onsdag den 29. juni 2016

Den "forkælede" engelske ungdoms "paranoia"!

"Britiske familier er splittede over Brexit: ’Jeg kan ikke holde synet af mine forældre ud’"

Jeg har gudskelov endnu ikke været i den fortvivlende situation, som de unge englændere her, som så iøvrigt hånes af ringeagtende udmeldinger om forkælelse mm. fra de nationalistiske anti-EU fantaster, af forskellig politisk observans - men med et fælles politisk EU had!
På dette afgørende punkt er venstreorienterede af slagsen i Nordeuropa ikke til at skelne fra de højreradikale nationalistiske og rendyrkede racistiske fantaster, her mødes de, i fælles glødende raseri og had til EU!
Gad vide hvor meget nationalistisk xenofobi overfor sydlændinge og østeuropæere, der gemmer sig under den pæne venstreorienterede overflade under dække af glasurkampen mod social dumping mv. i Nordeuropa - ihu kommende samme fra det hedengangne Fælleskurs under dække af kampen mod det 'rødbedefarvede' EU pas?
OG dette i modsætning til de venstreorienterede syd for grænsen, der til gengæld modsat Nordeuropa virkelige har mærket konsekvenserne af EU's neoliberalistiske sparepolitik - uden af den grund at ville ud af EU, noget så politisk idiotisk kunne de ikke drømme om!
OG i UK har de heller ikke været ramt specielt af EU, selv om EU får skylden for alt inklusiv deres egen imperiale overklasses liberalistiske infamitet og deres eget finanskapitalistiske herredømme – som nu bare bliver ti fold værre for både unge og gamle!

»Selv om min bror og jeg har gjort alt, hvad vi kunne, for at forklare hende (deres mor), hvorfor Storbritannien burde blive i EU, valgte hun at stemme for Brexit, fordi hun ikke kan lide kvarterets asiatiske indvandrere. For mig giver det bare ingen mening. Jeg er vred, og jeg skammer mig over hende.«

»Jeg kom til at kalde min familie for ’racister’, og så gik alting op i en spids...Jeg har ikke talt med nogen af dem siden fredag. Det er ret betændt, det her.«

»Selv ikke de racistiske episoder, vi har hørt om i de sidste dage, gør indtryk – min forældre benægter, at de kan have noget at gøre med Brexit,« tilføjer hun. »Uanset hvor meget jeg elsker mine forældre, gør den her afstemning, at jeg nu ser dem i et andet lys: Som mennesker, der ikke vil lytte til andres holdninger. Og ikke engang tør diskutere konsekvenserne af deres egne holdninger.«

»Begge mine forældre stemte Leave, selv om jeg tryglede dem om at lade være. Jeg forsøgte at forklare, hvordan Brexit ville påvirke min og mine børns fremtid – men hver gang endte det bare i det mest forfærdelige mundhuggeri. Lige nu har jeg det sådan, at jeg ikke kan holde synet af mine forældre ud.”

»Jeg er formentlig en af de borgere, Leave-vælgerne troede, de ville vinde landet tilbage til. Men jeg vil ikke have noget at gøre med deres giftige, patetiske lille land – jeg opfatter det ikke som mit. Hvis jeg havde et andet sted at tage hen, ville jeg brænde mit pas.«

”for mange er reaktionen på resultatet ikke bare et spørgsmål om politisk uenighed. Den udspringer af sorg og forræderi.”

