søndag den 5. februar 2017

Om 'alternative fakta' i den politiske økonomi med ubehagelige sidegevinster for klimaet!

https://www.information.dk/indland/2017/02/goldman-sachs-virkeligheden-vaeret-milliarderne-vaerd

"Har Goldman Sachs i virkeligheden været alle milliarderne værd?"

Hvad er fakta check egentlig?
Er det ovenstående spørgsmål taget fra Information eller lignende fra medierne som sådan eller er det fakta check af Trump, var der flest ved Obama 09 indsættelsen eller Trump 2017 indsættelsen?
I den sidste diskussion nåede de af os, der ikke er totale idioter eller forsigtigt mener godt at kan skille fantasi fra virkelighed - altså om jorden er flad eller rund - da alligevel via CNN at få oplyst, af en hårdt presset Trump spindoktor, at der var tale om ’alternative fakta’.
Ok da, det var da altid noget, kan man mene.

Hvorefter en eller anden kommunikationsrådgiver i Jersild om Trump (4/2) straks følte sig kaldet til at sætte sig i Trump vælgernes sted og se, om de selv efter dette ville erklære jorden for flad og dermed flest til Trump?
Og det ville de jo nok – altså være udenfor pædagogisk rækkevidde, hvilket får pressen og medierne til igen og igen at agere overfor disse imaginære ignoranter, som var der noget om snakken til, som her hos Jersild forskrækket at mene, at det er uklogt at grine af deres idioti i form af rådgiver Kellyanne Conways 'alternative fakta', og så ofte samtidig insinuere eller synge med på de højreradikales påstande om, at os der mener jorden er rund nok bare er hovne kulturradikale, eliterøve osv!

Så til Informations 'fakta tjek' ved en såkaldt ekspert, en investerings-økonom (!), hvad det så er for en størrelse, der i Trump vælgernes øjne sammen med konsulenter og folk højere på strå anført af korrupte politikere udgør en elite, der, ifølge Lars Trier Mogensen i et foredrag på Louisiana om Trump i sidste uge, bare lukker varm luft ud til voluminøse lønninger for at udføre deres arbejde, som os andre dødelige. Hvorefter de modtager gigantiske bonusser for - at udføre deres arbejde ordentligt (?) - ind imellem ja - men såmænd også for at køre virksomheden og/eller skattevæsenet i sænk med mere.

Efter de indledende øvelser fra vores ekspert her, med fuldstændig intetsigende generelle postulerende varm luft argumenter a la jorden er flad (læs selv), beder journalisten (naivt?) om en udbygning i form af graden af Goldman Sachs som et aktiv for Dong?
Hvorefter den varme luft i tiltagende mængder af fuldstændig intetsigende generelt postulerende argumenter vælter ud af knaphullerne på vores såkaldte ekspert her:

»Goldman Sachs-folkene har jo på grund af deres globale indsigt været en meget vigtig spiller i kvaliteten af den debat omkring de strategiske beslutninger. Fordi de simpelthen har haft en platform til at bidrage med viden og erfaringer fra andre projekter, og kan dermed sammenligne med andre vel- og mislykkede projekter.«

Nå journalisten redder sig så og os i land ikke ved at fortsætte, men ved at spørge en, hvis indkomst og karriere ikke er i lommen på erhvervslivet in casu Cevea’s Kristian Weise (læs igen selv).

OK men kan man fortænke vor investerings-økonom i at levere varm luft a la jorden er flad argumenter som røgslør for Goldman Sachs og politisk egeninteresse?
Nej vel, når man ser hvordan de ’rigtige’ økonomer nærmest har fået lov til i årtier anført af overklasse lakajerne fra CEPOS at levere uendelige mængder af politiske argumenter forklædt som økonomisk videnskab, om udbuds økonomiens velsignelser under massiv arbejdsløshed, vanvittige trickle down antagelser om alle de gulerødder, de selv og deres klassekammerater skal have for bare at udføre deres arbejde, mens fattigrøve og andet godtfolk kan få en omgang pisk i form af nedsat levefod for det samme, at udføre deres arbejde.
 
Disse antagelser - disse elitens 'alternative fakta' om gulerødder til sig selv og pisk til fattigfolk, har de så puttet ind i deres forud programmerede maskiner med samme antagelser for så surprice, surprice at levere rendyrkede politiske udsagn om ’nødvendighedens politik’, der altid som i altid betyder, at de selv og deres klassekammerater i højere middel-, overklasse og erhvervsliv skovler gysser ned i foret på sig selv & Co., mens fattigfolk får en med spaden længere ned i lortet!

OG så har medierne velvilligt som i velvilligt igen, igen ageret mikrofonholder for disse økonomer, som hævder jorden er flad, fordi det tjener deres lakajfunktion og egeninteresse, og for et syns skyld stillet et spørgsmål eller to indenfor rammen vel og mærke af de forudsætninger, der er vedtaget INDEN analyse og resultater foreligger.
Og hvis vi er heldige bliver en eller anden perifer modpart, som oftest i forvejen er udstillet som en økonomisk særling hentet ind med en kommentar til, om det nu er rigtigt, at jorden er flad!

Og så bliver venstrefløjspartier, som jo IKKE er såkaldte økonomiske eksperter hældt ned af brættet, når de igen, igen kræver at finansministeriets regnemetoder (for eks.) skal ændres, så de ikke programmeres med selvopfyldende profetier, der siger jorden er flad, og derfor helt forudsigeligt kommer ud med det resultat, at jorden minsandten ER FLAD og LA's vanvittige politiske forslag stemmer på kroner og ører!

