lørdag den 30. januar 2016

Søren Espersen (DF), D.G. Monrad og "1864"!

BREAKING NEWS: Det forlyder nu, at TV serien på DR1 i 2015 "1864" nu fremvises som en forkortet og tilrettet filmudgave også i Danmark.
Det forlyder ligeledes, at filmen er renset for de kontroversielle scener, som ophidsede DF&Co. til niveauet for blodskudte øjne, herunder bl.a. de lidet flatterende scener med daværende konseilspræsident D.G. Monrad som nationalistisk galning, spillet så flot af Nicolas Bro.
Til gengæld skulle D.G. Monrad trods alt være med i et par scener, som jeg, mod løfte om total tavshed indtil filmen har været vist et års tid, har fået speciel adgang til.
Det løfte har jeg selvfølgelig tænkt mig at overholde til punkt og prikke fuldstændig lige som politikere som Thorning Schmidt, Løkke og Thulesen Dahl overholder deres valgløfter.
Således her i al fortrolighed, og lad det nu forblive mellem os her, helt som var vi til Mogens Lykketofts offent... nej helt private 70 års fødselsdag:

D.G.Morad: "Preussen kører sit eget løb, det har ikke spor med det her at gøre, (altså at vi DK trods underskrift på en international aftale om ikke at adskille Slesvig fra Holsten nu fremtvang grænsen ved Ejderen!). Og var det så tilfældet, skulle vi da bare gå op imod det, ranke ryggen og sige: "Kom så an, kammerater'!"
OG det gjorde de sgu!
Efter den første røvfuld til DK indledtes så fredsforhandlinger i London, hvor der bl.a. blev foreslået en grænse tæt på den nuværende.
Og nu tilbage til filmen på en lidt uklar og hakkende forbindelse mellem London og København i 1864:
D.G.Monrad fra København: "Hvis vi leger til det er rigtigt (at det kræver Preusserne), skulle vi så lade være med det vi syntes.? Skulle vi så af frygt sige, nå men så opgiver vi alt, fordi det kunne jo være der kommer nogen og sprænger os i luften? Jeg tror ikke et øjeblik på det....Jamen skal vi så lade være med al det, som vi syntes er rigtigt? Jeg tror det her en en døgnflue om en uge er der ikke nogen der skriver om det mere.
Jeg har ikke fået svar på: Skal vi lade være med at føre den politik, som vi syntes er rigtig?"
Opponent i København: "Vi skal føre en ansvarlig politik, vi skal lade være med at føre en uansvarlig risiko politik?
D.G.Monrad: "Jamen skal vi lade være med at føre den politik, som vi syntes er rigtig?"
Opponent: "Vi skal i hvert fald lade være med at tage unødvendige risici, og det syntes jeg regeringen og du gør."
Fra London til Monrad: "Hvis nu det her forøger (risikoen for genoptagelsen af krigen), ville det så gøre dine overvejelser anderledes"
D.G. Monrad: "Overhovedet ikke. Så må vi tage fat på det problem, der så kommer..så må vi tage det og ranke ryggen og tage kampen op. .. Det du (opponent) argumenterer for er følgagtige politikere."
Opponent: "Nej det er ansvarlige politikere."
'Monrad light': "Jeg er bestemt ikke altid enig med D.G.Monrad i al politik ("Endnu?" lyder det fra London og så bliver 'Monrad light' fornærmet). "Det er simpelthen for alvorligt til det her. Prøv at høre her, Preussisk terror er arbitrær ondskab, de bomber (alt og alle)."
Resultat: Danmark afviser alle kompromisforslag, og så kom anden runde af krigen 1864 og Danmark mister to femtedele af sit territorium og over en tredjedel af sin befolkning!

Ovenstående er direkte citater fra først Politiken 27/01-16 og derefter fra Debatten på DR1 29/01-16 om terrortruslen mod Danmark i lyset af vores flygtningepolitiks betydning for dette lands udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Her optræder Søren Espersen (DF) som D.G. Monrad, Dan Jørgensen (S) som 'Monrad light', Rasmus Boserup som opponent og Clement Kjærsgaard fra London. Og Preussen optræder som International terrorisme mm. eller bare udlandet/"de andre"!

Spørgsmål til overvejelse i lyset af DF's politiske styrke og mulige regeringsdeltagelse samt Socialdemokratiets følgagtighed:
Hvor langt er denne moderne udgave af Monrad - altså den nationalistiske bøffel og det politiske tågehorn Søren Espersen - fra at blive Danmarks udenrigsminister?
Måske i en situation, hvor EU bryder sammen og mere eller mindre ophører med at eksistere eller have betydning, samtidig med de voldsomme flygtninge strømme fortsætter og/eller forøges, og som alle lande forsøger at vælte over på hinanden med ministaten Danmark i spidsen?

https://www.dr.dk/tv/se/debatten#!/31:37

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.