Til gengæld kan jeg sagtens, selv om jeg er en tre-fire gange så gammel som de unge her, sætte mig ind i deres enorme vrede også mod forældre, familie og venner. Det må for dem være en lidelse at høre på de offer-rolle betingede, hadske og Trumpagtige udmeldelser mod alle andre af anden nationalitet, hudfarve og religion – og samtidig bare få at vide, de er forkælede, bedrevidende, egocentrerede, selvfede, tossegode men reelt ondartede menneskerettigheds humanister osv. fra den højreradikale skraldespand af historisk betinget europæisk totalitært, race- og fremmedhad, i DK bedre kendt som DF's Krarupisme, der nu helt er overtaget af VK partierne og S har ligeledes hæget sig fast på latrinvognen!
Og et er jo, at man bliver nødt til at finde sig i det offentligt idag - i modsætning til da far var dreng efter krigen, hvor den slags var bandlyst ihu kommende Nazi-svinene, der lå lige omme i baghovedet på alle ordentlige mennesker dengang, men desværre ofte ikke længere.
Men noget ganske andet er, at skulle være nødt til at finde sig i det i sin privatsfære og især nærmeste familie – venner og bekendte kan man da heldigvis bare skippe ud af det private - må være tæt på ulideligt og uudholdeligt!

Nå men ro på gamle mennesker, det jo bare forkælede unge mennesker, der er bange for de højreradikale nationalistiske tilstande i deres land som et da capo af 30'erne, ligesom vi andre kan være det uden at lide det mindste af nogen form for paranoia!
https://www.information.dk/udland/2016/06/britiske-familier-splittede-brexit-kan-holde-synet-foraeldre


tirsdag den 21. juni 2016

Nationalismens politiske vanvid!

Et er at europæiske stormagter som Frankrig ved det højreradikale Front National og Tyskland ved ditto AfD eller Storbritannien ved UKIP med et flertal(?) bag sig nu igen kan falde for og i den nationalismens politiske sump, som martrede Europa før 2.verdenskrig med så katastrofale følger.
Det er i sig selv politisk idioti i verdensklasse og i den engelske imperiale udgave oven i købet med et komplet latterligt skær af nostalgi og megalomant drømmeri om tilbagevenden til fortidens storhed.
Noget ganske andet er det politiske og nationalistiske vanvid i, at mellem- og smånationer som Polen og Ungarn ved dets højreradikale regeringer(!) og Holland ved den blonde politiske galning Geert Wilders og hans kumpaner falder for nationlismens katastrofale lokketoner.
Men helt i særklasse i dette galopperende nationalistiske vanvid står så miniputnationen Danmark ved de højreradikale demagoger fra DF, nu med ca. 20 procents vælgeropbakning, OG her med tilslutning fra EL med små 10 procents opbakning i sin helt særegne og politisk rablende venstredrejede udgave af nationalismens hængedynd.
Altså op mod en tredjedel af befolkningen i permanent lalleglad åndelig politisk undtagelsestilstand, og ved særlige lejligheder suppleret op til et flertal af befolkningen, i dette for en miniputnation politisk selvmorderiske lemminge ræs med nationen på ryggen ud over afgrunden!
Hvis ikke det var så tragisk og håbløst uhistorisk - til tider anført af folk som Søren Søndergaard, der alene i kraft af deres alder burde vide bedre - ja så var det jo til at dø af grin af, at EL og deres britiske og svenske pendant tilsyneladende tror, at de efterladt alene med de højrenationale galninge og ultra-liberalistiske ditto har en chance større end en snebold i helvede for at få den mindste politiske indflydelse, som måske endda må udøves fra en Gramsci celle eller det, der er værre!

mandag den 20. juni 2016

Højreradikal islamofobi! Opdateret.

