mandag den 26. oktober 2015

Rockerbandens fortsatte hærgen!

Nå så blev de nyuddannede såkaldte dimittender den næste gruppe, der i forbindelse med dagpengereformen - og efter arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, udlændinge/flygtninge, skolelærere og har jeg glemt endnu en lille gruppe så tilføj gerne - blev isoleret, efterladt alene og så gennembanket af rockerbanden på Christiansborg nu anført af det forenede trekløver i den del og hersk politik, der underligt nok altid rammer de økonomisk svageste eller alternativt en mindre gruppe, der er overkommelig at banke på plads, når bare man tager dem een af gangen, isolerer dem og så 'hugger dem ned for fode', så de ikke har en chance for at yde seriøs modstand!
Og derfor selvfølgelig aldrig, siger og skriver aldrig rammer de såkaldt 'rige svin', de selv tilhører rockerne på Borgen, altså de 10-15% af befolkningen, anført af finanskapitalen, og herunder især de øverste 1% rigeste som de absolut og relativt helt dominerende her i DK samt 'world wide'. Det er dem, der de seneste 20år eller så har raget en betragtelig større del af samfundskagen til sig i deres ustyrlige grådighed - samt forårsaget den største økonomiske krise siden 30'erne, og derefter anvendt den selv samme krise til at rage endnu mere til sig, bl.a. ved omtalte politikeres uddeling af massive skattelettelser til sig selv og deres kammersjukker, disse samfundets parasitter!
Men mest klamt i denne øvelse står vel DF og nu også VK, der ikke hver gang, men hver eneste gang, hvor denne absurde skævvridning af fordelingspolitikken i dette land kommer på det politiske tapet, straks peger i den modsatte retning og hylende og skrigende råber: SE der går en muslim med tørklæde eller en flygtning med en mobiltelefon og sine få ejendele i en tøjbylt, det er dem, der er de skyldige i velfærdens nedlukning og de al landsens ulykker og elendighed, der rammer jer! Og deres vælgere hopper på den ikke hver gang, men (næsten) hver eneste gang!
OG, og så sidder et par af disse glatnakkede og fuldstændig ens SV politikere oven i købet i Deadline forleden og gentager messende, "vi gør det jo ikke af ondskab eller for at være onde ved jer", når vi kræver I skal møde op med egen seng på arbejde et par timer om ugen. Der mangler bare, at de tilføjer, "det gør faktisk mere ondt på os selv", for at fuldende det glade vanvid! (https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-2015-10-20#!/02:40)
Der er således intet nyt under solen desværre:
http://www.garps-verden.com/2013/03/politik-rockerbander-og-videnskab.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.