lørdag den 30. juli 2016

Det venstreradikale segment byder op til dans med de højreradikale!

Det kan ikke nytte at negligere det længere. Der eksisterer i DK og her på FB et venstreradikalt segment i og udenfor EL, som en Jette Anne-Marie Hansen og medier som KPnet, som er i fuld sving med at gentage den stalinistiske katastrofale strategi i 30'ernes Europa, indtil han, Stalin indså en af sine mange paranoide, totalitære og fatale politiske fejltagelser og alt, alt for sent ændrede "socialfascisme"-strategien til "folkefronts"- strategien i august 1935.

"Almost up to yesterday (1936!), the Stalinists not only rejected a united front with the Socialist parties and the reformist trade unions, but renounced those revolutionists who advocated such a bloc against Fascism as being themselves a species of “social-Fascists.” Not a united front with the Social Democracy against Fascism, said the “Stalintern” but first crush the Social Democracy, and there will be no Fascist problem!"

Ligesom man i stedet for jøder idag hos de højreradikale læser om muslimer, således også her hos venstreradikale læs så i stedet for Stalins Socialdemokrati: Chrush the EU; Vesten/USA, Clinton samt det elendige og mangelfulde demokrati(?) - og de højreradikale fra Putin til Trump, LePen, Orban osv. forsvinder - and there will be no Fascist problem!
https://www.marxists.org/…/shacht…/1936/xx/peoples-front.htm. (OG tak til Klavs Ejsing for at have fundet denne perle)

Man har kunnet iagttage fænomenet i spørgsmålene om borgerkrigen i Syrien, hvor hadet til USA og Vesten har 'lokket' disse mennesker, dette segment i armene på Putin og Assad og deres højreradikale kammersjukker bredt i (især Øst)Europa, og ligesom de højreradikale har man hånet det demokratiske potentiale i "Det arabiske forår".

Man har desuden kunnet iagttage fænomenet i EU spørgsmålet såvel i afstemningen i DK i december som i forbindelse med Brexit afstemningen i Storbrittanien. Hvor samme politiske grupperinger i deres indædte had til EU (igen, igen) er endt i et politisk sammenrend med højreradikale som UKIP, Le Pen, Wilders, DF og Nye borgerlige samt ny-fascisterne i Østeuropa.

Og senest er samme eller tilsvarende gruppering nu ved at gentage "succesen" i forbindelse med præsidentvalg kampen i USA, hvor et indædt had til Clinton og det liberalistiske uvæsen kammer helt over i en aktiv eller passiv "nyttig idiot" støtte til Putin/Orban-klonen Trump, en fascistoid politisk galning og volds psykopat - såmænd værre end det "fædrende" ophav Putin!

OG så tager man sig her en Hitler powernap og luller sig i søvn med, at når/hvis Trump kommer til magten, så vil ansvarets åg og embedsapparatet(!) moderere galningen.

Og er Hitler og Nazi'erne for langt væk, så prøv at tjekke en Putin, en Erdogan eller ungarske Orban og polens Kaczynski og deres 'moderate' anvendelse af demokratiske valg båret frem af højreradikal pøbelmentalitet forklædt som arbejderklasse!

Igen, igen ser man desværre, hvordan en helt berettiget kritik af og indædt modstand mod den internationale (finans)kapitalisme, af USAs internationale ageren (eller mangel på samme) og EU samt deres neo-liberalistiske økonomiske politik fuldstændig kammer over, øverste politiske etage sættes uden for døren, og man insisterer på ligesom de højreradikale at drukne sig i sine følelsers moralistiske vold, med modsat politisk fortegn ganske vist, et forhold der imidlertid tenderer mod at ophæve sig selv i følelses processen!

Det minder mig med al respekt alt for meget om den gamle Hannah Bjarnhof monolog »Føsdagen«, hvor Orla på et tidspunkt i kaoset kommer til at vælte sin kop chokolade, hvortil føsdagsbarnets mor desperat udbryder: »Nu kan det hele snart være lige meget«, hvilket får barnefortælleren til at konkludere: »Så tænkte jeg, at så kunne jeg også lige så godt vælte min kop chokolade.«

Kun politiske pattebørn kan ikke tåle politiske nederlag uden at te sig åndsvagt, så selv om chokoladen nu er væltet, så få i det mindste samlet den politiske sut op!


Epilog: Det var sådan set forventeligt med en reaktion fra venstrefløjen på (indrømmet) ovenstående politiske provokation overfor den meget kritiske - overfor andre, men tilsvarende nærtagende overfor kritik af venstrefløjen selv i dagens DK!

Derfor er det åbenbart nødvendigt til ære for nogen, der tilsyneladende har svært ved, ikke at forstå men at kapere de politiske implikationer af den analogi jeg fremførte, og som ingen af de omtalte syntes at ønske at diskutere men derimod alt muligt andet.

Først og sidst ved at omgå diskussionen med det velkendte trick at skyde mig i skoene, at jeg skulle forsvare den eksisterende internationale (finans)kapitalistiske samfundsorden med den herskende neo-liberalistiske økonomiske politik anført af EU og USA under såvel Clinton som Obama samt USA's internationale politik herunder især i Mellemøsten.

Som fremført tidligere, så er kritikken af USAs internationale politik oftest fuldt berettiget ligesom kritikken af den neo-liberalistiske økonomiske politik world wide herunder EU og DK osv osv!