https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-2016-06-10-2#!/00:11:42 ("Dansk Folkeparti")
Så blev det fastslået, hvis nogen skulle have været i tvivl, DF og/under Thulesen Dahl kan nu - i modsætning til, ja man tror det er løgn, under Pia K.'s ledelse - placeres som højreradikale islamofober, jvf. følgende nedenstående definition. (Se desuden hele panel debatten i samme Deadline!)
Hvilket endnu engang viser, hvor farlige sådanne glatnakkende såkaldte 'pæne, intelligente mennesker' som Kristian Thulesen Dahl (og Morten Messerschmidt!) er, der giver indtryk af sober og logisk pænhed, hvorunder der imidlertid skjuler sig en kynisk og underspillet menneskelig og politisk infamitet, der gør, at såkaldt 'pæne' mennesker falder for svineriet og lader sig indrullere i DF's højreradikale nu regeringsparate rækker!
OG sådan set i modsætning til Pia K. hvor folk aldrig var i tvivl om, hvad man fik/får, en mopset, permanent småborgerlig forarget over alle andre mennesker, mental underskudsforretning!
Et endnu mere modbydeligt eksempel på den samme højreradikale udvikling er den kvindelige pendant til Thulesen Dahl, Gert Wilders m.fl., det danske svar på Marie Le Pen, 'forstadsfruen' Pernille Vermund i spidsen for partiet Nye borgerlige, et ulækkert og klamt politisk resultat af en parringsakt mellem DF og LA til en endnu farligere udgave af den danske og europæiske politiske og menneskelige pendant til de islamistiske 'mørkemænd' i Grimhøj moskeen og mentale omegn!
Sidstnævnte islamistiske 'mørkemænd' får imidlertid ved et overgreb på den danske Grundlov indskrænket deres ytrings- og religionsfrihed medens Tullemanden, Nye borgerlige og tilsvarende mentale omegn som nu også Danskernes parti*, der alle inviteres til det såkaldte Folkemøde - hvor man så ligeså godt kunne invitere imamen fra Grimhøj - får udvidet deres ved de borgerlige og socialdemokraters falden på halen for svineriet!

*) https://da.wikipedia.org/wiki/Danskernes_Parti
Danskernes parti med formand Daniel Carlsen "tidligere fremtrædende medlem af DNSB", blev inviteret til og optrådte på det såkaldte Folkemøde 2016, hvor det sidste år 2015 var Geert Wilders og Gyldent Daggry, der optrådte på dette såkaldte folkemøde - nu hvert år med klare højreradikale og fascistoide islæt, så hvorfor ikke også med islamistiske islæt?
Jamen hvorfor skal de fascistoide islamistiske galninge dog holdes ude og have lukket kæften via overgreb på ytrings- og religionsfrihed, når tilsvarende højreradikale og fascistoide kristne, hvide m/k lystigt kan boltre på det årlige såkaldte Folkemøde og desuden i danske medier?
Vi ved det godt ik' - og da dette ikke er nogen krimi, kan det umiddelbart afsløres: Man kan vel kalde det, et dunkelt led i 'det officielle Danmarks' opbakning til jøde..., nå nej nu er det muslimhad og racisme ik'? Lidt lige som det officielle Danmark i 30'erne sendte jødiske flygtninge retur til Nazityskland!

