mandag den 1. december 2014

Bornedal, 1864 og idioterne - opdateret.

Har i weekenden 6-7/12-14 genset samtlige 8 afsnit af "1864", nu uden at skulle afbrydes af de neo-nationalistiske udgydelser og tåbeligheder om serien fra DF og omegn, der som bekendt omfatter partiet V med opland, og det blev serien jo ikke dårligere af, men tværtimod stod det nu helt klart, at der her er tale om:
Et epos af grandiose dimensioner der udfolder spændet mellem folkelig dagligdag og afmægtig 'naivitet', på land og i krigens skyttegrav, og magtens og politikkens ufornuft og lige så grandiose politisk-militære vanvid styret af en blanding af idealistisk virkeligheds fortrængning (Monrad (Nicolas Bro) og oberst C.C. Lundbye (Søren Pilmark)) og virkeligheden som et teaterstykke (Fru Heiberg), som er ilde hørt i nutidens politisk neo-nationalistiske undermåler samfund, der magelig ville være i stand til at gentage vanviddet den dag i morgen (se også link nederst på siden). 
I forhold hertil er, ligesom de menige soldater, hærledelsen på slagmarken i det store og hele fremstillet kompetente, modige og sympatiske.
Dertil virker det nutidige spor med Claudia (Sarah Sofie Boussnina) og Severin (Bent Mejding) faktisk meget bedre her ved det fortløbende gennemsyn end ved første opsplittede syn.
Et par ting står imidlertid mere uklart eller tvivlsomt efter gensynet:
Er det skrigende misforhold tilsigtet (og/eller hvordan skal det tolkes) mellem soldaternes, især Erasmus' (Esben Dalgaard Andersen) 'lalleglade' hyldest til 'kvinden', og så de to centrale og flot spillede men infame hovedfigurer af kvindemennesker med 'honette' ambitioner og galopperende kynisme: Johanne Louise Heiberg (Sidse Babett Knudsen) og godsforvalterens kone Ingrid (Helle Fagralid)?
I disse to 'sataner' er det lyriske 'kvinden' modsagt og vel helt forsvundet eller...(?), i hvert fald syntes modsætningen ind i mellem at stå utroværdigt (?) skarpt sat op.
Det andet og helt (?) sammenhængende hermed, den til det utroværdige personligheds forandring af Inge (Marie Søderberg), der selv efter beskeden om Peter (Jens Sætter-Lassen) og Laust's (Jakob Oftebro) død jo evner både at udføre sygeplejerske arbejde under krigens umenneskelige forhold og føde sit og Peters barn uden at bryde sammen eller lignende.
Og så, da hun kommer hjem til en led satan af en moder og et ynkeligt pjok af en far helt giver op og lader 'heksen' tage barnet fra sig og overlade det til 'vajsenhuset' og gifter sig med 'herremandens' mentalt ødelagte søn Didrich, og så ender ynkeligt råbende udover gårdspladsen to år senere til den hjemvendte Laust, som en syg undskyldning for at svigte sit og Peters barn totalt: "Jeg troede jo i begge var døde", hvilket Laust 'naturligvis' iskoldt og med foragt tavst overhører og fortsætter bort fra 'kvinden'!
Endelig syntes nogle af soldaten Johans (Søren Malling) overnaturlige evner lige lovlig vidtløftige og påklistrede til mit temperament - men måske et forsøg på at illustrere og understrege det uvirkelige i krigens og dens galopperende virkeligheds fortrængning hos magten og folket?
De historiske unøjagtigheder og overdrivelser er derimod detaljer og iøvrigt rimelige, som jeg ser det, men som dagens 'idioter' i mageløs dumhed har hæftet sig ved og fokuseret på til det latterlige (Monrads skilning for eks.!) samt overdrevet helt ud af proportioner i forhold den såkaldt dramaturgiske og kunstneriske friheds rettigheder både med hensyn til persontegning og historiske forkortninger og sammentrækninger af personer og begivenheder.

"Også du min....."
To gange kommenterer Informations anmelder Anita Brask Rasmussen (ABR) den offentlige reaktion på "1864": "Da Ole Christian Madsens film om modstandsfolkene Flammen og Citronen eller Nikolaj Arcels om Struensee fyldte biograferne, var der slet ikke en tilsvarende diskussion. Her kunne man ellers bestemt have diskuteret historisk nøjagtighed. Men det gjorde man ikke. For Flammen og Citronen og En kongelig affære er gode film med interessante karakterer, hvis udvikling er langt mere oplagt at diskutere, end om det nu lige præcist var foregået på den måde."
"På Twitter har hashtagget ‪#‎mallebrok‬ uge efter uge leveret spydige og nedsættende kommentarer om serien. Det er ærgerligt, at det kommer dertil, men det er et udtryk for, at der var store forventninger til denne serie."
Gode film og store forventninger (måske), men først og fremmest en politisk parathed undfanget i den danske mudderpøl af en såkaldt politisk debat med det evindelige DF'ske omdrejningspunkt 'danskerne føler', 'danskerne syntes', 'danskerne skider', 'danskerne....'
Hvad de nævnte gode film angår efterrationaliserer ABR og konstaterer men undrer sig ikke et splitsekund over, at angrebene på "1864" satte ind næsten før nogen havde set serien, og hovedangrebet kom inden afsnit 3 var leveret og fortsatte altså på Twitter og andre steder i den massivt politiserende offentlighed, hvor ALLE med DF og Pia Kjærsgård i spidsen med den gentagne påstand om Bornedals politiseren lagde røgslør ud over egen massive - ja politisering. Et forhold ABR altså også lader sig forføre af og tumpet overser!
I hvilken grad den danske idioti har grebet anmeldere, politikere og vælgere i forbindelse med Bornedals "1864" fremgår således tydeligst af, at det ikke er lykkes een eneste af deltageren, og altså heller ikke Informations ABR, i denne såkaldte, helt overflødige, debat, at fremkalde eller blot påpege den (her danske) objektive kendsgerning, som, udover krigens gru i sig selv, er hele omdrejningspunktet for Bornedals "1864", men som idag åbenbart er mere eller mindre forsvundet i den danske bondske selvovervurdering, der fremkaldte, ja netop katastrofen 1864, samt adskillige andre krige i Europa, og siden 1. og 2. verdenskrigs ragnarok: Nationalismens ideologiske vanvid og krigsliderlige galskab og dens aktuelle politiske genkomst i dagens DK og Europa!
Så meget for den galopperende korttidshukommelse hos befolkningen og i nutidens politik.
http://www.information.dk/517334#comment-951770

http://www.garps-verden.com/2008/06/dansk-aktivistisk-udenrigspolitik.html
http://www.garps-verden.com/2006/10/foghs-foragtelige-smastats-mentalitet.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.