Jeg tror jeg giver de omtalte ret hele vejen rundt politisk, men det er konklusionerne, vi er rygende uenige om, så derfor har jeg bedt de pågældende om at forholde sig til det, i stedet for hele tiden at skyde mig i skoene, at jeg ikke er kritisk overfor den bestående samfundsorden, hvilket er rent ud sagt latterligt.
Spørgsmålet er udelukkende, hvad bør gøres ved elendigheden politisk?

Pointen i mit oplæg var selvfølgelig ikke en lige- eller sidestilling af eller parallel til Sovjet og DK eller 1930'erne og idag, hvilket er en komplet idiotisk antagelse, men det er derimod en analogi om en gentagelse af tilsvarende eller lignende politiske fejltagelser på og af venstrefløjen i dagens politiske situation, der bl.a. som i 30'erne er karakteriseret ved en international kapitalistisk krise og en genopstanden af stærkt voksende højreradikale folkelige bevægelser og partier i Europa og USA samt internationale politisk kriser og krige!

"En analogi er det at beskrive eller forklare noget ved at tage udgangspunkt i noget måske helt andet. Ideen er at hvis de to ting har en række væsentlige ligheder tilfælles, må alt hvad man kan analysere sig frem til om det ene, også gælde for det andet."
https://da.wikipedia.org/wiki/Analogi

OG her er analogien "socialfascisme-strategien" i 30'ernes Sovjet og KP-Europa med udpegning af Socialdemokratiet som hovedfjenden i stedet for Nazisterne, og de tilsvarende tendenser i dagens politiske situation på venstresiden af DK politik med at udpege EU, Clinton, USAs politik Syrien som hovedfjenden i stedet for de højreradikales genopstandelse i Europa, Rusland og USA - altså Trump, Putin, Assad, LePen, UKIP, SD, DF, Wilders, Orban og Kaczynski!

Det politiske prioritering var, hvad jeg lagde op til en diskussion af, herunder da også gerne om jeg helt har misforstået den omtalte venstreradikale prioritering?

Men den diskussion var der ingen af de omtalter, der ønskede - hvorfor de, er min påstand, kastede sig over en intetsigende politisk "stedfortræder" diskussion eller i værste fald en rent personfikseret afledningsmanøvre!
Se opfølgning her: https://www.facebook.com/jorgen.garp/posts/1087939481290973

07/9-16: Tillad mig at konstater,e at de gamle anti-demokratiske DKP agtige skødesynder fra "Den kolde krig" og før, lever i bedste velgående på dele af den såkaldte Venstrefløj. Disse folk har tilsyneladende intet, som i intet, lært af socialisters mest fatale historiske fejltagelser, at i kampen mod kapitalisme og imperialisme, at falde for snart den ene og snart den anden korrupte hel- eller halvforbryder og forbryderregime fra Stalins Sovjet og Maos ditto, Nordkoreas Kim il Sung over Mugabes Zimbabwe og Fidels Cuba til Hugo Chavez Venezuela og nu Putins Rusland og i nogle tilfælde endog folkemorderen Assads Syrien.

I alle tilfælde har man undskyldt og/eller reduceret disse regimer og diktatorers politiske forbrydelser eller direkte ligget på maven for dem, til tider som rene apologeter, med henvisning til Vesten/USAs kapitalisme og imperialisme og langt fra fuldkomne demokrati!

Med disse fatale historiske fejltagelser har Venstrefløjen og socialisme lidt ubodelig skade i befolkningernes øjne i Vestens, der IKKE lider af denne Venstrefløjs ideologisk generaliseringer og abstraktioner, men konkret nemt kan se og forstå forskellen på at leve i de vestlige kapitalistiske ufuldkomne demokratier med samt deres ageren internationalt, og så diverse mere eller mindre åbenlyse tilbagestående diktaturer, som undskyldes og/eller hyldes af denne del af Venstrefløjen og dens forskydning af ideale forhåbninger og fordringer (helst) til fjerne egne af verden!

Den vigtigste opgave for den demokratiske Venstrefløj er en gang for alle at få luget ud i og fjernet dette, og placeret det og de folk, der støtter dette, hvor de rettelig hører hjemme, i samme stue som den ny opdukkede højreradikale fløj, som også hylder Putin og Assad idag, og som har samme sort/hvide anti EU politik, lige som denne del af Venstrefløjen hyldede Moskva såvel under det Stalinistiske forbryderregime som i dets senere mindre forbryderiske udgaver.

Om EU se et latterligt eksempel på, hvordan et helt berettiget raseri mod EU's neo-liberalistiske politik og ditto kapitalistiske globalisering, fører til den mentale alliance med de højreradikale UKIP og Brexit - som "den sunde fornuft":
http://kpnet.dk/2016/06/26/brexit-naar-folkets-stemme-overdoever-eliternes-sukkersoede-flommesnak-af-jette-anne-marie-hansen/
Med rendyrket DF racistisk offer-rolle dokumentation som 'bevis': "Som en kvinde sagde: “Jeg er træt af at blive kaldt for en racist, fordi jeg er bekymret for mine børns fremtid og ikke ved hvad der skal blive af mine gamle forældre”.
Se også her: http://www.garps-verden.com/2016/09/nutidens-rd-brune-politiske-bastard.html
http://www.garps-verden.com/2017/01/eus-fjerde-vej.html
http://www.garps-verden.com/2016/11/boomerangen-der-nu-igen-ramte.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.