onsdag den 7. juni 2017

Terror, EU, Islam,'Barnebrude' og Økonomi!

FB 26/5: EU skal håndtere to politiske dilettanter styret af højrenationalisme samtidig USA og Brexit-UK, hvor idiotien symboliseres af to afstumpede mænd Trump og Boris Johnson!
Og mod Øst og Sydøst har man to højreradikale og uberegnelige diktatorer Putin og Erdogan domineret af henholdsvis ortodoks kristen fascisme og islamistisk fascisme!
Dertil kommer EU's egne indre spændinger med katolsk kristen fascistoid højrenationalisme i Ungarn og Polen samt højreradikale partier og bevægelser i resten af EU, som bl.a. vanskeliggør en fælles pragmatisk og human håndtering af flygtninge og migrant problemet!
Dertil EU's internt radikaliserede islamister og terrorister som en del af international terrorisme samt disses interaktion med ditto voldsparate højreradikale i EU.
Og for det ikke skal være løgn, danner den tysk anførte neoliberalistiske økonomiske austerity politik bagtæppet for markant øget ulighed indenfor og mellem landene, samt nævnte højreradikalisme i EU og deres maskepi med Putin og Trump!
Uden en ændring og løsning på sidstnævnte problem vil resten eksplodere lige i synet på EU-ledelsen!

Så krumtappen er, hvis Merkel og Tyskland insisterer på uændret at fastholde den konkurrence fordel de asociale Harz reformer skabte under SPD med mio af 'working poor' som resultat i Tyskland og fattigdom, arbejdsløse og gæld især i Sydeuropa og tildels i Frankrig, så kan Merkel & Co. skyde en hvid pind efter at få løst EU's andre store politiske problemer!

'It's the economy stupid!' og så meget sandhed er der trods alt i Trumps flabede udskamning af Tyskland og tysk industri som de 'slemme' herrer over EU!
https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-trumps-farlige-udfordring-af-europa

FB 27/5: http://nyheder.tv2.dk/udland/2017-05-27-23000-ekstremistiske-jihadister-bor-i-storbritannien
Undskyld mig, men det lyder da helt rablende, at de går frit rundt, hvis jihadisme er ulovligt - ellers lovgivning!
Er de engelske statsborgere?
Hvis ikke så et det nemt - ud med dem på røv og albuer!
Er de statsborgere.
Har de været det fra fødslen og er blevet radikaliseret undervejs, så permanent overvågning og arrestation! Samme for statsløse.
Er de blevet statsborgere på løgne eller vel vidende, de var ekstremister - så har staten ageret som idiot - og deres statsborgerskab bør om muligt tages op til fornyet behandling!
Holder det ikke - så er det ud!
Same procedure All over - return to center=hjemland/stat eller overvågning og arrestation!
Mig bekendt er det i de fleste lande og i hvert fald DK ulovligt at ville omstyrte samfundet med vold og ydermere at tale eller prædike for anvendelse af vold.
Med det har man forsøgt at forbyde såvel rockerforeninger (DK) som nynazister i Tyskland (NPD).
Uden held indtil nu, men så må lovgivningen og/eller juridisk praksis ændres!
Og så kan man formodentlig også af den vej få ram på de islamistiske galninge, der går frit rundt i flere lande til fare for både sig selv og deres omgivelser!
Det er jo i modsætning til idioternes Koran eller Bibel læsning IKKE gudgivne størrelser - loven og juraen!

Voldelige og volds prædikene religiøse fantaster skal såvel som politiske ditto bekæmpes med alle midler indenfor demokratiet og retsstatens rammer - og definitionen af voldelige fantaster mv. må gerne strammes en del op!

FB 02/6 :Hvad er der dybt amoralsk ved, at en 17årig giftes med en 18-25årig?
I DK sker det også bare med såkaldt 'kongebrev'. (Som tilsyneladende er afskaffet 1.feb. 2017! - OG hvorfor mon, som Birgitte Gøtzsche spørger nedenfor?)
Men viden er jo sjældent noget der belaster moralister og racister!
Deres politiske og menneskelige afstumpethed træder først af alt frem, selv hos en minister!

