fredag den 27. maj 2016

Et Alternativ - utålmodighed er idag en revolutionær dyd!

Jamen det er da noget af det mest perspektivrige længe hørt. Fokus på klima og ulighed og hvis en S-regering ikke leverer her, så bliver den væltet!
Klar tale og nødvendig konsekvens af især Goldman SF's, vi stemmer for salg, men forlader regeringen grundet det, vi stemmer ja til (!), men også EL's ynkeligheder under Thorning:
"Vi er klar til at vælte regeringen, hvis den politik, som den fører, markant forringer Danmarks muligheder for at agere fornuftigt i forhold til henholdsvis klimakrisen og ulighedskrisen" Uffe Elbæk (Alt)
Ifølge Elbæk, der selv var kulturminister i S-R-SF-regeringen, så var det »den største fejl«, at regeringen under Helle Thorning-Schmidt (S) valgte at basere regeringsgrundlaget på VK-regeringens økonomiske politik. Dermed skuffede regeringen en masse vælgere og endte med at tabe valget i 2015, siger han.
»Man kan ikke bare komme og sige, at I skal gøre sådan og sådan. Det er sådan klaveret spiller. Nej! Det er en gammel politisk ledelsesstruktur, som vi slet ikke accepterer. Hvis vi skal arbejde sammen, så skal det være tillidsfuldt. Så skal vi snakke om, hvad kan vi blive enige om, og hvad kan vi ikke kan blive enige om. Det er ikke noget med, at man skal gå ud i medierne og sige: Hvis I ikke kan lide det, så kan I bare vælte os. Fordi: Så vælter vi dem«.

Holder Alt fast her og insisterer EL fortsat på at hænge fast i de højresnoede S skørter, dvs ikke melder klart ud som Alt nu eller senest inden næste valg, jamen så er eneste stemme mulighed Alt.
Hvad mister man så, jo socialisme perspektivet, vil nogen sikkert sige.
Hertil blot dette, der er formodenlig ingen heller ikke EL der idag har nogen eller ret megen fornemmelse af, hvad socialisme er for en størrelse i den globaliserede verden, og slet ingen har nogen som helst strategi for, hvordan man skal nå hen til dette uklare og slørende mål, hvor EL bare vil ud af et af de få politiske midler (EU) til moderation af den neoliberalistiske politiks, dvs markedets, totale herredømme
Så reelt mister man intet andet end en gammel 'skøn' drøm, og drømme kan man som bekendt ikke leve af, i hvert fald ikke i virkelighedens verden.
Og utålmodighed er idag en revolutionær dyd!
http://politiken.dk/indland/politik/ECE3224483/uffe-elbaek-truer-med-at-vaelte-en-s-regering/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.