og fremføre, at man aldrig har syndet!

Den pragmatiske gruppe (med MF'ere og ansatte i spidsen), tilsyneladende med en (fejlagtig) opfattelse af den borgerlige stat, som en mere eller mindre neutral instans, hvis karakter først og fremmest afgøres af klassernes indbyrdes styrkeforhold, og som styrer politikken i parlamentet i dens konkrete men 'selvpålagte' stærkt begrænsede omfang og karakter som fremført, bliver mere og mere integreret i den position i det parlamentariske arbejde og affinder sig med dette, som det fremgår af de sidste 3år, men også tidligere. En position der fremskynder og styrker pragmatismen, som væsentligste rettesnor og som før eller siden uvægerligt og nærmest med statsgaranti vil ende i et SF da capo!

Kunne de to grupper forenes i på den ene side at gøre sig klart, at de små reparationernes tid er definitivt forbi, at frynseretningens tid er endegyldigt forbi, at der skal mere til, at de revolutionære reformers tid allerede er ankommet, at pragmatismen altså må være revolutionær.
Man kan sådan set bare nøjes med at læse lidt i avisen Information af Jørgen Steen Nielsen om klimakatastrofens aktualitet, og af David Harvey's marxistiske kritik af Thomas Pikettys allerede berømte bog, for dens helt utilstrækkelige socialdemokratiske skatte-løsninger (Moderne tider 10-11 maj/14 s.24-25) på den eksploderende ulighed, samt af hans (Harvey's) pointering af aktualiteten af Marx's to basale begreber om: brugsværdi og bytteværdi – for om muligt at blive overbevist om den revolutionære nødvendighed nu, som Per Clausen i øvrigt understregede sidste sommer!

OG på den anden side bruge styrken i parlamentet som rambuk for den styrkelse af de folkelige bevægelser, der udover enhver tvivl er nødvendig, ved at konfrontere staten, parlamentet og først og fremmest socialdemokraterne med kravet om revolutionære reformer her og nu!
Dvs. at opgive enhver snik, snak om ulven Løkkes ankomst som undskyldning for ikke at stille regeringen stolen for døren og om nødvendigt at gøre klar til en valgkamp, hvor den undrende befolkning for en gang skyld informeres om de reelle forhold i jernindustrien, i stedet for løgnagtigt at bilde befolkningen ind, at regeringen med en gennemført borgerlig såkaldt vækstplan (se Lars Trier Mogensens omtale af samme i Information weekenden 10-11/5-14), nu tager et skridt i rød retning! En ødelæggende og vildledende 'løgnehistorie' i forhold til den faktiske situation i kapitalismen her og nu og 'world wide', og beregnet til ren frynseretning i stedet for at kombinere det med revolutionær reformistisk politik fremført og gennemført i parlamentet med et voksende(!) folkeligt rygstød udenfor!
Marx efter Hegel: "Hic Rhodus, hic salta" (Her er Rhodos, spring nu!) - altså omsæt revolutionær bragesnak til praktikken i virkelighedens verden her og nu!
http://www.garps-verden.com/2012/10/en-ny-selvbevidst-venstreflj-af-frie.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.