Epilog:
Til alle moralisterne, der ser barnebrude bag hvert et giftermål, hvor den ene part er under 18år dags dato:
I overser, at hvornår man er barn ændrer sig med tiden og kulturen.
Der er jo som bekendt nogle der mener, at valg- og myndighedsalder igen skal sættes ned, denne gang fra 18år til 16år - ligesom den er nedsat fra 25år til nu 18år siden 1834!
Så pludselig er det I, i forargelse kalder barnebrude helt normale voksne, der giftet sig, som en 18årig kan idag!
Og den kriminelle lavalder er der som bekendt nogle idioter her i DK, der vil have sat ned til 12år!

Jeg er ved at kaste bræk op over at se DF og Støjsenderen som de sidste dages hellige 'feminister'!
Og se rimelig fornuftige folk rende i røven på dem og deres dobbeltmoral og hykleri, i stedet for at bede dem tage et spejl frem og se på danskernes og deres egen historik!
Man sku' fanemer snart tro ligestilling og feminisme var opstået i 60'erne båret frem af jyske mandlige tranlamper, mens de var ved at uddele øretæver til kone og børn!

FB 04/6: Undskyld jeg gentager mig selv med noget, der ikke var særlig populært sidst, men man kan altså ikke undgå terror, når man har 23.000 jihadistiske galninge gående frit rundt og bestemme tid og sted for det næste terrorangreb!
https://m.facebook.com/story.php…

Man bliver nødt til at sætte mere offensivt ind overalt i Europa og bruge ressourcer og debat på det, i stedet for at rende rundt og skille unge gifte folk ad, og lignende tåbelige hel- og halvkriminelle symbolske politiske tiltag!
Stress dem, forfølg dem og deres miljøer 24/7, så de ikke får fred og ro til at forberede og udføre deres forbryderiske terror!

OG lige for at forebygge misforståelser: Jeg taler IKKE om islam, muslimer eller Koranen, men kun om politiske og menneskelige psykopater, der 'smykker' og indpakker deres forbrydelser, infamitet og sygelige sind med og i religiøs klædedragt!
Og der er intet, der forhindrer, at religionskritik kan og bør udføres sideløbende.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/politiet-i-london-syv-personer-har-mistet-livet-i-terrorangreb

FB 05/6: Nu sker der måske endelig noget - andet end tåbelige grænsebomme og adskillelse af unge ægtefolk samt idiotiske selvfølgeligheder om, at antallet betyder noget for et land med under 6 mio. indbyggere i en verden med alene 60mio flygtninge udover migranter. Hallo!

"»Man må få radikale kræfter til at tænke mere over deres egen sikkerhed, så de ikke bruger så mange kræfter på at planlægge angreb her. Derfor er vi nødt til at lægge et pres på«, siger Magnus Ranstorp."

Det der er vigtigt, som jeg ser det, er, at der findes en ny politisk koalition i de enkelte stater og i EU, der tager på sig at finde en ny balance mellem retsstat og overvågning/kontrol mm, så vi kommer udover de symbolsk dominerede politiske tiltag, som grænsebomme, adskillelse af unge ægtefolk, grænseafprøvning af konventioner og tilsvarende, der intet hjælper i realiteternes verden overfor terror.
I den forbindelse kan det blive nødvendigt, som May siger, dels at udvide/afprøve, diskutere retsstatens rammer mm i en terror tid (ulovliggøre jihadister mv for eks.), få adskilt de politiske galninge med religion som røgslør effektivt fra islam, muslimer og Koran - OG kræve/appellere til at muslimer og andre hjælper og deltager i dette og samtidig udvide deres muligheder herfor mm!
"Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp er enig i, at samfundet er nødt til at forsøge at gribe endnu mere ind overfor borgere, som lever i isolerede radikaliserede miljøer."

Og i den diskussion gælder reglen "det er ligemeget om katten er sort eller hvid bare den fanger mus"!
http://politiken.dk/udland/art5980728/20.000-radikaliserede-briter-er-p%C3%A5-gr%C3%A6nsen-til-terror

FB 05/6: Det er altså utroligt hvordan den massive uvidenhed, indskrænkede selvforherligelse og alminelige dumhed breder sig som en pest i det her land - her blot en detalje som eksempel:
Hjørdis Faaborg:
"Der er forskel på en kristen religion, hvis regler man vælger at følge, hvor der ikke foreligger nogen opfordring til at slå anderledes troende ihjel. Og så en fundamentalistisk politisk ideologi med et religiøst præg der x antal gange opfordrer rettroende muslimer til at slå "vantro" ikke muslimer ihjel. Det kan ikke på nogen måde sammenlignes."

