søndag den 17. august 2014

Ove Kaj Pedersen eller en videnskabsmands politiske undvigemanøvrer.

For et par år siden deltog jeg i et venstredrejet aftenskole kursus om velfærdsstatens historie og fremtid. Blandt oplægsholderne optrådte Ove Kaj Pedersen (OKP) den ene aften, netop hjem kommet fra USA inklusiv jetlag, med et spændende og engageret oplæg om 'Konkurrencestaten', som imidlertid ikke var politisk pointerede OKP flere gange.
Da jeg et godt stykke inde i seancen fremførte, at for mig virkede overgangen til 'Konkurrencestaten' mest af alt som en operationalisering og konkretisering af de neoliberalistiske økonomiske doktriner, der havde været i vælten siden 1980'erne, så gav OKP mig ret i den antagelse, men fastholdt i øvrigt sin videnskabelige upolitiske tilgang seancen igennem!
Dengang var 'Konkurrencestaten' nyt for mig, og jeg havde endnu ikke fået købt og læst OKP's bog om emnet, og samtidig led manden (OKP) jo af jetlag, så alt i alt kunne dette vel forklare og undskylde den synlige diskrepans i OKP's udsagn om 'Konkurrencestatens' upolitiske videnskabelighed!
I en artikel i Information fredag 15/8-14 understreger OKP igen sin udlægning af aftenskolens 'Konkurrencestat' og koblingen til de herskende neoliberalistiske økonomiske doktriner, her i form af spørgsmålet om det herskende dannelsesideal i samfundet:
»Dannelse går ud på at disciplinere den næste ungdomsårgang til en fælles opfattelse af, hvad det er for et fællesskab, vi indgår i, og hvilken individopfattelse, der er i det fællesskab. Og det er et stort problem, at vi har identificeret vores dannelsesideal med en bestemt forståelse af idealet, der hører efterkrigstiden og velfærdsstaten til, og som forstår dannelse som et medborgerdemokrati. Der er meget få, der tager udgangspunkt i, at den internationale økonomiske situation kalder på et nyt dannelsesideal. I dag er den vigtigste værdikamp af alle kampen om, hvilket dannelsesideal der skal gælde i fremtiden.«
OG her støtter vor ven OKP så åbenlyst konkurrencestatens dannelsesideal, der ifølge OKP tager udgangspunkt i 'den internationale økonomisk situation', der som bekendt og som nævnt også erkendt af OKP hviler på neoliberalistisk økonomisk teori og praksis, og som kalder på et dannelsesideal udelukkende baseret på tilpasning til arbejdsmarkedets krav om produktivitet, selvforsørgelse og selvmotivering. Sådan helt abstrakt tilsyneladende uden politisk eller andet indhold, hvor man ikke kender målet, der nu ikke længere er det bagstræberiske 'medborgerdemokrati', men hvor man konstant bare er omstillingsparat – 'til hvad som helst med hvem som helst' eller rettere til kapitalens uendelige krav om akkumulation for akkumulationens egen skyld!
Ifølge OKP ophæves diskussionen om det politiske indhold, i videnskabsmandens udlægninger med henvisning til en generel konservatisme, som også gjorde sig gældende da dannelsesidealet, som »Den demokratiske deltagelse blev til på baggrund af den mest brutale af alle historiske erfaringer: de to verdenskrige. Alligevel blev den også voldsomt kritiseret...Prøv at læs forfatterne Henrik Stangerup eller Elsa Gress’ bøger fra 1960’erne og 70’erne. De betragtede disciplineringen til demokrati som en tvangsdisciplinering.”
