søndag den 8. januar 2017

Om politikkens forlængelse med militære midler.

Det er i øvrigt mærkeligt, at selv folk med international indsigt tillader sig at behandle det militær-politiske middel som en sort boks ofte uden nærmere indholds-bestemmelse af indgrebets karakter og politisk-militære kontekst – man er ofte bare enten for eller imod.
Således også med Syrien – som tidligere med Bosnien – hvor det dels er afgørende, om der tales om indgreb med ’boots on the ground’ eller blot militært udstyr til lokale styrker, og/eller luftangreb med eller uden flyveforbuds zoner som civil sikkerhed. OG så om der tales om 2012-15 eller efter direkte russisk militær indgriben efterår 2015.
Det er vidt forskellige militære tiltag i vidt forskellige politisk-militære kontekster.
I sin valgkamp 2000 gjorde Bush junior således et stort nummer ud af, selvfølgelig som et hint til Clinton i Bosnien, Somailia mm, at gå imod enhver form for 'nation Building' som del af militære indgreb - for derefter at satse hele butikken på netop dette i Afghanistan i stedet for i det tilfælde, et mere ’fornuftigt’ ’hit and run’ angreb eller om nødvendigt flere.
I Libyen blev ’hit and run’ versionen derimod anvendt i ren og dermed ubrugelig form med regimeskifte og kaos til følge, men stadig ikke sammenligneligt med hverken kaos'et i Irak 2003 eller Syrien idag!
Og i Irak 2003 blev Saddam Hussein regimet og hele statsapparatet fjernet i et vanvittigt projekt af politisk uduelighed men med overlegen anvendelse af den militære maskine.
I Bosnien lykkedes det derimod USA med en militær kombination af bevæbning af de kroatiske styrker og luftbombardementer af de serbiske styrker at få etableret en om end skrøbelig men nu 20årig holdbar fred i Dayton 1995.
OG i Syrien (som i Rwanda) viste det sig altså lige så fatalt, at USA/Vesten undlod at bruge sine militære muskler og 'politimanden i stedet gik hjem', som i Irak, hvor man gik ind med hele det militære apparat og masser af megaloman ideologi tilsat egennytte, men uden nogen som helst politisk omtanke!
Og således har et idiotisk militært eventyr i Irak sin store andel, ikke kun i IS mm. men også i håndteringen af krigsforbrydere som Assad og siden Putin.
Så selv om Gorm Haste (i ”Kritik af krigens fornuft” og Deadline forleden) har en til flere pointer i at krige i sig selv er langt mere uforudsigelige og komplekse end politikere og militærfolk oftest forudser, så adskiller det sig næppe meget fra politik i det hele taget. Hvorfor det gamle Clausewitz axiome om ”krig er politikkens fortsættelse med anvendelse af andre midler”, stadig holder vand, og derfor at såvel det militære som politiske er ret uforudsigelige midler, men med meget forskelligt og variabelt indhold og i meget forskellige politisk-militære kontekster.

onsdag den 4. januar 2017

EU's fjerde vej!

Efter Holger K Nielsens kronik nedenfor, fik jeg nu tid til at gense Deadline 28/12-16 med en både interessant og sober debat mellem Trine Pertou Mach, Stine Bosse og Søren Hviid Pedersen om EU og dets fremtid eller mangel på samme.

Næppe overraskende er jeg langt hen ad vejen enig med Trine Pertou (men se selv), hvilket Stine Bosse også påstod hun var, og i den forbindelse opfordrede hun, ligesom Holger K, EL til at komme ind i den politiske kamp indenfor EU.

Imidlertid mener jeg ikke tiden og den politiske situation uden videre er til en slags gentagelse af SF’s opgivelse af ud af EF standpunktet anno 1986 her nu i 2017. Dertil er den politiske situation alt for forskellig og alvorlig.

For EU er der, som jeg ser det, en tre-fire mulige udfald på organisationens meget alvorlige (livstruende) krise indenfor de næste par år:

1) At fortsætte som hidtil, hvilket formodentlig vil betyde EU’s langsomme sammenbrud og opløsning.

2) Fillon (det franske borgerlige højres præsidentkandidat) vejen med en forsættelse af neoliberalistisk politik (thatcherism) i forhøjet tempo kombineret med at komme de højreradikale (LePen) i møde, hvad angår udlændinge- og flygtningepolitik vedrørende mennesker fra ikke-EU-lande (læs især muslimer!). En politik der formodentlig i ’bedste’ fald blot vil forsinke EU’s sammenbrud med nogle (få) år.

3) Højreradikale valgsejre i Frankrig og Holland 2017 støttet af Trump og Putin med Ungarn og Polen som Trojanske heste i EU og Storbritanniens aktivering af Brexit samme år, hvilket sandsynligvis vil medføre et hurtigt sammenbrud af det (halv) demokratiske EU, vi kender i dag.

4) Et centrum-venstre anført politisk kompromis med EU’s borgerskab og finanskapital, der medfører et stop for den neoliberalistiske sparepolitik efterfulgt af en udlugning af den neoliberalistiske politik fra traktaten og erstattet af en bæredygtig og lighedsskabende ny-keynesiansk økonomisk politik kombineret med sikring af EU’s ydre grænser og en fælles overordnet udlændinge-, flygtninge- og klimapolitik.

Skal den 4.vej lykkes skal det først og fremmest ske endog meget hurtigt, indenfor 1-2år, hvilket betyder, at der ikke er tid til en langstrakt politisk kamp gennem institutionerne, men at den politiske kamp i EU så og sige først starter indenfor 1-2år, når kompromiset er indgået, dvs er klar til konkret at udfoldes, udfyldes og implementeres.

Først her kan den politiske kamp startes så at sige, dvs det forudsætter, at der er enighed om de store linjer i denne vej og dermed et åbenlyst brud og opgør med den hidtidige neoliberalistiske politik – det er forudsætningen og startskuddet.

Er Stine Bosse & EU-erhvervs CO. med på det, kan man starte den politiske kamp om EU’s overlevelse herfra, og så er det selvfølgelig indlysende, at alle politiske centrum- og venstrekræfter bør deltage fuldt og helt.

Det politiske kompromis er altså startskuddet, delmålet indenfor 1-2år og forudsætningen og IKKE et eller andet endemål engang i fremtiden, når det alligevel er for sent – som det lidt lød på Stine Bosse i den omtalte debat!

Og kan det lykkes, kan det såmænd være selv moderate 'højreradikale' såkaldte nationalkonservative som Søren Hviid Pedersen hopper med på vognen!

https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-8/deadline-2016-12-28?queryhash=!%2F00%3A12%3A19
https://www.facebook.com/jorgen.garp/posts/1235469819871271