søndag den 22. november 2015

Terror og flygtninge strømme i Europa!

Er det overhovedet gået op for os/befolkningen i DK, hvad de problemer vi har med terror på den ene side og flygtninge strømme fra bl.a. men ikke kun Mellemøsten på den anden side er for en størrelse?
At det egentlige og langsigtede problem IKKE i sig selv er Mellemøsten og vores forhold til dem, men at det alt afgørende er, hvordan vi i Europa takler disse problemer?
En gammel skolekammerat henviste i forbindelse med ovenstående og uenighederne mellem Danmark og Sverige om flygtninge problemet til, at det var godt Löfven nu havde indset, at Sverige havde været naive med hensyn til ekstremismen, og desuden at Vesten og Mellemøsten desværre ikke kan leve i harmoni med hinanden.
Jeg nævner det, fordi jeg mener, det er en udbredt opfattelse, at blande disse ting (terror og flygtninge) sammen uden at fastholde de afgørende forskelle og dermed overse det helt afgørende problem.
Löfven adskilte netop ekstremisme og flygtninge ligesom Hollande i et videoopslag og Merkel!
Det er et ekstremistisk problem, når 'alle idioterne' med DF i spidsen IKKE kan skelne skidt fra kanel, men bare ikke kan lide muslimer og/eller flygtninge, og derfor ikke kan finde ud af at håndtere forskelle på almindelige muslimer/flygtninge og islamistiske galninge!
Det er de sidstnævnte Löfven nu vil forstærke indsatsen mod - og det er godt - flygtninge kan derimod fortsat søge asyl i Sverige som i Frankrig jvf. videoen nedenfor og endnu, så længe det varer med vore idiotiske politikere(?), da også her til lands!
Det er helt knald i låget at blande de to ting sammen. De hjemvendte syrienskrigere er svenskere, danskere eller franskmænd og ville være kommet hjem under alle omstændigheder. De behøver jo netop ikke at vente på en flygtninge strøm at gemme sig i.
Problemet er som nævnt, at de uden videre (dvs uden massiv individuel kontrol) har lov at komme hjem.
Og så til harmonien i forhold til Mellemøsten. Det er slet IKKE det afgørende problem, det er harmonien i Europa som er vores helt afgørende problem!
Det er om vi, anført af Le Pen, DF, Sverigesdemokrater, fascisterne i Ungarn og lignende idioter, som nazierne Gyldent daggry osv., vil gentage Europas gamle nationalistiske tåbeligheder og uhyrligheder, som udover kolonialisme og imperialisme "world wide", har medført uendelige mængder af krige og forbrydelser i EUROPA!
De der små skærmydsler, vi har med Mellemøsten er det rene ingenting og barnemad i sammenligning!
Europas lande er gået i krig med HINANDEN for mindre end den terror og det kæmpe flygtninge problem, vi har nu, OG som kun bliver større fremover, når klimaflygtninge kommer til!
Det er den udfordring Europa/EU har og skal løse først og fremmest uden at komme op at slås med hinanden!
OG det er i den sammenhæng, vi må love for Hollande, Merkel og Löfven og i skam og vrede bøje nakken over vores egne uduelige og ryggesløse regering og politikere!

Se også følgende med links: http://www.garps-verden.com/2015/11/hvad-skal-jeg-stemme-3dec-2015.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.