mandag den 23. maj 2016

Om mændene og kvinderne fra træerne - eller når pøbelen træder i racistisk karakter.

http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-05-18-soeren-espersen-vil-ikke-undskylde-neger-ligger-dybt-i-mit-vokabularium
Det er sjældent jeg ser mig tilbage over skulderen og tænker synderligt over de ting og de flabetheder og finker der ryger af panden i debatten her på FB og andre steder.
Men min følgende kommentar til Espersens udsagn: " 'Neger' ligger dybt i mit vokabularium", ja så dybt så han fulgte op med, at man jo også "omtaler Obama, som den første neger i det amerikanske præsidentembede", så og sige minuttet før samme Obama selv fjernede ordet 'neger' fra det amerikanske vokabularium(!), se det kalder på en overvejelse eller to:
"Manden er så plat og primitiv, så hans vokabularium næppe er udskiftet de sidste 50-60år - Det var dengang sorte havde særlige pladser i busser og specielle off. toiletter i USA samt dengang Apartheid havde kronede dage i Sydafrika. 'Orangutangen' her er ikke hoppet ned fra det træ endnu og kommer næppe til det i det her liv!"
Lidt grove løjer kan man mene og ret beset, er der jo ingen grund til Garp, at overfalde manden fordi han snakker, som han har forstand, følelser og empati til, vel!
For dybest set er det vel sådan, at enhver generation siden menneske tidernes morgen har haft en vis procentdel, med et slag på tasken sådan omkring fast en 20% fra meget forskellige sociale lag, som det hedder i dagens vokabularium, der i den sære mentale blanding af IQ og følelser, har været ude af stand til at bevæge sig mentalt, sprogligt og i handlinger bare en anelse udover, hvad der har bundfældet sig de første, skal vi sige 10-15år, lidt forskelligt afhængig af opvækst og dna, af disse menneskers liv. Og det skal man jo sådan set ikke klandre disse mennesker for, altså at de også, som os andre, taler og handler, som de har forstand, følelser og empati til. Fred være med det og med dem.
De var, for nu at sige det på en måde, som jeg tror, selv Espersen forstår, tilbage ved menneskehedens start aldrig kommet ned fra træerne, hvis ikke de bare havde fulgt trop og med som det tynde øl så at sige, men af sig selv og egen tilbøjelighed var de blevet siddende deroppe til evig tid.
Nu kom de så med ned trods alt, men har lige siden fra generation til generation gentaget samme øvelse, at billedlig talt insistere på vedblivende at blive siddende i træerne i en tilbagevendende uendelig båndsløjfe og vedblivende gentage, "at jorden er flad, nogen har blåt i stedet for rødt blod i årene, den hvide, kristne, germanske race er overlegen, klimakatastrofen ikke menneskeskabt og/eller hader jøder eller muslimer samt benægte Holocaust - eller nogenlunde det samme idioti bare iført islamistisk eller såmænd også ortodoks jødisk/israelsk klædedragt!".
Helt til vi nu når frem til vor mand her Søren Espersen, der på det sproglige plan i det mindste indrømmer, som jeg skrev, at han stadig sidder oppe i træerne fra 50'erne og tidligere. Vi andre kan så tilføje, at det jo også gælder mandens politiske holdninger og handlinger.
Se det her gjorde jo sådan set ikke noget og var til at leve med og ikke nogen grund til at hænge manden og hans fæller ud til tørre på snoren, hvis IKKE det lige var fordi, vi lever i en tid, som ofte før og senest for en 80 år siden, hvor store dele af den resterende befolkning pludselig tror og agerer som om, manden og kvinden fra træerne er en fremtidens m/k, som man skal følge, lytte til, respektere, snakke efter munden og handle efter som en anden Anders Fogh Rasmussen, Løkke, Støjsenderen og nu minsandten også Mette Frederiksen og Sass Larsen her til lands.
Men igen i det store perspektiv gjorde det såmænd heller ikke noget, hvis det ikke lige var fordi det store udland efterfølgende på samme vis mente, at det her lille 'lorteland', som Buster sagde, skulle man abe efter og følge i Europa og USA og dermed abe efter tiderne fra for 80år siden.
Se så bliver det først farligt, når man "world wide" så at sige begynder at følge trop, og tror m/k menneskene fra træerne er nogen, der er værd at lytte til og følge på endnu en tur ned i et menneskeligt helvede. I stedet for bare at efterlade dem tilbage i træerne og vente på, at de som sædvanlig følger efter, når andre tager fremadrettet humane initiativer og ansvar og finder nye veje og løsninger for menneskeheden og dens problemer, som IKKE indebærer at hoppe tilbage til træerne igen!
Bare se hvordan dem fra træerne nu er blevet "feminister" med tilbagevirkende kraft så at sige og som de sidste dages hellige - altså når det gælder muslimer, så det er næppe, fordi de forstår det, tror jeg, men fordi de har fået det lært udenad formodentligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.