Jørgen Garp: Hjørdis Faaborg. Nu har det forhold, selv hvis det skulle være korrekt, jo som bekendt ikke forhindret stater og folk med kristendommen i baglommen eller som frontkæmper historisk, at slå mio af mennesker ihjel, udrydde hele folkeslag, oprette og vedligeholde slaveri og kolonier, udkæmpe 30'årskrig osv. i et omfang, som ikke når muslimerne inklusiv Muhammed til sokkeholderne!
Så hvad skal vi bruge dit præk til?

Nå ja men det er jo bare folk på FB!?
Jamen så hør lige det her MF 'geni':
"Muslimer er faktisk mennesker af lige så megen værdi som alle andre.
Derfor er det heller ikke rimeligt, at kristne ikke vil indvie dem i vejen til frelse."
Marie Krarup,
mf (DF).
Politiken søndag!

FB 05/6: Sådan, forhåbentlig rykker det nu i den retning, som beskrevet igår:
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1389367567814828&id=100002247935446
https://www.dr.dk/nyheder/udland/muslimsk-opraab-efter-london-terror-vi-muslimer-skal-goere-mere-forhindre-angreb

FB: 06/6: Hvorfor helvede rent ud sagt, er de her folk ikke arresteret, straffet eller kylet ud af landet for længst - nu deltog mindst en af dem i terroren i lørdags!
Det er rablende det her, man kan altså stadig ikke undgå terror, når man i GB har 23.000 jihadistiske galninge gående frit rundt og bestemme tid og sted for det næste terrorangreb!
OG det gælder uanset, hvor det foregår!
http://nyheder.tv2.dk/udland/2017-06-06-video-viser-london-terrorist-i-dokumentar-om-jihadister

FB 07/6: Udover at det endnu engang lykkedes Deadline at vise deres tekniske inkompetance ved at levere en arabisk imams prædiken uden oversættelse!
Så er det symptomatisk, at der i anledning af terroren i England tages endnu en æresrunde om muslimers særlige forpligtelse til at tage afstand fra islamistisk terror eller ej?
Jamen gab Lotte Folke Kaarsholm, Niels Krause-Kjær, Nynne Bjerre Christensen med flere!

Jeg er IKKE muslim eller kristen eller religiøs overhovedet - men har jeg noget som helst problem med at taga afstand fra islamistiske galninge - eller for den sags skyld andre religøse eller politiske galninge - ikke hver gang men hver eneste gang, de springer uskyldige civile mennesker i luften?
Overhovedet ikke tværtimod, så tager jeg højlydt afstand igen og igen og fremfører oven i købet det synspunkt - at det er vigtigt ikke at tage 'fanger' i denne krig, dels fordi det kan skabe en politisk platform for og/eller afpresning fra psykopaterne, som i tilfældet Breivik, og dels fordi vi alternativt skal føde på volds psykopaterne i årtier.

Har jeg derudover noget som helst problem med at få taget afstand til landsforræderiske folk, der tager til Syrien eller andre steder for at kæmpe mod danske styrker, som er sendt derned, måske uklogt og stupidt efter min mening, men ikke desto mindre vedtaget af et flertal i et demokratisk valgt Folketing. Eller tage afstand fra folk, der støtter IS og andre fundamentalistiske og ekstremistiske, jihadistiske og forbryderiske volds ideologier - eller kristne og hinduistiske ditto?
Nej det har jeg overhovedet ikke!
Hvorfor fanden skulle almindelig fredelige muslimer som flest, der måske er mere fredelige end jeg, hvilket ikke kræver meget, så have noget som helst besvær med at løfte deres røst og protestere lige så højt som jeg mod dette vanvid - men såmænd gerne i et mere 'sobert' sprog?
Prøv lige at forklare en 'åndsamøbe' som mig det - hva'?