lørdag den 19. september 2015

Hvor farlig er situationen og/eller har venstrefløjen overhovedet et svar?

Er der behov for at sætte skillelinjen mellem højrefløjen og højreradikalismen på dagordenen?
Er det det Mette Frederiksen prøver på flygtninge/udlændinge området, at redde de borgerlige (højrefløjen) i land til forsvar for menneskerettigheder mv. overfor højreradikalismen?
Ligesom Thorning og højrefløjen i socialdemokratiet søgte på det (velfærds) økonomiske område med Konkurrencestaten, som en erstatning ikke bare for Velfærdsstaten, men også som forsvar mod globaliseringen og den Liberalistiske ikke-stat og markedets enlige dominans?
Altså ved at gå på kompromis, som så ofte før siden delingen af arbejderklassen for mere end hundred år siden i reform og revolution? Hvor spørgsmålet igen er, betyder reform og kompromis opgivelse af al samfundsforandring til socialisme og lignende!?
Og mest afgørende aktualiseret af flygtningesituationen, hvad er internationalisme idag OG hvor er EU (og FN) placeret her?
Hvad er venstrefløjens svar, andet end forsvars kampen for den bestående Velfærdsstat og humanismen samt forsøg på genoplivning af keynesiansk økonomisk politik som klassekompromis, senest som det mislykkede forsøg i Grækenland, der næppe kan siges at være udpræget socialistisk i sit indhold eller sin retning....eller?