mandag den 20. februar 2017

USAs 'syge' Republikanske parti!

"ET FOSSILT FELTTOG', mens polerne smelter om ørerne på os, hurtigere end fagkundskaben havde drømt om!
https://www.information.dk/debat/leder/2017/02/fossilt-felttog

Jeg har nævnt det før: Da jeg var ved landbruget for snart 100år siden, havde vi den gyldne regel, at hvis soen eller ornen begyndte at æde sit eget afkom, så fik de straks en boltpistol for panden og lavet om til kød- og benmel!

Det er en fremgangsmåde, jeg på det kraftigste ville anbefale til Trump og Scott Pruitt, Steve Bannon med flere i hans administration, hvis det kunne gøre det og løse problemet med deres bevislige 'drabsforsøg' på egne og vores børn og børnebørn!

Men desværre løser det intet, som det fremgår, hvis ikke der gøres politisk op med hele det syge Republikanske parti!

"Det amerikanske Center for Media and Democracy har begæret aktindsigt i 3.000 e-mails mellem Oklahomas justitsminister og den fossile industri for yderligere at belyse koblingen.
Pruitt har gennem to år nægtet at udlevere disse mails, og da en distriktsdommer i Oklahoma i torsdags afgjorde, at det skal han faktisk – og det inden i morgen, tirsdag – forlangte demokraterne i Senatet meget naturligt afstemningen om Pruitt som EPA-chef udskudt nogle dage, så de mange dokumenter kunne studeres.
Det afviste Senatets republikanske flertal og hastede i stedet godkendelsen igennem med snævert flertal.
Så nu kan processen med afvikling af miljøstyrelsen og store dele af den amerikanske miljø- og klimapolitik indledes."

Den konservative Bret Stephens beskrev forleden i artiklen, "Der er fascistiske elementer i Trumps regering og bevægelse", sine republikanske 'kollegaers' reaktion på Trump således:

"De dæmoniserer Hillary Clinton til et punkt, hvor de hævder, at uagtet hvor slem Trump bliver, ville Hillary have været værre. Fordi hun er Satan selv. (Suppleret af det yderste venstre i DK mm.!, min bem.)

De bortforklarer Trumps uhyrlige udtalelser med, at han bare er en spøgefugl. Det hele er ironisk. Der er ingen grund til, at seriøse mennesker hidser sig op, forklarer de.

Til sidst er der dem, for hvem konservatives overtagelse af magten er det eneste, der tæller. Sådan har mange republikanere i Kongressen det. De siger: Vi fik lov til at udnævne Obamas højesteretsdommer.

Alle disse konservative er mere end villige til at finde en belejlig undskyldning for at støtte Trump. Kun få republikanere protesterede, da han fornylig antydede, at USA er lige så skyldig som ’morderen’ Putin.«
https://www.information.dk/…/fascistiske-elementer-trumps-r…

Hvilket vel bare underbygger, hvad jeg fremførte tilbage i november 2016 efter Trumps valg og tidligere:
"Hvad med alle de såkaldt 'pæne' borgerlige republikanske damer og herrer i USA, som stemte på Trump (som i Europa herunder DK)?
Eller sagt på en anden måde, der går jo en indlysende politisk lige linje fra, - Republikanernes absurde Kenneth Starr 'undersøgelse' og massive forfølgelse af præsident Bill Clinton i 90'erne iscenesat af den forskruede Trump støtte Newt Gingrich, over Bush 'statskuppet' mod Al Gore og de neo-konservative krigsforbrydelser i Irak mv,, samt racisternes Tea Party bevægelse som reaktion på valget af en sort præsident, og den republikansk dominerede kongres' had til og åbenlyse obstruktion siden 2010 af en demoraktisk valgt sort (!) præsident, "samt gennem republikansk omtegning af kongresvalgdistrikternes geometri og brug af vælger-id-love, der skal gøre det vanskeligere for potentielle demokratiske vælgere at bruge deres stemmeret" (Francis Fukuyama) - til valget af en højreradikal fantast som Trump til præsidentkandidat. Og ja nu til Præsident!"
http://www.garps-verden.com/…/boomerangen-der-nu-igen-ramte…

OG om Pind helten Regan hedder det i artiklen om Felttoget: "Da Jimmy Carter for 40 år siden residerede i Det Hvide Hus, fik han installeret 32 solceller på taget af præsidentboligen. Da Ronald Reagan overtog, blev de pillet ned og smidt væk."
Og før det var der Nixon, Watergate og folkemordet i Vietnam!
Alt sammen stort set gennemført af dette politisk reaktionære og menneskefjendske fascistoide parti!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.