»Det er simpelthen umuligt at føre noget, der bare ligner traditionel venstreorienteret politik, så længe man tager udgangspunkt i de nuværende antagelser om dynamiske effekter. Vil man for eksempel hæve skatten for de rigeste, antages det, at de vil arbejde mindre. Omvendt går modellerne ud fra, at folk i bunden af samfundet vil være mindre tilbøjelige til at tage et arbejde, hvis deres vilkår forbedres. Det medfører et pres for at føre liberal politik, fordi regnemaskinen bonger positivt ud for højreorienteret politik og negativt ud ved venstreorienteret politik,« siger Pelle Dragsted.

Her stiller Socialdemokratiet med endnu en lakaj for 'nødvendighedes liberalistiske politik' nu ved Benny Engelbrecht i halen på tidligere sælger Corydon af DONG andelen til Goldman Sachs og nuværende konsulent for firmaet McKinsey & Co., der anbefalede salget af DONG til - sig navnet - Goldman Sachs:

»Det, de økonomiske konsulenter sår tvivl om, er, om effekterne har den størrelse, som er angivet fra Finansministeriet. Men der er ingen, der hævder, at der slet ingen effekter er. Der må jeg indrømme, at jeg synes, Alternativet og Enhedslisten bliver unødigt politiserende og trækker diskussionen ned på et plan, der ikke er rimeligt over de økonomiske konsulenters udmærkede arbejde,« siger han.

Engelbrechts udmærkede arbejde kan dog ifølge Økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen også "være problematisk, hvis udregningen af dynamiske effekter rammer helt ved siden af. Det var tilfældet ved dagpengereformen, hvor det blev spået, at 2.000-4.000 ville ryge ud af systemet om året, mens det viste sig, at 60.000 røg ud de første to år."
Læs selv resten, herunder Finansministeriet udgave af varm lufts svar.
Det er så desværre den samme økonom og overvismand Andersen, der i årevis har medvirket til denne fremskrivning:
Som så formodentlig skal korrigeres, da "en revision af tallene for dansk bnp ændrer billedet og historien for dansk økonomi, viser dagens tal fra Danmarks Statistik. " http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-11-15-det-er-ikke-en-regnefejl-men-danmark-er-rigere-end-vi-troede

Og lægger man hertil arbejdsløshed og misligeholdte byer tømt for institutioner som skoler, politi og hospitaler samt 'udbombede' gamle industribyer som i USA og Frankrig mv. - ja så kan man også i Europa godt sætte sig ind i en Trump effekt a la den, der blev beskrevet på omtalte Lousianne møde, at alle eksperter og politikere ses som en korrupt elite, der bare lukker varm luft ud i form af deres egne 'alternative fakta', påstår jorden er flad, hvis nogen brokker sig og iøvrigt betragter dem som nærmest debile, hvis de ikke godtager 'nødvendigheden politiske økonomi', den massive og forskruede økonomiske og politiske ulighed lokalt og især internationalt uden videre.

Hvis man så yderligere her til lands og vel også andre steder til disse allerede eksisterende politisk bestemte økonomiske 'alternative fakta', lægger de absurde forhold almindelige lønmodtagere i det offentlige har været underlagt af krav om udfyldelse af mere eller mindre idiotiske skemaer udarbejdet af 'djøf' folk, der aldrig har set de arbejdspladser, de forhindrer i at udføre deres arbejde med rent tidsspilde af registrering af uendelige mængder af kvantitative ydelses opgørelser, som ingen i praktikken får 'feedback' på eller kan se nytten af, hvor man så efter 20 år omsider finder ud af måske skulle ændres til også eller i stedet at måle på, hvad patienter og andre borgerne fik ud af indsatsen fra det offentlige personale mv.,

- Ja så kan man selv her i DK godt sætte sig ind i en Trump effekt, hvor der går Hannah Bjarnhof monologen »Fø’sdagen« i den. Hvor Orla på et tidspunkt i kaos'et kommer til at vælte sin kop chokolade, hvortil føs’dagsbarnets mor desperat udbryder: »Nu kan det hele snart være lige meget«, hvilket får barnefortælleren til at konkludere: »Så tænkte jeg, at så kunne jeg også lige så godt vælte min kop chokolade.« Hvor efter de såkaldt almindelige vælgere selv smider postelinet på gulvet, skaber egne 'alternative fakta' og stemmer på en Trump, Brexit, LePen eller lignende.

Hvorefter der virkelig er lagt op til den ultimative katastrofe, når disse frustrerede og alternativt politisk begavede virkelig går amok, vender sig mod eliten og dens eksperter og 'alternative politiske fakta' og brølende påstår, at jorden er flad og bl.a. den umiddelbart forestående klimakatastrofe også bare er noget eksperter, eliten, 'kineserne', de fremmede, kvinderne, flygtninge og sorte har fundet på, for at tage røven på den almindelige hvide, mandlige lønarbejder!

OG når så det liberalistiske commando raid fortsætter ufortrødent, som om ingenting var hændt: https://www.facebook.com/jorgen.garp/posts/1263742033710716

Så er vi tilbage ved offer-rollen som den ødelæggende løsning på det finanskapitalistiske mareridt: https://www.facebook.com/jorgen.garp/posts/1263177043767215

Men måske er der andre muligheder - læs her: https://www.information.dk/mofo/engang-fandtes-vreden-paa-venstrefloejen

Hør desuden aktuelt her et fremragende program om DONG forbrydelsen, og om regeringens planlægning af flere lignende forbrydelser anført af Finansministeriet:
http://www.radio24syv.dk/programmer/det-roede-felt/

Læs så herefter dette om den højreradikale ikke-løsning på ovenstående problemer:
http://www.garps-verden.com/2017/02/elite-folkelig-og-det-elitre.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.