onsdag den 4. januar 2017

EU's fjerde vej!

Efter Holger K Nielsens kronik nedenfor, fik jeg nu tid til at gense Deadline 28/12-16 med en både interessant og sober debat mellem Trine Pertou Mach, Stine Bosse og Søren Hviid Pedersen om EU og dets fremtid eller mangel på samme.

Næppe overraskende er jeg langt hen ad vejen enig med Trine Pertou (men se selv), hvilket Stine Bosse også påstod hun var, og i den forbindelse opfordrede hun, ligesom Holger K, EL til at komme ind i den politiske kamp indenfor EU.

Imidlertid mener jeg ikke tiden og den politiske situation uden videre er til en slags gentagelse af SF’s opgivelse af ud af EF standpunktet anno 1986 her nu i 2017. Dertil er den politiske situation alt for forskellig og alvorlig.

For EU er der, som jeg ser det, en tre-fire mulige udfald på organisationens meget alvorlige (livstruende) krise indenfor de næste par år:

1) At fortsætte som hidtil, hvilket formodentlig vil betyde EU’s langsomme sammenbrud og opløsning.

2) Fillon (det franske borgerlige højres præsidentkandidat) vejen med en forsættelse af neoliberalistisk politik (thatcherism) i forhøjet tempo kombineret med at komme de højreradikale (LePen) i møde, hvad angår udlændinge- og flygtningepolitik vedrørende mennesker fra ikke-EU-lande (læs især muslimer!). En politik der formodentlig i ’bedste’ fald blot vil forsinke EU’s sammenbrud med nogle (få) år.

3) Højreradikale valgsejre i Frankrig og Holland 2017 støttet af Trump og Putin med Ungarn og Polen som Trojanske heste i EU og Storbritanniens aktivering af Brexit samme år, hvilket sandsynligvis vil medføre et hurtigt sammenbrud af det (halv) demokratiske EU, vi kender i dag.

4) Et centrum-venstre anført politisk kompromis med EU’s borgerskab og finanskapital, der medfører et stop for den neoliberalistiske sparepolitik efterfulgt af en udlugning af den neoliberalistiske politik fra traktaten og erstattet af en bæredygtig og lighedsskabende ny-keynesiansk økonomisk politik kombineret med sikring af EU’s ydre grænser og en fælles overordnet udlændinge-, flygtninge- og klimapolitik.

Skal den 4.vej lykkes skal det først og fremmest ske endog meget hurtigt, indenfor 1-2år, hvilket betyder, at der ikke er tid til en langstrakt politisk kamp gennem institutionerne, men at den politiske kamp i EU så og sige først starter indenfor 1-2år, når kompromiset er indgået, dvs er klar til konkret at udfoldes, udfyldes og implementeres.

Først her kan den politiske kamp startes så at sige, dvs det forudsætter, at der er enighed om de store linjer i denne vej og dermed et åbenlyst brud og opgør med den hidtidige neoliberalistiske politik – det er forudsætningen og startskuddet.

Er Stine Bosse & EU-erhvervs CO. med på det, kan man starte den politiske kamp om EU’s overlevelse herfra, og så er det selvfølgelig indlysende, at alle politiske centrum- og venstrekræfter bør deltage fuldt og helt.

Det politiske kompromis er altså startskuddet, delmålet indenfor 1-2år og forudsætningen og IKKE et eller andet endemål engang i fremtiden, når det alligevel er for sent – som det lidt lød på Stine Bosse i den omtalte debat!

Og kan det lykkes, kan det såmænd være selv moderate 'højreradikale' såkaldte nationalkonservative som Søren Hviid Pedersen hopper med på vognen!

https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-8/deadline-2016-12-28?queryhash=!%2F00%3A12%3A19
https://www.facebook.com/jorgen.garp/posts/1235469819871271

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.