tirsdag den 29. december 2015

"En ægte socialdemokrat" og Venstrefløjens kollaps!

http://www.information.dk/556559
Dette understreger kun sammenbruddet for centrum-venstre. OG hvad værre er Venstrefløjens kollaps i rollen som fortsat politisk 'halehæng' til socialdemokraterne!
Det kunne gå tidligere (i et vist omfang), men nu er det en helt håbløs position.
Dels var Socialdemokratiet og dets ledelse tidligere anderledes reformistisk indstillede og funderet i den arbejderklasse og fagbevægelse de repræsenterede og oftest udsprang af.
Dels var der en gunstig politiske situation som resultat af kapitalismens krise og højrefløjens massive nederlag i og med resultatet af 2. verdenskrig og truslen fra den sejrende Sovjetmagt.
Partiet var ikke som nu, næsten løsrevet fra fagbevægelsen, og især agent for sig selv og den højere middelklasse, de alle tilhører, og deres ”Konkurrencestat”.
Denne stat selv er resultatet af den neoliberalistiske udvikling og globalisering kapitalismen har gennemløbet siden 70-80'ernes økonomiske kriser og dermed svækkelse af arbejderklassens politiske styrke og omvendt styrkelsen af den højere middelklasse og overklassen, sideløbende med udvidelsen og udviklingen af EU på europæisk plan.
Socialdemokratiet var altså tidligere påvirkelig for Venstrefløjen, hvilket fik SF til – bortset fra 80'erne - helt at gå i et med rollen og definere sig som 'katalysator parti” for venstresiden i Socialdemokratiet.
Og dels kunne Venstrefløjen ride på ryggen af folkelige bevægelser inklusiv fagbevægelsen og det i en grad, så nogle (VS) endog definerede sig som bevægelsernes talerør i et Folketing mv. som først og fremmest blev set som en 'talerstol' for parti mv.
Heraf også den gamle men stadig i EL levende overlevering fra Preben Wilhelm & Co, at man parlamentarisk ”støtter enhver politisk forbedring for arbejderklasse og bevægelser og går imod enhver forringelse”.
For SF betød partiopgøret i slut 70'erne og det såkaldte 80'er program, at forholdet til S blev modificeret og fornyet af en dobbelt politisk to-bens strategi, med et parlamentarisk og et udenoms-parlamentarisk ben samt et 'her og nu' politisk program med Arbejderflertal sammen med S, samt et mere langsigtet socialistisk ben med såkaldte system gennembrydende reformer mm., som især manifesterede sig i 80'erne og for første og sidste(?) gang skabte en mere selvstændig stilling og profil i forhold til Socialdemokratiet.
Begge ovennævnte forudsætninger er stort set borte i dagens politiske virkelighed. Søvndal & co.s SF agerede bevidst eller ubevidst i det mindste i forhold til denne nye virkelighed, der manifesterede sig åbenlyst fra regeringsskiftet 2001, og DF's ankomst på ryggen af Fogh regeringerne, og besluttede sig for at blive et såkaldt regeringsbærende magtparti.
At forsøget så faldt sammen som en politisk budding og SF kørt over af en politisk damptromle, grundet 'ungdommeligt' politisk overmod, som var omvendt proportionalt med den (lands) politiske erfaring og arbejde i det såkaldte politiske maskinrum. Altså det at føre parlamentarisk magtpolitik på landsplan mod og med de erfarne politiske rotter i SR, ja det er en anden sag!
Men forsøget blev da i det mindste gjort – hvor ynkeligt det end faldt ud!
EL derimod havde tilsyneladende ikke fattet en brik af den politiske udvikling og de nye udfordringer og politiske problemer, der tårnede sig op for et parti, der havde sovet ”Tornerosesøvn” i skyggen af den neoliberalistiske kapitalistiske udvikling og globalisering samt lokalt af SF's forsøg på strategisk udvikling af sin politik (i 80'erne i DK og hvad EU angår i 90'erne) og de medfølgende politiske genvordigheder og nederlag.
Da SF således hovedkulds kaster sig ind i maskinrummet står EL ligeså pludseligt med en helt uvant politisk styrkelse ved valget 2011, som pludselig og uforberedt smed det umage listeparti fra Trotskister over DKP'er til VS'er ind på den parlamentariske scene efter Murens fald og uden de folkelige bevægelser, som tidligere var 'partibevægelsens' historiske rygrad og egentlige politiske berettigelse, som først og sidst udenoms parlamentarisk funderet.
Resultatet blev sådan set lige så katastrofalt som SF's, idet EL de facto plagierede SF linjen inden maskinrummet åbenbarede sig for det parti, men uden den erfaring SF trods alt havde opbygget i at samarbejde med S på landsplan og lokalt gennem flere årtier, senest under Nyrup regeringerne i 90'erne.
EL blev kort og godt under politisk magtesløs 'hylen og skrigen' også kørt over af den SR dominerede politiske damptromle og droppede undervejs selvfølgelig de facto den gamle til seriøst parlamentarisk arbejde ubrugelige tommelfingerregel med at ”støtte enhver politisk forbedring for arbejderklasse og bevægelser og går imod enhver forringelse” - alene forlig om finansloven som parlamentarisk støtteparti umuliggjorde en sådan øvelse.
http://www.garps-verden.com/2008/01/nyfascisme.html
Fortsættelse følger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.