fredag den 3. juli 2015

Tid til selvransagelse?

Når vi nu alle sammen er færdige med, med rette, at skælde ud på DF, Pia Kjærsgaard og deres vælgere, og iøvrigt har indset, at Martin Henriksen sammen med Krarups afkom, da farmand nu selv er fratrådt, formodentlig er danmarks mest stupide politikere, OG at Venstre anført af fadbamsen og Inger skrigedukke og Støjsender ikke er en skid bedre i forsøget på udelukkende at tale til danskernes stopfodrede og forvoksede indre svinehund og til stodderen i folket frem for kongen, ja så er det tid til en del selvransagelse, som passende kan tage udgangspunkt i dagens Politiken​!
http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2743630/utaenkeligt-umuligt-dystopisk/

Således citeres Preben Wilhelm for følgende sådan set korrekte udsagn:
»Poul Nyrup Rasmussen havde jo ret. DF har ikke rokket sig en tomme siden – i hvert fald ikke i retning af anstændighed. Når DF har kunnet komme ind i varmen, er det ikke, fordi de er blevet stuerene, men fordi stuen er blevet lige så beskidt blandt andet takket være Socialdemokraternes nylancerede kampagne«, skrev den tidligere VS-politiker i et læserbrev i marts. Det var dengang, annoncekampagnen fra S lød: ’Stramme asylregler og flere krav til indvandrere’.

Og følges op af Rune Engelbreth Larsen​s udmærkede analyse: "Nullerne er tilbage", (hvad de helt givet netop ikke er!), hvor det nærmest sådan 'en passant' beklagende hedder, om den af vælgerne accepterede voksende ulighed, optrevlingen af den danske velfærdsmodel mm: "Træk, som SR regeringen desværre videreførte". (hvor blev SF lige af og vel sådan set også EL's holde hånden under SRSF i næsten fire år!) OG som, må man forstå, især skyldes det radikale venstre med socialdemokraterne på bagsmækken, jvf tidligere artikel fra Engelbreth:
http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE2729094/den-radikale-morten-oestergaard-foraerede-magtens-noegler-til-df/

Som tidligere nævnt her på bloggen fremførte Anders Fogh Rasmussen engang omkring årtusindeskiftet, at det vigtigste i politik var, først at få ændret folks tankegang og tankemønstre, så kunne politikken implementeres efterfølgende, så meget desto lettere!
Det har vist sig, som en dygtig set og valid forudsigelse, for som sagt så gjort tog AFR fat på efterfølgende på baggrund af den tidligere førte kombination af en relativ åben udlændingepolitik og en forfejlet integrationspolitik samt DF's udlændingeforskrækkelse som rambuk, at få ændret danskerne oppe i hovederne. Til et utrygt og bange xenofobisk og hyggeracistisk småstatsfolk med muslimer og tørklæder på hjernen, eller hvad vi nu skal kalde det disse folk har på indersiden af hovedet, på den ene side og nogle 'fandens karle' som USA's logrende og aggressive lille småkøter på den anden side! Grundsubstansen i denne klamme ideologi og mentalitet er lige så gammel som den er infam og fascistoid, at sparke nedad og krybe opad.
Dette har siden været det mentale omdrejningspunkt for al dansk politik indenlands som udenlands, og har kun med mindre modifikationer for især udlændinge (afskaffelse af start- og kontanthjælpsloft) været videreført af de tidligere regeringer SR(SF) i form af skattelettelser især for de rigeste og erhvervslivet betalt af de fattigste i dette land, kontanthjælpsmodtagere (herunder dem der i første omgang slap for start- og kontanthjælpsloftet!) og arbejdsløse.
Lad mig illustrere denne forskruede og infame tankegangs massive tilstedeværelse bredt politisk med en SF vedtagelse af partiets landsledelse 21-01-2012 med 16 stemmer for og 1 imod, som forudsætning for SF's medvirken i den efterfølgende skattereform forår 2012 med skattelettelser til de velhavende (her er kryberiet opad) og en smule til rengøringsassistensen betalt af kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse (her er sparken nedad!):
"Vi har også modet til at prioritere.
Og i valget mellem at lette skatten på løn for kontanthjælpsmodtageren eller rengøringsassistenten, vælger vi rengøringsassistenten. "
http://www.garps-verden.com/2012/03/sfs-landsledelse-om-skattereform-med.html

Det er denne Foghske og DF'ske grundstamme i tankegang og tankemønster, at sparke nedad og krybe opad, krydret med storbraldrende tale og krigsretorik, som røgslør for 'den lille m/k's' mentale politiske fejhed, der er det afgørende omdrejningspunkt for den mentale ændring i dansk politik og bredt i den danske befolkning og IKKE udlændingepolitikken i sig selv. Sidstnævnte har 'kun' været rambukken for førstnævnte ligesom Naziernes jødepolitik - såmænd uden særlig sammenligning i øvrigt ...eller..., var folkelig rambuk for naziernes udbredelse af racisme og politisk herredømme og dominans 'world wide'.

Det kolossale politiske og moralske svigt af især S-SF 2011-15, hjælpeløst bivåndet af EL, er den egentlige årsag til den massive styrkelse af DF - godt hjulpet på vej af fadbamsens underbukser mv - for som tidligere fremført, hvor fanden skulle vælgerne ellers gå hen fra S-SF, hvis ikke lige EL var en option eller slutteligt Alternativet?
Dermed forspildte S-SF og på det værdipolitiske område også R, totalt overstyret som dette parti er blevet under Vestager af liberalistisk økonomisk ideologi med den stærkes ret i centrum, en enestående chance for et opgør med den mentale underskudsforretnings politik fra nullerne.

Med denne fortsættelse af Fogh&DF's mentale politik fra nullerne under SRSF regeringerne 2011-15 er døren sparket vidtåben, som beskrevet utallige gange her på bloggen, for Løkkes og et massivt styrket DF's genkomst med den nu videreførte og brutale start på det fortsatte overfald på de dårligst stillede danskere samt udlændinge her til lands og fattige udenlands (reduktion af udviklingsbistand). Og inden længe vil kryberiet for den højere middelklasse og overklasse samt erhvervsliv med statsgaranti komme til, måske suppleret med et par håndører til de beskæftigede danskere af hensyn til DF og flertallets fastholdelse i den mentale udørken af sparken nedad og kryben opad.
De rige og mægtige skal nok vide at tage for sig af retterne igen og nu igen med hjælp af et massivt styrket DF med de sædvanlige veludviklede 'røvslikker' tendenser for overklassen og de magtfulde!
OG det bliver med garanti, og som det allerede nu ser ud værre end nullerne, medmindre centrum-venstre radikalt ændrer politik og gør op med de klare fascistoide tendenser i dansk politik gennem de sidste 15år!

Se desuden om dansk hyggeracisme:
http://politiken.dk/debat/profiler/marstal/ECE2734763/hyggeracismen-har-kronede-dage-herhjemme/
OG: http://www.information.dk/538507

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.