Altså når reaktionen kritiserede den demokratiske deltagelse oven på diktatur, nazisme, folkemord, Holocaust mv., ja så kan man roligt ignorere og tilbagevise kritikken af konkurrencestatens kapitalistiske dannelsesideal som udtryk for tilsvarende generel konservatisme, af OKP tilsat postulatet om nødvendighedens politik samt endnu en rørende historie om egen klassebaggrund som intellektuel undvigemanøvre for neoliberalistisk politisk adfærd, der stadig skal foregøgle lidt politisk upartiskhed hos vor videnskabsmand! http://www.information.dk/506307
Dagen efter i Politiken fortsætter OKP sine videnskabelige politiske undvigemanøvrer, men nu i form af et direkte politisk angreb på venstrefløjen: ”Venstrefløjens kritik af konkurrencestaten er pinlig” (lørdag 16/8-14, Debat sektionen s.2) OG tilslutning til Corydon og dennes brug af og tilslutning til 'Konkurrencestaten' pakket ind i intellektuel videnskabelighed med afvisning af, at blive ”et dansk svar på den britiske Labour-ideolog Anthony Giddens... jeg vil ikke være en ideologisk linjedommer med fløjten i munden”, samt en fuldstændig udokumenteret og nærmest 'løgnagtig' eller i det mindste løsagtig påstand om, at 'Konkurrencestaten' blot er en videreførsel af Velfærdsstaten.
En påstand som OKP selv i debatten om dannelsesidealet dagen før i Information de facto afviser med henvisning til den økonomiske nødvendighed, og den politisk klare afvisning af medborgerdemokratiet som stående i klar modsætning til denne nødvendighed og derfor forældet, utidssvarende og konservativ!
Presset af Politikens journalist Per Michael Jespersen på denne politiske gemmeleg får vi at vide, at vor videnskabsmand selv tilhører ”en generation – babyboom generationen – som bliver stadig mere afhængig af velfærdsstatens ydelser og hjælp”, lige som alle 'offentlig ansatte' tilsvarende er afhængig af velfærdsstaten.
OG så kommer det, at vor videnskabsmand udover at være mest politiker og mindre videnskabsmand, så også skeler kraftigt til egeninteressen og egen pengepung, når han konstaterer, nærmest som et ekko af erhvervs manden Asger Aamund og Liberal Alliance, at flertallet er afhængige af velfærdsstaten:
”Denne afhængighed skaber en konservativ (der var den igen, (min bem.)) klemme omkring reformer. Hver gang man reformerer, er der nogle, der vinder (og helt økonomisk aktuelt er det jo, godt hjulpet af Corydon, Vestager & Co., bl.a. voila vor videnskabsmand! (min bem.)) og nogle, der taber (og lige så helt økonomisk aktuelt er det jo, godt hjulpet af Corydon, Vestager & Co., bl.a. voila arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og andre fattigrøve! (min bem.)). De første siger ikke noget. De sidste skriger højt i medierne.” Hvilken intellektuel anstrengelse denne analyse af vor videnskabsmand viser!
Og når så journalisten igen forsøger sig: ”Hånden på hjertet: De røde fører blå politik, ikke?”
Så abstraherer vor såkaldte videnskabsmand igen op i den politiske intethed af tåger og dårlige undskyldninger:
” Den store historie er jo, at det er de borgerlige, der er blevet socialdemokratiske og er blevet tvunget til at føre socialdemokratisk politik. Over tid er de borgerlige blevet socialdemokratiske, og socialdemokrater er blevet borgerlige. Begge parter har fået deres del af kagen."
Og iøvrigt gjorde Krag og Nyrup det samme og blev også skældt huden fuld, men efterfølgende hyldet som ægte socialdemokrater osv., så ligesom medborgerdemokratiet som dannelses-ideal også blev skældt ud af nogen, bliver dette demagogiske kneb brugt til at afmontere al kritik af 'Konkurrencestaten' - og så taler vor videnskabsmand om åndeligt dovenskab hos venstrefløj mv. - ak ja splinten og bjælken i egen bælgøjethed endnu engang!
OG så afsluttende igen med en rørende historie om egen baggrund i fattige arbejdsmands familier, som godt nok må hentes et par generationer tilbage (!), samt opdragelse i Mette Frederiksens ”selvforsørgelse, rettigheder og pligter” alt sammen som retfærdiggørelse af neoliberalistisk politisk 'forræderi' og i et forsøg på at skjule dette bag et massivt røgslør af intellektualiserede politiske undvigemanøvrer!
Meget kan man således sige OKP på, men ikke at det lykkes ham, at holde en videnskabelig integritet og status intakt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.