tirsdag den 29. december 2015

"Enhedslistens EU-politik er ikke nationalistisk." Eller....?

Jeg indrømmer da gerne, at når man sammenligner med dagbladet Informations forside idag, hvor en tidligere venstreminister er citeret for, at V "Regeringen står for had og intolerance" på flygtningeområdet, og når man læser avisens bagsideleder om den "Ægte socialdemokrat" in casu Mette Frederiksen og Henrik Saas Larsen, som aktive støtter af omtalte "had og intolerance", ja så kan EL's Pernille Skipper og Søren Søndergaards ret ubehjælpelige forsøg inde i bladet på at argumentere for artiklens bombastiske overskrift: "Enhedslistens EU-politik er ikke nationalistisk", forekomme helt "fredelig og tolerant". Men det er og forbliver da unægtelig også en ussel og billig baggrund at brilliere på ik?
Bedre bliver det så ikke af, at man vel nærmest fastholder en Folkebevægelse ud af EU politik med henvisning til det let overraskende faktum, at EU udover at lide af en portion demokratisk underskud for tiden fører en ret så neoliberalistisk politik - sådan lidt a la den de danske regeringer, med eller uden EL som parlamentarisk støtteben(!), har ført og stadig fører.
Det serveres og anrettes så med lidt lånte og konkrete fjer, altså hvor man sådan SF regerings-agtigt bryster sig af noget, som der er relativ bred enighed om, som ID-kort og øget kontrol med cabotage-kørsel, efter at have serveret dette figenblad eller røgslør over elendigheden:
"Vi står for internationalt og solidarisk samarbejde, og den retning kunne Danmark sagtens gå i uden at tilslutte sig EU’s flygtninge samarbejde. Det handler faktisk bare om, hvad der er politisk vilje til herhjemme."
Jo indrømmet, det ville da være rart med sådan en ca. 70-80 EL mandater i Folketinget til en forandring, jeg mener værre end idag bliver det næppe, men indtil da 'fru kammerherreinde', indtil da?
Og som 'The Rosin in the Hotdog end', som salig Dirch Passer formulerede det i "How Jazz Was Born", fremtryller EL som sit selvstændige bidrag en gammel slager, som gentagne gange er blevet afvist i EU og senest af S idag med netop den begrundelse, og som det derfor er ret gratis at genfremsætte i form af en social protokol som traktat tillæg. Og 'trommehvirvler", det skal så afgøre EU's egnethed til at modtage EL's anderkendelse og støtte til DK's fortsatte medlemsskab af foreningen!
Nej EL's EU politik er skam ikke nationalistisk, kun kunne det (endnu engang) være rart at få oplyst i forbindelse med denne afsluttende fanfare:
"At være imod EU på grund af demokratisk underskud og modstand mod den højreorienterede politik, der er traktatfæstet, gør ikke nogen til nationalist. Det er tværtimod en fin venstreorienteret position med en lang tradition herhjemme, som i stigende grad også vinder frem blandt venstreorienterede ude omkring i Europa..."
Hvor og hos hvem vinder denne venstreorienterede EL position, "med en lang tradition herhjemme" - og det er jo rigtigt, men næppe noget at prale med som internationalistisk fjerpragt vel - "frem blandt venstreorienterede ude omkring i Europa" andet end måske hos forbenede gammelkommunister og lignende?
Eller er det også bare et postulat uden seriøse argumenter bag?
http://www.information.dk/556570

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.