24/9-2015: I min optik er højreradikal islamofobi forskelsløs sidestilling af islam generelt med islamisme (politisk islam, enhed af stat og religion) og/eller med nazisme, fascisme eller stalinisme!
Uden en klar og tydelig sondring mellem islam og islamisme bliver muslimer til 'Muslimen' som jøder blev til 'Jøden' og saglig og nødvendig kritik af jødedom og Toraen til anti-semitisme, ligesom kritik af islam og Koranen bliver tilsvarende 'racisme', som tydelig ses hos for eks. en Geert Wilders!
Et typisk Wilders-tweet lyder: »Så længe vi har ledere som Rutte (den hollandske premierminister, red.), Merkel, Obama og Cameron, der benægter, at islam og terror er det samme, kommer der flere terrorangreb«. https://www.information.dk/debat/2016/06/ogsaa-hollaenderne-tabt-troen-paa-europaeiske-projekt
Islam en 13-14 hundredårig gammel religion og kultur, der har bidraget med meget gennem årene, her iblandt også en del skidt.
Nøjagtig ligesom kristendommen har stået for inkvisition, antisemitisme og medvirket til og/eller sanktioneret slaveri og folkemord især i Amerika og Australien og kolonialisme i Afrika og andre steder, plus Luthers manifeste antisemitisme og lakaj virksomhed for adelen mod bønderne, den katolske kirkes maskepi med Hitler og Mussolini - det var der også muslimske sheiker der gjorde - samt nutidens drab på abortlæger og pædofile skandaler mv, men slet IKKE kan reduceres til dette, til disse forbrydelser i kristendommens navn.
OG kristendommens 'udskejelser' er i et omfang som islam næppe når til sokkeholderne, trods det arabiske herredømme fra det 7årh. langt op i Spanien, og det Osmanniske riges dominans og udbredelse helt til nær Wien samt de nutidige forbrydelser i islams navn.
Og så bliver det jo en ret akademisk diskussion om intentionen i den ene religion er bedre end i den anden, men desværre også en slagmark for højreradikale fantaster og deres påhæng, der, hvis dette var 30'ernes Europa og jøder og ikke muslimer, der var hadeobjektet, efter alt at dømme ville have befundet sig på den forkerte side af hegnet, uanset hvor mange kors de slår for sig:
Deres politiske, menneskelige egenskaber i dages DK taler i hvert fald sit tydelige og hadefulde sprog!
At sammenligne den islamiske kultur og religion med nazisme mv. svarer således fuldstændig til Holocaust benægternes fanatisme og vanvittige forsøg på gennem årene at dokumentere deres konspiratoriske fantasterier.
Som et tilsvarende forsøg på dokumentation bruger de højreradikale islamofober, udover islamisternes ugerninger, mere eller mindre løsrevne citater fra koranen, som de lige så triumferende som Irving og hans slæng fremtryller som 'beviser' for deres vilde påstande, samtidig med de af al magt søger at dække disse fantasterier med et intellektuelt og videnskabeligt røgslør!
Fakta er imidlertid både med Holocaust benægtere og de højreradikale, at deres forsøg på at argumentere og 'bevise' deres vanvittige påstande er et skalkeskjul for jødehad i det ene tilfælde og muslimhad i det andet, og det fælles er den følelsesmæssigt baserede blanding af had, angst og aggression mod ”de andre”, ”de anderledes”, der jøder og her muslimer selv som flygtninge.
En følelsesmæssig perverteret nærmest klinisk tilstand der forsøges iklædt rationalitet med påstanden om argumenter og en vis logisk sammenhæng i vanviddet, hvormed de højreradikale samtidig men uforvarende, og uden nævneværdig sammenligning i øvrigt, indtil videre i det mindste (med Breivik og asyl afbrændinger som undtagelser), kommer til at ligne deres åndelige modpart, de fanatiske islamister, der lige som de højreradikale hævder, at deres forskruede udgave af islam er den eneste rette lære!
Fuldstændig ligesom DKP kommunister og de mest indædte anti-kommunister under Den kolde krig var rørende enige om, at Sovjetkommunismen også som stalinisme var den eneste rette kommunistiske og socialistiske lære, således er Islam reduceret til IS og Saudi Wahabisme udgaven svarende til at reducere Kristendommen til Inkvisitionen, hekseafbrændinger, Luthersk antismitisme og jødehad samt Ku Klux Klan inklusiv likvideringer af sorte!
Desuden gør højre og højreradikale det samtidig 'forbudt' for andre i debatten at trække nazikortet, som det hedder, altså at henvise til den europæiske fascisme og nazi fortid og tilsvarende træk i dagens Europa inklusiv DK!
Dette 'forbud' har den dobbelte funktion, at kortet for de højreradikale så kan reserveres til islam bredt og islamisme, OG samtidig undgå at blive anvendt, det sted hvor det er mest logisk at anvende sammenligningen, nemlig hos dem selv.
Og det har højre og højreradikale indset forlængst er farligt for dem. Derfor er det, at gøre det 'forbudt' for andre end dem selv at trække nazikortet et af de røgslør, de ofte lægger ud i debatten!
Så på den måde er der såmænd intet nyt under de højreradikales sol, den brænder stadig lige sygt!