mandag den 14. december 2015

Jøder i 30'erne - muslimer idag? Özlem Cekic kontra Dan Rachlin!

Følgende indlæg af Özlem på hendes FB side 08/12 gav anledning til en alenlang debat, hvor jeg selv havde en 'holmgang' med Dan Rachlin (se nedenfor):

Özlem Cekic Se lige hvilke groteske citater jeg fandt: "Vi er nødt til at begrænse den jødiske indvandring, for det er den største udfordring for sammenhængskraften i vores land. Ligesom også tildelingen af statsborgerskaber til jøder bør begrænses. Jødedom ikke hører hjemme i vores del af verden. Det er alt for farligt at eksperimentere med en slags "eurojødedom", som nogle romatikere drømmer om. Vestlig, demokratisk kultur er på sigt uforenelig med jødedom. Jeg vil gerne understrege at jeg er ikke jødehader, men jeg tror størstedelen af den danske befolkning oplever, at der er konflikter mellem jøder og kristne i dagligdagen. Flertallet af jøderne vil følge deres hellige bog. Jeg siger bare: Føj da.."
Groteske citater ik!! De er ikke sagt om jøder, men om muslimer af partiet DF. Du skal bytte ordet jøde med muslim og jødedom med Islam, så har du den rigtige tekst.
Igår var mange chokeret over den den amerikanske republikanerens kandidat Trumps holdninger om muslimer. Han går ind for total muslim-stop. Selv turister må ikke komme ind i USA. Jeg er ikke chokeret over Trumps holdninger. De var også gældende i vores baghave i 30erne mod jøder og idag mod muslimer. Jeg frygter oprigtig, at historien vil gentage sig.. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan vi kan stoppe denne udvikling. Og lige om lidt vil hundredevis af mine Facebook følger argumenterer for, hvorfor det er anderledes med muslimer end med jøder. Så vil trætheden melde sig hos mig.

Dan Rachlin Altid populært at komme med denne sammenligning. Det giver desværre ingen mening overhovedet. Prædiker jøderne død over muslimerne ved hjælp af hadefulde rabbinere i synagogen? Patruljerer jøder i visse byområder, for at få deres regler og religion til at være loven? Kræver jøder særlige regler om mad i børneinstitutioner? Særregler i svømmehallen? Griber jøder til våben, når de latterliggøres på vittighedstegninger? Ser man rasende jøder marchere i gaderne, når de føler sig uretfærdigt behandlet?

Jørgen Garp Jamen man skulle ikke tro Dan Rachlin nogensinde havde hørt om de jødiske bosættere og andre højreradikale jødiske voldspsykopater i Israel og omegn nu, og før den jødiske stats oprettelse som rendyrkede terrorister!

Dan Rachlin Hvad der ikke finder sted, er at du og andre kender en sober og rimelig debatform. Hvis du havde gidet, havde du oppe i tråden set, at også jeg anerkender overgreb fra Israels side i den uendelige konflikt. Det ville jeg aldrig nægte eller løbe fra. Min oprindelige opdatering handlede bare slet ikke om det, den handlede om den retorik man bruger herhjemme, hvor jøder eksemplificeres på samme måde, som den gruppering af muslimer, der er konfliktsøgende og ikke ønsker kompromiser i en del detaljer af deres/vores fælles liv. Ærgerligt at en del i denne tråd ikke adskiller de forskellige problemstillinger: Min kritik af retorikken er ikke en generel modstand overfor alle muslimer. Min konstatering af generationer af jøders evne til at leve med den omliggende samfund er ikke et forsvar af de værste overgreb foretaget af Israel overfor palæstinensere.

Jørgen Garp Jamen Dan Rachlin med de forbehold, hvad var det så egentlig, du ville sige med det første indledende skarpe og generelle skel mellem muslimer og jøder som sådan, uden de forbehold du nu kommer med?
Og selv om det ikke på nogen måde skal retfærdiggøre islamisternes voldsorgier mv., så skal man da være både politisk blind og døv for ikke at kende og se det i sammenhæng med også konflikten om Palæstina og den jødiske kolonisering der før og nu!
Men derudover er det rigtigt, at de antisemitiske overgreb i Europa tidligere og Holocaust ikke kunne undskyldes med voldelig og lignende jødisk adfærd, selv om Nazi'erne forsøgte sig!
Men tror du virkelig, at den antimuslimske retorik og adfærd ville forsvinde som dug for solen idag, hvis bare den islamistiske terrorisme forsvandt?

Dan Rachlin Jeg har skrevet hvorfor jeg undtagelsesvist blandede mig i debatten, foranlediget af Özlems retorik. Og nej Jørgen du har helt ret! En masse mennesker evner ikke at skelne mellem jøder og zionister, mellem ønsket om fred og fordragelighed og konflikter og forskellen mellem fredsommelige jøder herhjemme og militante bosættere i Israel. Tror du den manglende forståelse bliver bedre af at bruge jøder i de komplet irrelevante eksempler?

Jørgen Garp Jamen Dan jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor du har behov for at angribe Özlem for hendes paralleller - ikke identitet - med 30'erne og jødehadet.
Det er jo netop IKKE et angreb på jøder eller Israel og zionister for den sags skyld, men derimod et helt relevant angreb på den historisk tilsyneladende evigt tilbagevendende europæiske racisme, fremmedhad/frygt og 'antisemitisme', som nu stikker sit afskyelige fjæs frem igen! Nu er det bare muslimer, der skal have 'turen' denne gang!
OG den uhyggelige pointe er også, at der intet er til hinder for, at det næste gang bliver jødernes tur igen!

Dan Rachlin Enig Jørgen. I at der på den led er en række paralleller. Men det er ikke forkert, at fremkomme med den påstand, at en stor del af os i den vestlige verden ikke er racister, at vi har lært af fortiden, men at vi er i vores gode ret til at være kritiske overfor befolkningsgrupper, der er determinerede i deres ulyst til at lade sig integrere. At deres krav i nogle sammenhænge er urimelige og ikke forenelige med et samfund, som vi ønsker og har arbejdet på i århundreder her i Danmark.
Herunder kvindernes frigørelse og ret til at gøre med deres liv, hvad de har lyst til. Seksuel frigørelse og frihed. Religionsfrihed, så længe man ikke påtvinger omgivelserne sin tro og levevis. Osv. osv.

Jørgen Garp Dan Rachlin Jamen så er vi jo enige, og det ene udelukker slet ikke det andet, tværtimod!
Og hvis de højreradikale galninge fortsætter deres fremmarch i Europa, nogle steder som i DK båret frem af de borgerlige som i 30'ernes Tyskland, så kan INGEN vide sig sikre, INGEN hverken muslimer, jøder, venstreorienterede, fagforeninger, "you name it"!
Martin Niemöller:
"Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere."
Og det gør de, fortsætter deres fremfærd, de højreradikale, hvis de borgerlige som i DK anført af Løkke og Støjsenderen bærer dem frem på 'skjolde' som i 30'ernes Tyskland, og dermed intet har lært af fortidens fejltagelser. Som præsident Kennedy sagde "De troede, de kunne ride på ryggen af tigeren, kun for at opdage, de selv endte inden i den!"
Og når nu S anført af deres nye blå formand Mette Frederiksen også følger trop. ja så kan det da gå helt galt!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.